Sociale misforståelser

Unge har ofte overdrevne forestillinger om, hvad de andre gør. Når de får kendskab til kammeraternes reelle adfærd, påvirker det dem i samme retning.

Der er de senere år blevet mere fokus på, at risikoadfærd ikke blot skyldes manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er også et socialt fænomen. 

Forskning har vist, at vi mennesker forsøger at leve op til det, vi tror er andres forventninger til os. Det har imidlertid vist sig, at forestillingerne om andres forventninger ofte er forkerte og har en tendens til at være forvrængede og præget af sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Mange tror, at andre mennesker er mere risikovillige, end de selv er, og forsøger at leve op til det – en tendens, der specielt er udbredt i de unge år, hvor kammerater og det sociale liv har stor betydning i de unges livsverden.

Skoler kan arbejde med de unges sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i forhold til risikoadfærd som fx rygning og alkohol, og det har vist sig at kunne begrænse de unges misforståede forestillinger om andre og nedbringe de unges risikoadfærd. 

SOCIALE OVERDRIVELSER
Når man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det rent faktisk er tilfældet - uden der er tale om en flertalsmisforståelse.

FLERTALSMISFORSTÅLSER
Når man tror, de fleste mener eller gør bestemte ting, men i virkeligheden er det kun de færreste, der mener eller gør det.

RISIKOADFÆRD
Adfærd der kan skade en selv eller andre, fx brug af narkotika, kriminalitet, chikane mod andre, usikker sex, og overdreven fedtindtagelse.

Sociale overdrivelser

Hvis de unge tror, at de andre må mere, ryger mere, drikker mere, tager flere chancer osv., end de gør i virkeligheden, kan det få dem til at gøre ting, som de ikke har lyst til i en fejlagtig tro på, at de lever op til normerne

Fra Flamingoeffekten                                                                                                        

Social pejling

Social pejling er en forebyggelsesmetode til korrektion af sociale misforståelser med det formål at nedbringe eller fjerne et fiktivt forventningspres, som kan få mennesker til at handle i modstrid med deres egne ønsker og/eller overbevisning, og derigennem nedbringe risikoadfærd.

DKR har udviklet undervisningsmaterialet Alle de andre gør det, der anvender social pejling. Undervisningsmaterialet er et bud på, hvordan man på skolerne kan arbejde med at korrigere de unges overdrevne forestillinger om andre unges risikoadfærd og dermed tidligt kan forebygge forekomsten af risikoadfærd. Materialet understøtter samtidig trivsel og fællesskab i klassen

Alle de andre gør det

Alle de andre gør det

Undervisningsmaterialet udgør et forløb, der består af en temadag i klassen, et efterfølgende forældremøde, samt opfølgning på forløbet. Det er vigtigt at tænke forældrene ind i arbejdet, da vi ved, at forældre har stor indflydelse på deres børns adfærd. Samtidig er det vigtigt, at der følges op på forløbet, så de unges erkendelser og gode hensigter fastholdes.

Underviseren

Der er udarbejdet en lærervejledning, som skal understøtte underviserens arbejde med forløbet. Formålet med lærervejledningen er dels at bidrage til, at underviseren opnår en fortrolighed med social pejling som forebyggelsesmetode og dels at være et brugbart værktøj, når forløbet skal afvikles.

DKR anbefaler, at forløbet afvikles af SSP-konsulenter, SSP-lærere eller AKT-lærere, der i forvejen har en god forståelse for arbejdet med unges trivsel og risikoadfærd. Læs flere anbefalinger i lærervejledningen.

Klassetrin

Undervisningsmaterialet anbefales til 7. klassetrin, men anbefales ikke til brug på 5. klassetrin.

Materialer

Til forberedelsen af forløbet

Kilder

Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med pædagogisk konsulent Lone Hald

Illustrationerne er lavet af Mikkel Maltesen.

Flamingoeffekten 2014, Balvig og Holmberg

Ringstedforsøget, 2005, Balvig og Holmberg