Risikoen for at blive præget negativt er større, hvis man vokser op i lokalsamfund med sociale og økonomiske problemer, kriminalitet og manglende sammenhold. Her opstår kriminelle grupper lettere, og de kan i højere grad påvirke børn og unge, som ikke har alternative, positive tilhørsforhold og -steder. En gadeorienteret livsstil, hvor de unge eksperimenterer med rusmidler, er også en risikofaktor.
Hvad skal der til?
Børn og unges udvikling og kompetencer styrkes, når de har mulighed for at være sammen med støttende voksne og kan deltage i meningsfulde og tilpas udfordrende aktiviteter sammen med andre børn og unge. Det giver dem både den stabile og engagerede voksenkontakt, og den plads i et positivt socialt fællesskab, som alle børn og unge har brug for.
Fritidsaktiviteter som forebyggende indsats
Fritidslivet og lokalsamfundet rummer muligheder for mange forskellige typer af forebyggende tiltag. Bl.a. fritidsindsatser med spændende og færdighedsopbyggende aktiviteter og et trygt sted at være. Her kan man opbygge og nyde venskaber og have nærværende og betroede, ansvarsfulde voksne at gå til. Kommunerne er ifølge loven forpligtede til at tilbyde dag-, fritids- og klubtilbud med det formål at fremme børns trivsel, udvikling og læring.
Gode fritidsindsatser kan påvirke børn og unges adfærd og selvværd i positiv retning. Ifølge forskning kræver det oftest et veluddannet, stabilt og tilstedeværende personale, som støtter børnenes udvikling gennem klare mål, trinvis læring og tydelig grænsesætning imod normbrydende adfærd.
DKR
Aktiviteterne skal skræddersyes børnenes alder, evner og livsstil og have fokus på, hvordan de kan styrke deres emotionelle, sociale og kognitive kompetencer.
Sårbare børn og unge
Er børnene særligt sårbare, kan det meget vel kræve en særligt opsøgende, motiverende og fastholdende indsats at tiltrække og engagere dem. Børnene skal opleve voksne, som vil dem – og holder ved. Det er vigtigt, aktiviteten er stabil og til at regne med – lige som de voksne. Ellers falder børnene også fra. Børn og unge fastholdes bedre, hvis de selv er involveret i planlægning og valg af aktiviteter, og hvis deres mor og/eller far involveres og bakker op om indsatsen.
Gadeplansindsatser
Indsatser med opsøgende gadeplansmedarbejdere i lokalområdet er en udbredt måde at kontakte og engagere unge i udsatte situationer på. Medarbejderne kan bl.a. bygge bro til fritids- eller andre relevante tilbud efter behov. Har barnet eller den unge behov for det, bør kommunen eller lokalsamfundet tilbyde støtte til skolearbejdet og lektierne.
Andre indsatsformer i lokalområdet er f.eks. etablering af fælles, lokale initiativer og aktiviteter, som kan skabe mere tryghed, fællesskabsfølelse og gensidigt engagement og ansvar – gerne på tværs af civile og private og kommunale aktører. Andre steder har succes med at etablere mødre- eller fædregrupper, som er med til at tage et kollektivt ansvar og holde opsyn med børn og unge lokalt.
Den hårdere kriminalitet
En helt anden tilgang, som kan minimere risikoen i udsatte boligområder, er at sætte en stopper for f.eks. narkosalg og kriminalitet i boliger og ejendomme gennem påkaldelse af ”ejers ansvar”. Et tæt samarbejde mellem boligsociale medarbejdere, politi, kommune og eventuelle frivillige tilbud omkring nødvendig og legitim vidensdeling og koordination er alfa og omega, så de forebyggende indsatser og bekæmpelsen af kriminalitet kan gå hånd i hånd.