Forebyggelse af hadforbrydelser

Nogle grupper oplever, at de ikke bliver accepteret som ligeværdige og med samme muligheder som andre. For at værne om grundlæggende rettigheder og ligeværd, og for at undgå en negativ spiral, er forebyggelse og indgriben alfa og omega.

Undertrykkelse og diskrimination af bestemte grupper i samfundet kan skabe en modreaktion og modstand og øge risikoen for at de, der føler sig diskrimineret, bliver involveret i grupper med ekstreme synspunkter.

Det er vigtigt, at myndigheder og fagfolk afdækker omfanget og karakteren af diskrimination, hadefuld tale eller hadforbrydelser – eller optræk til dem – for at kunne forebygge bedst muligt. Det kan gøres ved at gå i dialog med de relevante parter på området og mere systematisk spørge ind til, hvad de kender til problemet, og hvordan det opleves fra forskellige vinkler: 

Hvem ved og kan hvad?

Hadforbrydelser er et komplekst problem, og det kræver et godt samarbejde på tværs af forskellige faggrupper at forebygge det. Fagfolk og borgere kan bidrage med viden og indsatser på mange niveauer som vist her:  

• Skoleledere, skolelærere og pædagoger kan belyse problematikker omkring mobning med fokus på fx etnicitet, religion eller seksuel orientering, og være opmærksomme på, hvordan man taler om forskelle. Sammen med forældre kan I skabe trygge sociale miljøer med inkluderende fællesskaber og lige rettigheder. Se fx Forældrefiduser, dcum, Red Barnet og Stemplet, hvor der er redskaber til at styrke trivslen, oplyse om børns rettigheder og skabe elevdialog om diskrimination og hadforbrydelser.
• Børn, unge og deres forældre kan fortælle om erfaringer og oplevelser set inde- og udefra. Som forældre kan I være gode rollemodeller for jeres børn imod fordomme og diskrimination, og I kan finde inspiration til at skabe et godt sammenhold og styrke trivsel i klassen på forældrefiduser.dk. 
• Restaurationsejere, dørmænd, bartendere og gæster har indsigt i, hvad der foregår i nattelivet. Kommunen, restauratører, barer, diskoteker og interesseorganisationer kan aktivt gå sammen om at undgå diskrimination i nattelivet gennem bl.a. undervisning og registrering af hændelser. 
• Boligorganisationer, opsøgende medarbejdere, klubansatte og borgere kan have information om fordomme og spændinger i lokalområder. I kan synliggøre positive normer og værdier i projekter og hverdagsaktviteter, lige som lokale netværk i civilsamfundet kan arbejde for ligeværdig behandling og sikkerhed for alle.
• Politiet har viden om problemet fra patruljering og gennem de henvendeler, I får. I kan levere statistik omkring antallet af anmeldte hadforbrydelser og sager, hvor I har mistanke om et hadmotiv. Politiet kan gå i dialog med væsentlige interessenter på området og skabe større tillid mellem politiet og minoritetsgrupper, hvilket kan føre til, at flere anmelder hadforbrydelser.