Fakta om digital mobning

Unge henvender sig i høj grad til andre unge, når de oplever digital mobning. Derfor er det vigtigt, at de unge ved, hvad de skal gøre, når de selv eller andre bliver udsat for digital mobning.

Aktuelle tal

En undersøgelse blandt 3.660 elever i alderen 11, 13 og 15 år, hvor man spørger ind til de unges oplevelser indenfor de sidste par måneder, viser at:

  • 10-11 % af de 11-årige er blevet mobbet på nettet
  • 12 % af de 13-årige piger og 8 % af de 13-årige drenge er blevet mobbet på nettet
  • 7-8 % af de 15-årige er blevet mobbet på nettet
  • 4 % af de 11-årige piger og 7 % af de 11-årige drenge har mobbet andre på nettet
  • 6 % af de 13-årige piger og 10 % af de 13-årige drenge har mobbet andre på nettet
  • 4 % af de 15-årige piger og 11 % af de 15-årige drenge har mobbet andre på nettet.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Skolebørnsundersøgelsen 2018 

Digital mobning kan dække over mange forskellige ting og have forskellige alvorsgrader. I en undersøgelse fra 2021 har Red Barnet spurgt ind til, hvad børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet på nettet indenfor det sidste år. Her fremgår det bl.a. at: 

  • 18% har oplevet, at andre skriver/taler grimt til dem på nettet
  • 9% har oplevet at blive holdt udenfor på sociale medier eller i spil på nettet 
  • 6% har oplevet, at andre har spredt rygter om dem på nettet 
  • 4% har oplevet at blive mobbet med noget, der ligger på nettet om dem (fx billeder eller videoer) 

Sammenhæng mellem mobning og kriminalitet

Der er en signifikant sammenhæng mellem mobning og det at begå kriminalitet. Undersøgelser viser, at mobning udgør en risikofaktor for senere kriminalitet. Det er derfor en vigtig kriminalitetsforebyggende indsats at begrænse mobning i skolen og på internettet.

Unge, som er udsat for digital mobning, oplever i højere grad end andre unge: 

  • Mistrivsel
  • Social eksklusion
  • Ensomhed
  • Lavt selvværd
  • Selvskadende adfærd. 

Hvem udsættes for digital mobning?

Nogle unge er særligt udsatte i forhold til at blive mobbet på digitale medier. Det gælder for: 

  • Unge, som lever i familier med færre penge end de fleste andre familier
  • Unge, der er anbragt uden for hjemmet. 

Der er en sammenhæng mellem at mobbe andre og selv blive mobbet. En undersøgelse fra 2018 blandt 1.390 elever i 9.klasse viser, at 37 % af de unge, som er blevet mobbet online, selv har mobbet andre på digitale medier inden for det seneste år.

Ofre for offline mobning er generelt i større risiko for også at blive udsat for online mobning. Når man forebygger offline mobning, bør man derfor også være opmærksom på online-dimensionen af mobning.

De unge taler med hinanden

Størstedelen af de unge, der selv har oplevet digital mobning, eller som har set andre blive udsat for digital mobning, handler på det – primært ved at tale med en ven eller med den person, den digitale mobning er gået ud over. Det er derfor afgørende, at de unge bliver klædt på til at håndtere situationer, hvor de selv eller andre er blevet udsat for digital mobning.

Det er vigtigt, at de unge: 

  • lærer, at digital mobning er forkert
  • ved, hvad de skal gøre, når de oplever digital mobning. 

Hvad kan man gøre?

Forskningen peger på, at forældre og lærere udgør en væsentlig beskyttende faktor i forebyggelsen af digital mobning. Indsatser mod digital mobning bør derfor fokusere på at få forældre og lærere til at støtte og engagere sig i de unges brug af digitale medier.

Der er positive erfaringer fra længerevarende skoleinterventioner, som består af normbaserede undervisningsforløb med fx rollespil og diskussioner. Formålet med disse interventioner er at give de unge en række værktøjer til at få øje på og forstå konsekvenserne af online mobning.

Forskning peger på, at forældres opmærksomhed på, hvad deres børn laver i fritiden og i skolen har en stærk beskyttende effekt mod digital mobning. Forældres viden om deres børns online og offline adfærd overgår effekten af forældrerestriktioner mod børnenes internetbrug.

Derudover fokuserer flere videnskabelige undersøgelser på, at bystanders (tilskuere til kriminalitet) potentielt kan have en vigtig rolle i forhold til at gribe ind. Bystanders er personer, som ikke direkte er involveret i den digitale mobning, men som i kraft af deres online tilstedeværelse kan vælge at gribe ind. Ofte handler bystanders ikke, fordi de mangler information og har problemer med at vurdere situationens alvor. Interventionsindsatser kan derfor have fokus på at få bystanders til at identificere, hvornår de er vidner til digital mobning. 

Børn, unge, forældre og fagfolk kan hente flere gode råd mod digital mobning på Sikker chat

Materialer

Sarah Løvschall Jørgensen
Sarah Løvschall Jørgensen
Helena Juul Kanafani
Helena Juul Kanafani
Analytiker