Skolen

Kriminalitetsrisikoen er størst for børn, der ikke er glade for at gå i skole. Derfor er det en god ide at arbejde med skolens sociale fællesskab.

Der er stærke indikationer for, at trivsel i skolen har en væsentlig betydning for unges (mis-)brug af rusmidler, risikoadfærd og den relative alvorlige kriminalitet. Desuden har undersøgelser om mobning bidraget til billedet af et problem, der påkalder sig opmærksomhed.

Det viser sig, at 15 - 20 % af børn og unge i de danske skoler trives dårligt, og er i risiko for at blive udelukket fra fællesskabet, fordi de ikke kan se nogen mening med det, skolen tilbyder dem.

Klimaet og indstillingen på den enkelte skole og hos den enkelte lærer er en væsentlig faktor for elevernes trivsel. Et godt socialt klima hvor flere elever oplever, at de er inkluderet frem for ekskluderet, kan i sidste ende være med til at forebygge kriminalitet.

Skolen spiller en central rolle i de unges identitetsudvikling, og risikoen for at begå kriminalitet øges væsentligt de steder, hvor elever ikke er glade for at gå i skole. Derfor er det en god ide at sætte bredt ind for at udvikle skolens sociale fællesskab. Det er godt for alle og gavner også den gruppe, der er truet i deres udvikling.

DKR

Hvem har ansvaret for skolemiljøet?

Arbejdet med skolens sociale liv foregår primært på de enkelte skoler og involverer hele skolemiljøet fra ledelse til lærere og elever, samt også gerne forældre. Det er derfor skolen, som vil være primus motor i arbejdet.

Det lokale samarbejdet som fx lokalråd og SSP-samarbejdet kan inspirere og informere skolerne om vigtigheden af at arbejde med skolens sociale liv og på den måde være inspirator og evt. igangsætter for forløb på udvalgte skoler.

Trivsel i skolen

Der er signifikant flere drenge end piger, der ikke kan lide at gå i skole, og der er en markant og signifikant stigende andel, der ikke kan lide skolen med stigende alder, både blandt pigerne og drengene i aldersgrupen 11 - 15-årige.

Omkring hver fjerde elev i aldersgruppen 12 - 16 år er ligeglade med skolen eller bryder sig ikke om at gå i skole. Hver femte synes det er vældig godt at gå i skole, og resten – godt halvdelen - synes temmelig godt om at gå i skole. Der er stor forskel i trivslen på forskellige skoler i landet.

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Hvad er trivsel?

Børn og unges trivsel forstås ofte som noget personligt, og som noget, der afhænger og påvirkes af det miljø, man færdes i. Trivsel er derfor også et produkt af det dynamiske samspil, barnet og den unge har med de nære omgivelser.

Skolekultur

Skolenkulturen er det sprog og de normer, værdier og traditioner, som findes på skolen. Det kan være måden man organiserer fællesskaber på og sikrer den enkelte elevs aktive deltagelse, løser problemer og konflikter, snakker om glæder og sorger. Ledelsen, lærerne og pædagogerne har dermed en central funktion som rollemodeller og kulturbærere.