Fakta om hadforbrydelser

Hadforbrydelser eller ’hate crime’ udspringer af had eller fjendtlighed mod bestemte grupper. Gerningsmænd til hadforbrydelser opfatter ofrene på en forenklet og negativ måde, som de mener kendetegner hele gruppen.

Ofte skyldes en hadforbrydelse offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering. Gerningsmænd til hadforbrydelser anerkender ikke den udsatte gruppes grundlæggende rettigheder og værdi som mennesker.

Definition af hadforbrydelser

Forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe.
Institut for Menneskerettigheder               

Had i den offentlige debat

Hadefuld tale eller ’hate speech’ er offentlige udtalelser, som udbreder eller tilskynder til had, diskrimination eller fjendtlighed mod en gruppe, ofte en minoritet. Der er brug for mere viden om sammenhængen mellem på den ene side at tænke og tale hadefuldt, og på den anden side at komme med trusler og direkte begå vold og andre fysiske handlinger motiveret af had og fordomme.

En stor del af den offentlige debat er rykket ind på internettet og de sociale medier, hvor der kan være kort fra tanke til at skrive en hurtig kommentar uden at se modparten i øjnene. Institut for Menneskerettigheder har undersøgt DR Nyheders og TV2 Nyheders Facebooksider. 15 % af kommentarerne er hadefulde og har ofte fokus på religion/tro og flygtninge. ¾ er skrevet af mænd. Halvdelen af brugerne undgår at deltage i den offentlige debat pga. den hårde tone.

Lovgivning og antal sager

Hadforbrydelser kommer til udtryk i forskelsbehandling, hadefulde ytringer, trusler, hærværk, vold, tyveri eller røveri, hvor der ligger et hadmotiv og stereotype fordomme bag forbrydelsen.

Begrebet knytter sig bl.a. til Straffelovens § 81, nr. 6, og her er det en strafskærpende omstændighed, at kriminaliteten er begået på baggrund af fordomme og had til andre personers race, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller lignende. Det vil sige, at straffen bliver strengere, end hvis det kriminelle forhold var begået uden hadmotiv. 

Strafbare forhold med baggrund i ofrets race m.v. kan også være en overtrædelse af racediskriminationsloven (Lov om forbud mod forskelsbehandling), som kan handle om at blive nægtet adgang til fx et diskotek pga. ens race, tro, etniske oprindelse mv.

Hadefulde udtalelser omtales i Straffelovens § 266 b, og det kan give bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. 

I 2020 registrerede politiet 635 sager, som efter Rigspolitiet opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser. I de 635 hadforbrydelsessager er der registreret 379 forurettede (ofre). 

Had som motiv

En hadforbrydelses motiv handler ifølge Rigspolitiet om gerningsmandens subjektive opfattelse af offerets baggrund eller tilhørsforhold. Det kan rent faktisk godt være, offeret ikke har den tro, seksuelle orientering, etniske oprindelse eller andet, som gerningsmanden tillægger personen.     

Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt, og problemerne kan bekæmpes og forebygges.

Konsekvenser af hadforbrydelser

Hadforbrydelser påvirker ikke bare ofrene, men også hele familier og større fællesskaber. De udsatte grupper kan ændre opfattelse af, hvad der er sikkert at gøre. Fx af, hvor de kan færdes og hvordan, eller om de tør skilte med deres baggrund, overbevisning eller identitet.

Forbrydelsen kan også have en negativ indvirkning på offerets selvopfattelse og påvirke præstationer i skolen og på arbejde. Det kan medvirke til isolation i hjemmet og fx øgede udgifter til taxa for at undgå offentlig transport. I en undersøgelse blandt 18 - 29-årige københavnere angiver unge med ikke-vestlig baggrund offentlige transportmidler som det sted, de oftest har følt sig diskrimineret.

Når specifikke grupper i samfundet undertrykkes, risikerer vi, at det skaber en ond cirkel. Måske har man en anden religiøs baggrund end majoriteten, og selv om man er vokset op i landet og har fået en uddannelse, oplever man ikke, man bliver accepteret som ligeværdig og har samme muligheder som andre. Det kan skabe en modreaktion og modstand hos nogle og øge risikoen for, at de bliver involveret i grupper med ekstreme synspunkter.

Statistik

Udbredelsen af hadforbrydelser i Danmark undersøges på flere forskellige måder, som giver forskellige resultater og indsigt afhængig af vinklen på og kategoriseringen af problemstillingen.

Selvrapporterede hadforbrydelser

I en tilbagevendende offerundersøgelse udspørges et udsnit af danskere på 16 - 74 år, om de har været udsat for vold og andre former for kriminalitet. Herunder i hvilket omfang den vold, de er blevet udsat for, efter deres opfattelse, er motiveret af racisme eller (formodet) seksuel orientering. Fra 2019 og fremover spørges der også til kønsidentitet. Der spørges ikke til politisk eller religiøst motiveret vold. 

I perioden 2008 - 2019 mener 8 % af ofrene, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det ville svare til, at mellem 4300 og 5800 personer hvert år udsættes for racistisk motiveret vold. Beregningerne bygger på en stikprøve med et lille antal rapporterede ofre, og derfor er resultaterne forbundet med en betydelig usikkerhed.

Signifikant flere mandlige ofre end kvindelige ofre fortæller, at voldshændelsen mod dem har eller måske har været motiveret af racisme. 

3 % af voldsofrene i perioden 2008-2019 mener, at volden mod dem var motiveret af seksuel orientering forstået som homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1500 og 2500 ofre mellem 16-74 år årligt udsættes for vold pga. deres formodede seksuelle orientering. Der er igen tale om meget små tal, og resultaterne er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.

I 2019 mener omkring 4 %, at volden mod dem var motiveret af deres kønsidentitet. Igen er resultaterne meget usikre på baggrund af få observationer.

Vold motiveret af racisme ser ud til at være det mest udbredte motiv. Det er et fund, der går igen i Rigspolitiets årlige rapport om hadforbrydelser, som handler om anmeldte hadforbrydelser i bredere forstand end vold.

Fordelen ved de selvrapporterede undersøgelser er, at de kommer nogle af de store mørketal til livs, da mange ikke anmelder forbrydelserne. Beregningerne er dog alt i alt behæftet med en markant usikkerhed, da de ikke bygger på mange observationer. Det skal også bemærkes, at undersøgelserne tager udgangspunkt i offerets vurdering af gerningspersonens motiv. 

Registrerede og anmeldte hadforbrydelser

Hadforbrydelser er siden 2015 blevet opgjort en gang årligt af Rigspolitiet. Opgørelsen handler om strafbare forhold, der har baggrund i enten ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, i ofrets tro eller ofrets seksuelle orientering. Materialet omfatter både sager, som er blevet anmeldt af borgere til politiet, og sager, som politiet selv har anmeldt. De inddeles i kategorierne racistisk motiverede, religiøst motiverede eller seksuelt orienterede hadforbrydelser. Rigspolitiets opgørelser er ikke sammenlignelige med tidligere års opgørelser, som blev foretaget af PET. De omfattede kriminelle forhold med en mulig ekstremistisk baggrund og medtog også forhold, som var motiveret af ekstremistiske opfattelser af politisk tilhørsforhold – ud over de ovennævnte kategorier. 

I 2020 registrerede politiet 635 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser. I disse sager var der rejst sigtelse i 141 sager mod i alt 118 personer (på det tidspunkt, hvor Rigspolitiet lavede opgørelsen).

Rigspolitiet arbejder fortsat på at styrke moniteringen af området og på at få flere til at politianmelde, hvis de har været udsat for en hadforbrydelse. Det skal give et mere retvisende billede, som muliggør en styrket forebyggelse og efterforskning. 

321 af de 635 registrerede sager om hadforbrydelser er registreret som hændelser eller undersøgelser, hvilket svarer til ca. halvdelen. De resterende sager er oprettet hos politiet som straffesager.

Af disse straffesager angik flest hadefulde ytringer (straffelovens § 266b) (122 sager), hvilket også udgjorde den største andel året før. Herefter følger hærværk (52 sager), trusler (45 sager) og vold (43 sager). 

Hadforbrydelsernes motiv

Størstedelen af de politiregistrerede sager i 2020, nemlig 360, er registreret med et racistisk motiv, som dækker over offerets formodede nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller andre racistiske motiver. 

Af de 194 religiøst motiverede sager i 2020 handlede de 87 om forbrydelser med baggrund i had og fordomme over for muslimer og islam. 79 sager handlede om jødedom/jøder og 25 sager om kristendom/kristne. 

79 sager er i 2020 klassificeret som seksuelt orienterede. Langt de fleste af disse angår homoseksualitet (63 sager), mens 15 vedrører transvestisme/transkønnethed. 

 

Ofre og gerningspersoner

I Rigspolitiets sager fra 2019 er der rejst 143 sigtelser i 120 sager mod 117 unikke personer. I 15 af sagerne er der nemlig rejst sigtelse mod mere end én person. 11 personer er sigtet i mere end én sag. 

I 134 af sigtelserne er gerningspersonerne mænd, og 9 er kvinder. Ud af de 343 forurettede er 186 mænd og 156 kvinder.

102 af de 117 forskellige sigtede gerningspersoner havde dansk statsborgerskab. 244 personer, dvs. 71 % af de 343 forurettede, var danske statsborgere, mens de 99 øvrige forurettede repræsenterede 39 forskellige nationaliteter.

Gerningspersonernes aldre spænder fra den yngste sigtede på 15 år til den ældste på 85 år med et gennemsnit på 38 år. De forurettede har også en stor aldersspredning fra 10-91 år med en gennemsnitsalder på 34,5 år.

Hvor sker det?

De fleste politiregistrerede hadforbrydelser – 43 % - er i 2020 sket i offentligheden – fx på åben gade, i supermarkeder, pladser, parker, svømmehaller eller i offentlige transportmidler. Næstflest hadforbrydelsessager i 2020 foregik på internettet (26%), mens 20% skete i en privat bolig.

Oplevede hadforbrydelser

En rapport fra COWI kortlægger hadforbrydelser i en bredere forstand end den strafferetlige. Her ses der også på motiver som køn, handicap, social status, politisk anskuelse og alder, lige som der ses på chikane, afpresning og andre hændelser. 2,9 % angiver, at de helt sikkert har været udsat for en eller flere hadforbrydelser inden for det seneste år, mens 10,4 % svarer, de måske har været udsat.

Kun 27 % af de oplevede hadforbrydelser er motiveret af, hvad der dækkes af straffeloven, hvorimod de mest udbredte i denne undersøgelse er køn, social status og alder.

Flest angiver at have oplevet:

  • chikane (37,3 %)
  • trusler (15,6 %)
  • tyveri (11,7 %)
  • afpresning (9,2 %).

Personer med lav indkomst og lavere uddannelsesniveau er overrepræsenterede blandt ofre for de oplevede hadforbrydelser.

Danmark i forhold til EU

EU står bag en undersøgelse af diskrimination i EU-landene. Ifølge Eurobarometer-resultater fra Danmark, hvor knap 1000 personer er blevet spurgt, mener 78 %, at diskrimination over for personer med anden etnisk baggrund er udbredt i Danmark, mens dette kun gælder en andel på 64 % i de 28 EU-lande samlet set. Herefter angives diskrimination af religion eller tro som udbredt i Danmark af 63 % af de adspurgte op imod 50 % i de 28 EU-lande.

I forhold til diskrimination af seksuel orientering svarer 90 % af de adspurgte danskere, at bøsser, lesbiske og homoseksuelle skal have de samme rettigheder som heteroseksuelle, hvorimod kun 71 % i de 28 EU-lande svarer dette. Det kan være udtryk for, at det danske samfund er mere diskriminerende i forhold til etnisk oprindelse og religion, men i mindre grad diskriminerende i forhold til seksuel orientering end øvrige lande i EU. 

Sverige

I Sverige opgøres hadforbrydelser med et racistisk motiv mere detaljeret end i Danmark.

I 2016 har 72 % af de 6.415 politianmeldte hadforbrydelser i Sverige et fremmedfjendsk eller racistisk motiv. Det er et fald på 3 % i forhold til året før, men 16 % højere end i 2012.

Ca. 908, dvs. 14 % af disse hadforbrydelser er afrofobiske, hvor udtryk som fx ”neger” er brugt.

158, dvs. 2 %, er registreret som anti-roma, som nogle ville kalde anti-sigøjner. Her optræder udtryk som ”sigøjner” fx. 

Kilde: Det svenske kriminalpræventive råd, BRÅ.

Udløsende faktorer

Internationale undersøgelser tyder på, at terrorhændelser kan virke som en udløser for hadforbrydelser. Fx har man i USA efter terrorangrebet på World Trade Center set en stigning i hadforbrydelser rettet mod muslimer og arabere i ugerne efter, lige som man i England har set en voldsom stigning i hadforbrydelser mod arabere og asiater efter terrorangreb i USA og i London.

På den måde diskrimineres og viktimiseres store og i realiteten forskelligartede befolkningsgrupper på baggrund af gerningspersonens subjektive og negative opfattelse. Det er i sig selv et enormt problem. Ydermere risikerer hadforbrydelserne også at skabe en negativ modreaktion blandt nogle af dem, som oplever usaglig forskelsbehandling og verbale og fysiske overfald. Det kan således blive en ond spiral.

Materialer

Tine Fuglsang
Analytiker

Kilder

Rigspolitiet (2021,-), Hadforbrydelser i 2020

SFI (2013,-) Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse

Bjørgo & Gjelsvik (2015,-) Norwegian research on the prevention of radicalisation and violent extremism

Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (2017,-), ECRI-rapport om Danmark

Institut for Menneskerettigheder (2011,-) Hadforbrydelser. En håndbog til politiet

Institut for Menneskerettigheder (2017,-), Human rights on the agenda

Rigspolitiet 2016, Hadforbrydelser 2015

Moos-Bjerre & Lange ApS 2016, Survey om medborgerskab blandt unge

Justitsministeriets Forskningskontor 2016, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. 2005-2015

COWI 2015, Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark.