Forældre, der ikke udviser omsorg for deres børn og reagerer på afvigende adfærd, kan påvirke børnenes udvikling, så de udvikler aggressive og impulsive træk med manglende empati. Kriminelle familiemedlemmer (især faderen), vold i familien og tidligt moderskab er også faktorer, der øger risikoen for kriminalitet.
Omvendt så kan solide og stærke bånd mellem forældre og børn beskytter mod kriminalitet. Forældreevnen kan styrkes, så forældre lærer at håndtere deres børn og udvise omsorg og varme, kommunikere, holde opsyn med og sætte fornuftige rammer for deres færden.
Forældre kan lære børn og unge vigtige færdigheder, såsom at vurdere konsekvenser, sætte sig egne mål og nå dem, håndtere følelser og impulser på en hensigtsmæssig måde og modstå gruppepres. Børn og unge med disse færdigheder har mindre sandsynlighed for at blive involveret i kriminalitet.
Kendte familieprogrammer og -indsatser
Der findes mange meget forskellige indsatser, hvor forældre eller familiemedlemmer deltager. Fra prenatal indsats for kommende forældre, støtte til mødre, familieterapi, anbringelser, bekymringssamtaler, familierådslagning og forældrenetværk. I varierende grad er der parallelle indsatser i skolen, individuelt med den unge mv.
Arbejdet med familien kan forgå på mange forskellige måder:
Hjemmebesøg af sundhedspersonale før og efter fødsel
Tidlig indsats, fx Nurse-Family Partnership, der støtter førstegangsfødende mødre med lav indkomst i hensigtsmæssig forældreadfærd og børneopdragelse. Indsatsen sætter ind allerede under graviditeten og til barnets andet år med besøg af en sundhedsplejerske, der gennem fastlagte elementer vejleder og rådgiver om mor og barns sundhed og udvikling, og som understøtter moderens økonomiske forsørgerevne gennem fokus på uddannelse og arbejde.
Førskole kombineret med hjemmebesøg
Tidlig indsats til ressourcesvage børnefamilier, fx Perry Preschool, og Highscope Preschool. Indsatsen sigter mod at stimulere 3 - 4-årige børns udvikling via forældretræning og en førskoleindsats. Børnenes førskole fokuserer på sproglig stimulation, kreativitet, sociale relationer og konflikthåndtering, mens forældrene uddannes i god børneopdragelse og besøges af børnenes lærere ugentligt i 1 - 2 år.
Forældretræning i barndomsårene
Indsatser for 0 - 12-årige, fx DUÅ, Triple P, PMTO, der styrker forældrenes kompetencer. Målet er at skabe gode samspilsformer mellem barnet og forældrene, så barnets sociale og emotionelle færdigheder udvikles, og adfærdsproblemer forebygges eller reduceres. Indsatserne kan bruges i varierende grad over for forskellige målgrupper fra forebyggelse til intervention over for børn og familier med alvorlige problemer.
Et eksempel fra Danmark er De Utrolige år, hvor forældrepar deltager i gruppelektioner med certificerede gruppeledere 12 - 18 gange med fokus på kontaktformer, grænsesætning og barnets håndtering af følelser via rollespil og film.
Forældretræning kan foregå flere steder, fx i skolen, hjemmet eller på klinik, og både i forældregrupper eller med individuel rådgivning og med dele, der er målrettet børn med forskellig grad af adfærdsproblemer. Programmerne kan rumme dele, der også retter sig mod pædagoger, lærere og børn.
Familieprogrammer
Indsatser fortrinsvis til større børn og unge på 11 - 18 år med adfærds- og kriminalitetsproblemer og deres familier, fx FFT, MTFC, MST. De varer fra 3 måneder og opefter, og formålet er at skabe bedre kommunikation og samspil i familien og undgå (varig) anbringelse. Indsatserne er helhedsorienterede og retter sig mod alle de systemer, den unge er en del af, familien, skolen, vennerne, arbejdet og lokalsamfundet, og der findes forskellige versioner afhængig af alder. Familieprogrammerne rummer familieterapi og varierende elementer som fx midlertidig anbringelse hos uddannet plejefamilie og individuel terapeutisk og færdighedstrænende indsats med den unge.
Kommunen er generelt forpligtet til så vidt muligt at løse barnets eller den unges vanskeligheder i samarbejde med familien.
Serviceloven, § 46, stk. 4