Kriminelle og problemskabende ungdomsgrupper

De fleste kriminelle unge begår kriminalitet alene. Men unge, der er en del af en kriminel ungdomsgruppe, begår typisk mere kriminalitet og er mere udsatte.

Det er helt normalt, at unge mennesker hænger ud i grupper, men visse ungdomsgrupper er knyttet til kriminalitet og problematisk adfærd, og det kan forværre den unges kriminelle adfærd at være en del af sådan en gruppe. 

Unge begår oftest kriminalitet alene  

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet viser, at færre børn og unge bliver mistænkt eller sigtet sammen med andre børn og unge for straffelovsovertrædelser. I 2023 var der i 79 % af sagerne kun én person mellem 10-17 år, der var mistænkt eller sigtet. Der er dog stor forskel på, hvilken type kriminalitet der er tale om. Økonomisk kriminalitet og seksualforbrydelser bliver oftest begået af én person, mens røveri, hærværk, indbrud og butikstyveri ofte involverer flere personer.

Kriminelle ungdomsgrupper 

Ungeprofilundersøgelsen fra 2015 viser, at ca. 3 % af de unge i 7. - 9. klasse indgår i en kriminel ungdomsgruppe, defineret som 

  • en ungdomsgruppe, der har holdt sammen i mere end tre måneder 
  • som primært mødes på gaden 
  • hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet 

Undersøgelsen Første led i fødekæden? fra 2011 viser, at 13 % af de unge i 7.-10. klasse på skoler i socialt udsatte områder i Storkøbenhavn var en del af en kriminel ungdomsgruppe. 
 
Unge i kriminelle ungdomsgrupper begår mere kriminalitet end andre kriminelle unge. Derudover er de mere udsatte og dårligere fungerende end deres jævnaldrende. Sammenlignet med unge, der begår alvorligt kriminalitet, er unge i kriminelle ungdomsgrupper kendetegnet ved at være under ringere opsyn fra forældre, at have mange venner med kriminalitets- og rusmiddelerfaring og at færdes ofte i høj-risikomiljøer.  
 
De unge tiltrækkes af de kriminelle grupper, fordi de tilbyder fællesskab, anerkendelse og en følelse af tryghed. 
 
Unge, der er en del af en kriminel ungdomsgruppe, er i risiko for at blive rekrutteret til kriminelle bander.  

I rapporten Indsatser mod rekruttering til bander kan I finde ideer og erfaringer fra forskellige kommuner, som kan inspirere til at planlægge en helhedsorienteret forebyggelsesstrategi.  

I undersøgelsen Problemskabende ungdomsgrupper fra 2012 er der inspiration til lokale initiativer, der kan forebygge. Undersøgelsen peger på nogle risikoindikatorer, der kan bruges til at vurdere, hvor bekymrende og kriminelt potentiale en ungdomsgruppe har, bl.a. hvor tæt de unge er knyttet til voksne kriminelle og hvor stærkt de føler tilhørsforhold og territoriel kontrol. 

Gode råd til fagfolk

Planlæg en lokal indsats målrettet kriminelle ungdomsgrupper

Hvis I lokalt vurderer, at der er behov for specifikke indsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper, så bør I indledningsvis basere jer på centrale fagpersonernes kendskab til ungegrupperne i kommunen. Det inkluderer lokalt politi, gadeplansmedarbejdere og socialarbejdere knyttet til klubber og væresteder. 

Succesfulde indsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper kræver tværsektorielt samarbejde, så den næste opgave er at sikre en tilstrækkelig organisering af det kriminalpræventive samarbejde. Dette kan ske inden for rammerne af eksisterende strukturer, fx SSP, eller gennem etablering af særlige samarbejdsfora, fx banderåd. 
DKR 

En vigtig opgave for det tværsektorielle samarbejde er at etablere en fælles forståelse af, hvad de lokale kriminelle ungdomsgrupper er: Er det utilpassede unge, der bare keder sig? Eller fungerer de som en slags 'vagtpatrulje' for en mere organiseret bande?  

Når I har en fælles forståelse, kan I planlægge de nødvendige indsatser. Lokalrådet har ansvaret for at koordinere arbejdet. 

Analyser situationen 

DKR´s forebyggelsesmodel kan bruges som udgangspunkt, når I skal analysere og tilrettelægge en helhedsorienteret forebyggelsesindsats. Modellen kan fx bruges til at afklare, om I har tilstrækkelig viden på relevante områder. Den vil også guide jer til at indsamle og fortolke den nødvendige viden, så I kan planlægge, evaluere og justere den samlede strategi på området. 

Stil spørgsmål før I går i gang 

Forslag til spørgsmål, det kan være godt at finde svar på, inden I tilrettelægger indsatsen. 

Tryghed 

  • Er utrygheden høj og kan den føre til oprustning mellem grupper af unge? 
  • Kan utrygheden ved ungegrupperne føre til, at ressourcestærke familier forlader et lokalområde? 
  • Hvor er der behov for særlige tryghedsfremmende indsatser? 

Opbygning 

  • Hvilke behov opfylder grupperingerne hos de unge i lokalområdet? Fx materielle goder, anseelse, fællesskabsfølelse, narkotika, spænding, adspredelse 
  • Hvordan er lokalsamfundet pt. i stand til at dække disse behov, og hvordan skaber vi endnu bedre betingelser? 

Forebyggelse 

  • Hvilke sociale, familiemæssige, sundhedsmæssige problemer er en del af baggrunden for bande- og grupperelateret kriminalitet i lokalområdet? 
  • Er de lokale tilbud om misbrugsforebyggelse relevante og tilgængelige for denne gruppe unge? 

Kriminalitetsforebyggelse 

  • Hvor stort et problem er ungegruppernes kriminalitet reelt i vores lokalområde? Afkræft eventuelle myter og skab fokus på de reelle problemer 
  • Hvilke unge føler sig tiltrukket af miljøet? 
  • Hvordan er gruppernes netværk og hierarki, og hvilke aktiviteter engagerer de sig i? 

Beskyttende faktorer 

En række faktorer kan virke beskyttende, dvs. modvirke at unge deltager i kriminelle grupper. Det drejer sig om at: 

  • undgå at færdes i højrisikomiljøer, fx at hænge ud på gaden om aftenen 
  • undlade at anvende rusmidler som alkohol, hash og hårde stoffer 
  • have høj selvkontrol, fx være god til at styre sit temperament. 

Denne viden kan være brugbar, når I skal planlægge forebyggelsesindsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper. 

 

Materialer

Kriminalitet og forebyggelse

Begreber og metoder, der er gode at kende, når man skal arbejde med kriminalitetsforebyggelse.

Lokalt samarbejde

Se hvordan I organiserer det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Tine Fuglsang
Analytiker

Kilder

Det Kriminalpræventive Råd 2011: Indsatser mod rekruttering til bander 

Justitsministeriets Forskningskontor 2024: Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2014 - 2023 

Kasper Bisp Hansen og Maria Bislev 2013: Problemskabende ungdomsgrupper. 

Maria Libak Pedersen 2016: "Kriminelle ungdomsgrupper" i Ungeprofilundersøgelsen 2015. 

Maria Libak Pedersen og Jonas Markus Lindstad 2011: Første led i fødekæden?