Manglende faglig og social succes i skolen øger risikoen for ungdomskriminalitet. Forskning peger på en række forskellige sammenhænge mellem kriminalitet og ringe eller manglende skolegang eller uddannelse.
Stabil skolegang mindsker risiko for kriminel adfærd hos børn
En dansk undersøgelse viser, at børn, der maksimalt har skiftet skole én gang inden 11-årsalderen, har mindre risiko for alvorlig normbrydende adfærd og sigtelser. Risikoen for kriminel adfærd reduceres også, hvis børn henholdsvis ikke pjækker og får gode karakterer, når de er 15 år.
Herunder kan det have en betydning, at børnene følelsesmæssigt, kognitivt og socialt er i stand til at følge undervisningen. Intellektuelle vanskeligheder, skoleskift, sekundær traumatisering eller manglende uddannelsestradition i familien kan gøre det sværere for børnene at forstå skolens forventninger og tilpasse sig dem.
Unge under 18 år, der afbryder en uddannelse uden at starte på en ny, har større risiko for at blive sigtet for kriminalitet, selvom de ellers ikke virker udsatte. Omvendt kan støtte fra en lærer, positiv selvopfattelse og trivsel i skolen mindske risikoen for kriminel adfærd hos udsatte børn.
Der er også en relation mellem ungdomskriminalitet og det at opleve et dårligt, utrygt skoleklima med uklare regler, mobning, marginalisering og et dårligt forhold til lærere. Når disse kendetegn er til stede, ses pjækkeri også oftere. Mobning og pjækkeri øger risikoen for ikke at gennemføre en uddannelse, og det sættes igen i relation til psykiske problemer og brug af rusmidler – og kriminalitet.
Voksnes ansvar for at undgå mobning
Dansk forskning har vist, at mobning opstår i bestemte miljøer og klassekulturer, uafhængigt af de enkelte børn og unge. Hvis en mobber og et mobbeoffer forlader skolen, vil nye mobbere og mobbeofre i princippet opstå. De voksne har dermed et markant ansvar for at skabe en sund kultur i klassen, og det kræver et komplekst og dynamisk samspil mellem skoleledelse, lærere, forældre, elever og lokalsamfundet.
Omkring 6 % er jævnligt udsat for mobning i skolen, og niveauet har været stabilt siden 2010.
Det er væsentligt, at børn og unge føler, de hører til og føler sig trygge i skolen og kan håndtere de situationer, der opstår. De skal støttes til at klare sig godt fagligt. Deres motivation og succes i skolearbejdet beskytter mod vold og mobning.
Hvad kan skolen gøre?
Når skolen arbejder forebyggende, er det i høj grad muligt og anbefalelsesværdigt at forbedre forholdene uden at udpege eller stemple særligt vanskelige elever. Forskellige aktører kan være med til at styrke trivslen, og det virker bedre, hvis alle samarbejder om det.
- Forældrene: Deres engagement i deres børns skolegang er væsentlig for, hvordan børnene forholder sig til skolearbejdet og deres eget fremmøde.
- Lærerne: De bør holde opsyn med eleverne og gribe konstruktivt ind i konflikter. De er bannerførere for positive værdier og normer og skal modarbejde normløshed.
- Alle ansatte på skolen: De bør understøtte og håndhæve skolens sociale regler og få ledelsesmæssig opbakning til det. Derudover skal de registrere og videreformidle viden om fravær eller drop-out til kommunen.
- Klasserne: Skal fremme elevernes kompetencer, positive fællesskab og sociale kapital og motivere dem til gensidig hjælpsomhed og tillidsopbygning.
Andre indsatser er målrettet forældrene, fx kan skolen facilitere et netværk, hvor forældrene udvikler positive relationer og tillid til hinanden, hvilket kan forbedre deres børns relationer til hinanden. Forældregruppen kan dele udfordringer og aftale fælles regler og løsninger angående deres børns adfærd, som man fx ser det i forhold til alkohol og sociale medier.
Konfliktmægling og tydelige klasseregler
Nogle programmer understøtter elever med at udvikle sociale og følelsesmæssige færdigheder gennem undervisning. Eleverne lærer at løse problemer, modstå pres og etablere positive relationer, selvværd og selvkontrol.
Andre programmer eller faglige tilgange sigter specifikt efter at forebygge mobning og eksklusion, bl.a. ved at skabe et inkluderende skolemiljø med klare normer om adfærd. Dette kan fx være temadage, tydelige klasseregler, positiv forstærkning af positiv adfærd samt gennemgående opsyn og konfliktmægling. Mægling kan hjælpe de unge med at holde sig fra destruktiv adfærd og styrker deres følelse af at handle i deres eget liv.
I Albertslund Kommune har man udviklet en model for Relationsdannende og Genoprettende Praksis, som fremmer et trygt klassemiljø og relationsopbygning mellem eleverne og mellem lærere og elever. Her bruges fx involverende og tillidsopbyggende klassedialog i cirkler. Ved konflikter bliver alle parter hørt og taget alvorligt, og får mulighed for at lære af konflikten og aftale en løsning.
Andre muligheder er at have en trivselscoach på skolen, som eleverne kan henvende sig til ved problemer, eller en længerevarende mentor, som tilbyder følelsesmæssig og faglig støtte over længere tid.