Der er også en relation mellem ungdomskriminalitet og det at opleve et dårligt, utrygt skoleklima med uklare regler, mobning, marginalisering og et dårligt forhold til lærere. Når disse kendetegn er til stede, ses pjækkeri også oftere. Mobning og pjækkeri øger risikoen for ikke at gennemføre en uddannelse, og det sættes igen i relation til psykiske problemer og brug af rusmidler - og kriminalitet.
Mobning som en kultur i klassen
Dansk forskning har vist, at mobning opstår i særlige miljøer, klassekulturer og -fællesskaber – faktisk uafhængigt af de enkelte børn og unge. Hvis mobber og mobbeoffer forlader skolen, vil nye mobbere og mobbeofre i princippet opstå. De voksne har dermed et markant ansvar for at skabe en sund kultur i klassen, og det forudsætter et komplekst og dynamisk samspil mellem skoleledelse, lærere, forældre, de unge skolekammerater og lokalsamfundet.
Det er væsentligt at børn og unge føler, de hører til og føler sig trygge i skolen og kan håndtere de situationer der opstår. De skal støttes til at klare sig godt fagligt. Motivation og succes i skolearbejdet virker som en beskyttende faktorer mod vold og mobning.
Hvad kan skolen gøre?
Når man sætter forebyggende ind i skolen, er det i høj grad muligt at forbedre forholdene uden at udpege eller stemple særligt vanskelige elever. Forskellige aktører kan være med til at styrke trivslen, og det virker bedre, hvis alle samarbejder om det.
- Forældrenes engagement i deres børns skolegang er væsentlig for, hvordan den unge forholder sig til skolearbejdet og sit eget fremmøde
- Lærerne bør holde opsyn med eleverne og gribe ind i konflikter og modarbejde normløshed
- Alle ansatte på skolen bør understøtte og håndhæve skolens sociale regler og få ledelsesmæssig opbakning til det
- I klasserne er det virkningsfuldt at fremme elevernes kompetencer og positive fællesskab og motivere dem til gensidig hjælpsomhed og tillidsopbygning
- Skoler skal registrere og videreformidle viden om fravær eller drop-out.
Nogle indsatser er først og fremmest målrettet forældrene, hvor skolen kan facilitere et netværk, hvor forældrene udvikler positive relationer og tillid til hinanden. Det påvirker deres børns relationer til hinanden. Forældregruppen kan dele udfordringer og aftale fælles regler og løsninger angående deres børns adfærd.
Konfliktmægling og tydelige klasseregler
Nogle programmer understøtter gennem skoleundervisning på flere klassetrin elevernes udvikling af sociale og følelsesmæssige færdigheder og lærer dem om at løse problemer, modstå pres og etablere positive relationer, selvværd og selvkontrol.
Andre programmer stiler specifikt efter at forebygge mobning og skabe et inkluderende skolemiljø med klare normer om adfærd. Fx gennem temadage, tydelige klasseregler, forstærkning af positiv adfærd samt gennemgående opsyn og konfliktmægling. Mægling kan hjælpe de unge med at holde sig fra destruktiv adfærd og styrker deres følelse af at handle i deres eget liv.
Andre tilgange er fx at have en trivselscoach på skolen, man kan gå til, hvis man har problemer i ungdomslivet, eller at få en længerevarende mentor som agerer følelsesmæssig og faglig støtte.