Unge og alkohol

Sammenlignet med andre europæiske lande begynder danske skoleelever at drikke alkohol i en tidligere alder. Danmark har desuden den højeste andel af 15-16-årige, der har prøvet at være fulde.

Udviklingen i de unges alkoholvaner

I perioden fra 1998 til 2014 faldt antallet af unge, der havde prøvet at drikke alkohol, markant. Men fra 2014 til 2022 er der igen sket en stigning, især for elever i 7. og 9. klasse.

Ifølge den danske skolebørnsundersøgelse fra 2022 har knap 9 ud af 10 elever i 9. klasse prøvet at drikke alkohol, og næsten hver fjerde elev i samme klassetrin drikker alkohol mindst ugentligt.

Ungdomskultur og alkohol

Danske unges alkoholforbrug er i høj grad orienteret mod fuldskab, og kulturen er præget af, at der drikkes for at opnå en virkning. De unge drikker oftest i grupper, hvor alkoholen bruges til at skabe og bekræfte venskaber. Alkoholkulturen kan gøre det svært for de unge at sige nej til alkohol, da de risikerer at miste deres sociale fællesskaber. For mange unge er alkoholindtaget også en måde at vise, at de er ”rigtigt unge” og tage afstand fra deres barndom.

Risici ved unges alkoholforbrug

Når børn og unge drikker alkohol, er de særligt udsatte for en række risici. Hjernen er først fuldt udviklet omkring 25-årsalderen, og alkohol kan have negative virkninger fx på hukommelse og indlæringsevne. Desuden drikker unge ofte på en mere skadelig måde ved at drikke meget ad gangen med det formål at opnå en virkning. Når promillen stiger, så øges risikovilligheden, mens dømmekræften svækkes.

Når børn og unge drikker alkohol, kan der derfor også være øget risiko for, at de:

Kommer ud for ulykker og får skader: Høj promille øger risikoen for ulykker, da alkohol nedsætter bedømmelsesevnen, balanceevnen og den motoriske kontrol.

Bliver involveret i konflikter: Alkohol kan svække dømmekraften, fjerne hæmninger og øge følsomheden overfor provokationer, hvilket kan øge risikoen for vold og konflikter.

Får negative erfaringer med seksuelle relationer: Alkohol kan påvirke dømmekraften og gøre det sværere at mærke egne og andres grænser. Dette øger risikoen for at blive udsat for eller selv at udsætte andre for uønskede seksuelle tilnærmelser, eller at have sex, man senere fortryder.

Unge, der debuterer tidligt med alkohol og/eller har et stort alkoholforbrug i ungdomsårene, har større risiko for at udvikle alkoholrelaterede problemer senere i livet.

Hvad kan man gøre som forælder?

Forældre spiller en afgørende rolle i at forme den unges forhold til alkohol. Ved at sætte klare rammer og tydeligt kommunikere deres holdning til alkohol, kan forældre hjælpe med at reducere risikoen ved den unges alkoholforbrug.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år ikke drikker alkohol, og at unge mellem 18 og 25 år særligt holder sig inden for anbefalingerne om højest 10 genstande om ugen og maximalt fire genstande på same dag.

Fem gode råd om alkohol til teenageforældre

Lav aftaler om fester og alkohol: Involvér den unge og lav sammen klare aftaler om, hvor meget den unge må drikke og hvornår den unge skal være hjemme.
Fortæl om dine forventninger: Vær tydelig omkring dine forventninger til, at den unge ikke drikker for meget.
Servér ikke alkohol for den unge derhjemme: Undlad at ”lære den unge at drikke hjemme”.
Samarbejd med andre forældre: Lav aftaler med forældrene til den unges venner om, hvordan I håndterer alkohol til fester.
Tænk over dit eget forbrug: Drik alkoholfrit de fleste dage og vis, at det er muligt at have det sjovt uden alkohol.

Rådene er lavet med inspiration i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som du kan læse her og her.

Samarbejde med skolen og lokalsamfundet

Hvis barnet stadig går i skole, er det vigtigt at samarbejde med skolen og andre forældre om børnenes trivsel og udvikling. Det kan derfor være en god idé at lave fælles aftaler om rammerne for de unges fester. En SSP-konsulent fra kommunen kan ofte hjælpe med at få skabt en dialog om alkohol, både med børn og forældre.

Unge på ungdomsuddannelser har stadig brug for, at voksne står til rådighed med nærvær, hjælp og tydelige holdninger. Derudover kan ungdomsuddannelser skabe en alkoholpolitik, hvor alkohol ikke er i centrum for sociale aktiviteter, og skabe attraktive fællesskaber, hvor alle elever kan føle sig inkluderet.