Fakta om psykisk vold

Psykisk vold kan forekomme i alle aldersgrupper og samfundslag, og både mænd og kvinder kan blive udsat.

I 2022 oplyste 2,6 % af befolkningen mellem 16 og 74 år, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Det svarer til omkring 113.000 ofre. Unge mellem 16-24 år er i størst risiko for at blive udsat for psykisk vold.

Aktuelle tal 

  • 3 % kvinder og 2 % mænd mellem 16 og 74 år oplyser i 2022, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år. 
  • Halvdelen af dem, der blev udsat for psykisk vold i 2022 oplyser, at gerningspersonen var en nuværende eller tidligere partner. Derudover oplyser 24 %, at gerningspersonen var et nærtstående familiemedlem Knap en femtedel (18 %) oplyser, at gerningspersonen var en (tidligere) ven/kammerat. 
  • Stort set alle mænd og kvinder, som har søgt hjælp hos et krisecenter eller ambulant tilbud til voldsudsatte personer, har det forudgående år været udsat for psykisk vold.  
  • I 2022 var der 501 anmeldelser af psykisk vold, og i 2023 var der 559 anmeldelser.  

Undersøgelserne 'Partnervold i Danmark 2020' og ’Vold og overgreb i Danmark 2021’ har også undersøgt omfanget og karakteren af psykisk vold og fået andre resultater. Disse forskelle kan skyldes, at undersøgelserne bruger forskellige metoder. Blandt andet er det forskelligt, hvordan der spørges ind til erfaringer med psykisk vold. 

Hvad er psykisk partnervold? 

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark. Psykisk vold udvikler sig ofte til et mønster, hvor partneren begrænser den måde, den udsatte lever sit liv på. Det kan fx være ved gentagende gange at: 

  • Manipulere, nedværdige eller krænke sin partner 
  • Kontrollere, hvem partneren må ses med, tøjvalg eller hvad partneren spiser 
  • Læse partnerens sms’er eller tjekke profil og adfærd på sociale medier 
  • Begrænse partnerens kontakt til familie og venner 
  • True med at skade sig selv, hvis partneren vil stoppe forholdet.  

Hos Lev Uden Vold og Danner kan du se flere eksempler på handlinger, der karakteriserer psykisk vold. 

To definitioner 

Overordnet findes der to definitioner af psykisk partnervold – en juridisk og en socialfaglig. Fælles for dem begge er, at der er tale om ’gentagende’ handlinger, som styrer ofrets liv.   

Juridisk definition 

Straffelovens § 243 - Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år. 

Bestemmelsen i straffeloven gælder psykisk vold mellem ægtefæller, samlever, forældre, søskende, plejeforældre eller andre personer med en nær tilknytning til ofrets husstand, fx en tidligere ægtefælle.   

Socialfaglig definition 

Fagprofessionelle – fx medarbejdere på krisecentre og socialrådgivere – har en bredere definition end den strafbare: 

Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer en person. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse offerets liv.   
Du kan læse mere om den socialfaglige definition hos Lev Uden Vold. 

Ofre og gerningspersoner 

Det er forskelligt for mænd og kvinder, om de udsættes for volden af en nuværende eller en tidligere partner. Mænd (51 %) oplever i højere grad end kvinder (42 %) at blive udsat for psykisk vold af en nuværende partner, mens kvinder (58 %) i højere grad end mænd (449 %) oplever at blive udsat for psykisk vold af en ekspartner.  

Uddannelse og beskæftigelse 

Der er en tendens til, at kvinder med kortere uddannelse hyppigere end kvinder med længere uddannelse har været udsat for psykisk partnervold inden for det sidste år. Samme mønster ser vi ikke hos mændene. 

Tendensen er også, at kvinder, som ikke er i beskæftigelse, oftere har været udsat for psykisk partnervold end kvinder, der er i job. Mønstret er uklart for mænd. 

Personer med en (selvvurderet) dårlig eller meget dårlig økonomi har i større grad erfaringer med psykisk partnervold end dem med gode eller nogenlunde økonomiske forhold. Sammenhængene gælder både for kvinder og mænd. 

Samlet set peger tendenserne på, at udsathed for partnervold er forbundet med få socioøkonomiske ressourcer. 

Konsekvenser 

Forskning peger på, at psykisk vold har alvorlige konsekvenser for ofrets  psykiske, fysiske og sociale trivsel. Psykisk vold kan bl.a. føre til angst, depression og PTSD, fordi volden nedbryder den udsattes tryghed og værdighed. Derudover kan stres og pres fra volden give  fysiske symptomer og forværre det generelle  fysiske helbred. Psykisk vold påvirker også den udsattes evne til at indgå i parforhold, være en god forældre og arbejde. 

Når den psykiske vold foregår i et parhold eller i familien, hvor der bør være gensidig støtte, kan den udsatte få nedbrudt sin selvforståelse. Derudover kan den udsatte være påvirket af den psykiske vold længe efter, den er slut.  

Kvinder på krisecentre 

I 2022 blev 2.953 kvinder indskrevet på et krisecenter sammen med deres i alt 2.326 børn. Størstedelen af disse kvinder var mellem 30-39 år. Når kvinderne kommer på krisecentrene, har de mulighed for at svare på forskellige spørgsmål om deres udsættelse for vold.  

I 2022 angav 97 % af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for psykisk vold.  

Gerningspersonen 

Forskningen viser, at voldsudøvere ofte selv har oplevet vold i barndommen. Derudover kan man se, at udøvere af vold i nære relationer ofte har komplekse traumer. Psykiske lidelser som fx angst og personlighedsforstyrrelser er almindelige blandt dem, der begår vold i nære relationer. 

Der er dog ikke meget forskning om personer, der begår psykisk vold specifikt, så man skal være forsigtig med at lave præcise karakteristikker af voldsudøveren. Selvom vold i barndommen øger sandsynligheden for, at man selv begår vold som voksen, betyder det ikke nødvendigvis, at størstedelen af denne gruppe ender som voldsudøvere. 

Forebyggelse af psykisk partnervold 

Der mangler forskning om, hvordan vi effektivt forebygger psykisk partnervold. Fagprofessionelle er dog enige om, at der er forebyggende mekanismer i at sætte psykisk partnervold på dagsordenen og opfordre pårørende og vidner til volden til at række ud og hjælpe den udsatte. Det kan både være en ven, søster eller kollega, men også en læge, der har kontakt til den udsatte.  

 

Senest opdateret 04-06-2024
Lyt til podcast

Podcast om psykisk vold

Lyt til Det Kriminalpræventive Råds podcast Forebyg Forbrydelsen.

I dette afsnit taler vi om, hvad strafbar psykisk vold er, hvordan politiet håndterer sagerne, og ikke mindst hvordan vi kan forebygge psykisk vold.

Find afsnittet på Spotify eller Apple podcasts

Hotline

Få hjælp

Udsatte, pårørende og gerningspersoner kan døgnet rundt ringe til Lev Uden Volds nationale hotline på tlf.: 1888

Materialer

Tine Fuglsang
Analytiker
Ingrid Soldal Eriksen
Ingrid Soldal Eriksen
Analytiker

Kilder

Danmarks Statistik 

Danner: Psykisk vold 

Dialog Mod Vold: Hvad er vold? 

Justitsministeriets Forskningskontor 2023: Offerundersøgelse 2005-2022 

Lev Uden Vold: Psykisk vold 

Lev Uden Vold, 2018: Konsekvenser af psykisk vold 

Lev Uden Vold og VIVE, 2018: PSYKISK PARTNERVOLD - EN KVANTITATIV KORTLÆGNING  

Lev Uden Vold og VIVE, 2022: Partnervold i Danmark 2020 

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, 2022: Vold og overgreb i Danmark 2021