Størstedelen af børn og unge udviser hverken normbrydende adfærd eller begår kriminalitet. Unge er dog generelt mere risikovillige end senere i livet, hvilket er vigtigt at være opmærksom på, når man arbejder med kriminalitetsforebyggelse.
En undersøgelse fra VIVE peger på, at følgende faktorer er centrale for at forebygge alvorlig normbrydende adfærd blandt børn og unge:
- Understøt en anerkendende opdragelsestilgang
- Styrk børnenes selvkontrol og samvittighedsfuldhed
- Sikr tilgængelige og positive fritidsmuligheder
- Udskyd unges alkoholdebut, mindsk indtagelsen og undgå brug af hash
- Forebyg miljøer med mobning og pjæk
- Modvirk flere/hyppige skoleskift
- Støt børnenes skolepræstationer, og at de synes om skolen
- Undgå, at den unge udsættes for overgreb og kriminalitet
- Styrk børn og unges livstilfredshed.
Det er derfor væsentligt at have fokus på og ikke mindst afhjælpe de mange forskellige faktorer, der kan påvirke den unges risikoadfærd. I den sammenhæng er lav selvkontrol og mistrivsel to væsentlige faktorer at være opmærksom på.
Se en definition på risikofaktorer og beskyttende faktorer her.
Dårlig trivsel og kriminalitet
Der er stærke indikatorer på, at mistrivsel hos børn og unge har en sammenhæng med unges brug af rusmidler, risikoadfærd og kriminalitet. En undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsforskning viser, at der er en tendens til, at unge med kriminalitetserfaringer i højere grad end andre unge har været udsat for mobning – og selv har mobbet, føler sig ensomme eller socialt isolerede, eller har problemer, der gør hverdagen svær at håndtere.
Undersøgelsen peger også på, at 8,9 % af unge med en alvorlig kriminel adfærd har en negativ vurdering af deres liv, sammenlignet med kun 2,3 % af unge uden kriminel adfærd.
Vive påpeger, at det at være glad for sit liv som 11-årig kan beskytte mod at begå kriminalitet senere i livet. Dette hænger sammen med de ressourcer og muligheder, børnene har i skolen, fritiden og deres familie og netværk
Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan barnet eller den unge har det for at forebygge ungdomskriminalitet. Man skal handle, hvis man får mistanke om mistrivsel. Det er her væsentligt at være ressource- og helhedsorienteret, så man sikrer, at der tages højde for den unges trivsel i alle arenaer. Fx kan hårde opdragelsesmetoder eller manglende omsorg i familien være er en risikofaktor for at begå kriminalitet. Trivsel blandt venner, i fritiden og ikke mindst i skolen har også en betydning. Forskning viser, at en god skolegang øger sandsynligheden for, at unge ikke bliver kriminelle.
Lav selvkontrol og kriminalitet
Når den unge har lav selvkontrol kan komme til udtryk ved at den unge har en impulsiv, udadreagerende eller måske aggressiv adfærd. Undersøgelser viser, at lav selvkontrol øger risikoen for, at en ung begår kriminalitet, især for vedvarende kriminalitet. Lav selvkontrol kan bl.a. indebære, at man har svært ved at sige fra over for gruppepres eller ikke tænker over de langsigtede konsekvenser af sine handlinger.
Lav selvkontrol er en dynamisk risikofaktor, som kan afhjælpes med forebyggende indsatser, som styrker børns selvkontrol. Forskningen peger bl.a. på, at selvkontrolprogrammer for børn i alderen 3-10 år effektivt forebygger anti-social og kriminel adfærd.
Derudover peger forskning på, at forældretræningsprogrammer som fx PMTO og De Utrolige År kan forbedre selvkontrol hos børn op til 12-årsalderen. Studier viser også gode resultater af programmer, der træner håndteringen af vrede og aggression. Bl.a. har det amerikanske manualbaserede program Aggression Replacement Training (ART) vist positive effekter i Norge. Kognitiv adfærdsterapi viser desuden lovende resultater, særligt for børn med aggressiv adfærd kombineret med andre adfærdsforstyrrelser.