Fakta om indbrud i beboelse

Indbrudstallet er stadig meget højt i Danmark, selvom det er faldet i de seneste år.

Aktuelle tal

  • I 2022 blev der anmeldt 14.956 indbrud i beboelse i Danmark
  • Det svarer til, at 0,5 procent af danske boliger blev udsat for indbrud eller indbrudsforsøg i 2022
  • Indbrudstallet har været stabilt faldende i Danmark siden 2011

Udvikling

Fra 2007 skete der en markant stigning i antallet af anmeldte indbrud – en stigning, der toppede i 2009 med 48.670 anmeldte indbrud.

Siden 2011 er antallet af anmeldelser imidlertid faldet, og indbrudsniveauet i 2021 og 2022 er på det laveste niveau længe.

Hvornår sker indbruddene?

Indbrud sker året rundt, men der er nogle tidspunkter, hvor tyvene er særligt aktive. Tyvenes aktivitetsniveau er relativt højt i de perioder, hvor folk typisk ikke er hjemme. Samtidig er det højt i det mørke halvår. Mørke er attraktivt for tyvene, dels fordi det gør det nemmere at skjule sig for naboer og dels fordi det er nemt at se, om der er nogen hjemme.

  • Der sker flest indbrud i det mørke halvår
  • I ferieugerne 7, 27 - 29, 42 er der særligt mange indbrud
  • Der sker indbrud alle ugens dage og alle døgnets timer, men der sker flest indbrud fredag og lørdag mellem 17-20.

Hvor sker indbrud?

Indbrudsniveauet varierer fra kommune til kommune.

Her ses de 10 kommuner med det højeste indbrudsniveau i 2022. For at kunne sammenligne kommunerne vises antallet af indbrud pr. 1000 husstand.

Hørsholm

16,9

Rudersdal

15,0

Greve

13,3

Gentofte

12,8

Solrød

12,3

Allerød

11,3

Furesø

10,4

Hvidovre

9,3

Lyngby-Taarbæk

9,2

Helsingør

8,6

 

De sjællandske kommuner er hårdest ramt. Hørsholm Kommune havde det højeste indbrudsniveau i 2022.

Størst risiko for indbrud

  • Villaen er tyvens foretrukne boligtype. Indbrudsrisikoen er omkring 3,5 gange større i villaer sammenlignet med lejligheder. Villaer er særligt attraktive af flere grunde. Risikoen for at blive opdaget i villaer er lille, fordi der er relativ stor afstand til naboer, og der er typisk et stakit eller en hæk, tyven kan skjule sig bag. Samtidig er det i en villa nemt at spotte om der er værdifulde genstande. Der er typisk også flere flugtveje, fx en terrasse- eller kælderdør. 
  • Har der været indbrud i en bolig så er risikoen for endnu et indbrud i denne bolig inden for et år 5,5 gange større end gennemsnitlige indbrudsrisiko for danske hjem
  • Også naboerne omkring indbrudsboligen risikerer at få indbrud i tiden lige efter. Boliger i en radius på 200 meter fra indbruddet har en fordoblet risiko de følgende 14 dage. 
  • Kommuner med højere gennemsnitlig husstandsindkomst, har større indbrudsrisiko. Det vidner om, at tyve laver indbrud der, hvor der er det største forventede udbytte. 
  • I byområder, hvor boligerne typisk liggere tæt, er der en større indbrudsrisiko. En af forklaringerne er, at indbrud ”smitter” til nærtliggende huse. 
  • Boliger placeret tæt på større veje har større indbrudsrisiko. Tyven har nemmere ved at undersøge området, få adgang til boligen og komme hurtigt væk efter indbruddet, hvis der er en større vej tæt på.

Hvor kommer tyven ind i et hus?

  • Vinduer er tyvens foretrukne indgangssted efterfulgt af terrasse/altandøre
  • De fleste indbrud sker ved hjælp af opbrydning med brækjern eller andet værktøj

Materialer

Lasse Nikolaj Staun
Lasse Nikolaj Staun
Analytiker

Kilder

Danmarks statistik

Lasse Suenpera  Liebst m.fl, 2019: Indbrud i Danmark – Geografiske og tidslige mønstre

Manne Gerell og Laura Hoppe, 2019: Near-repeat burglary patterns in Malmo

Peter Kruize og Britta Kyvsgaard, 2022: Analyse af indbrudsforsøg i privat beboelse

NIRAS, 2014: 20 Tyve - en undersøgelse af indbrudstyves motiver og adfærd