Planlovgivningen giver mange muligheder for at planlægge sig til mere tryghed og mindre kriminalitet. Det viser en række eksempler fra fem kommuners plandokomenter, som er et supplement til de beskrevne eksempler i Guide til mere trygge byer.
Der er forskel på, hvordan tryghedsarbejdet er organiseret i de forskellige kommuner. Det er lige fra den uformelle model, hvor holdene sættes, når der er brug for det til den formaliserede, hvor ansvaret er delegeret til en eller flere personer, som deltager i de forskellige interne samarbejder med andre kommunale enheder og eksterne samarbejder med bl.a. SSP samt kreds- og lokalråd.
Kommunerne kan indarbejde tryghedsaspektet i de overordnede politikker, fx i arkitekturpolitikken. Når en bygherre anmoder om at få udarbejdet en lokalplan, vil det være oplagt at indarbejde en vurdering af tryghedsaspektet som et krav til de nye projekter.
Arkitekturpolitikken i Ballerup Kommune
I Ballerup har man valgt at sætte fokus på tryghedsaspektet på kommunens øverste planlægningsniveauer, herunder også i den overordnede arkitekturpolitik. Tryghedsaspektet er nævnt adskillige gange i arkitekturpolitikkens afsnit om byens rum og boligområder. Ved større byudviklingsområder udmøntes arkitekturpolitikken konkret gennem bygherrevejledninger:
Arkitekturpolitikken er ikke kun et spørgsmål om smukke bygninger, men handler i lige så høj grad om bebyggelsernes omgivelser og indpasning i bybilledet eller i landskabet og om:
kvalitet i materialevalg og udførelse, som led i en bæredygtig udvikling
forebyggelse af kriminalitet
sikkerhed og tryghed
mulighed for sociale kontakter
medindflydelse og medansvar.
Arkitektoniske indsatsområder
Når kommunen planlægger eller anlægger et byggeri eller en renovering er kvalitet tænkt ind vedr. arkitektur og æstetik, funktion, tilpasning til omgivelserne, bæredygtighed og tryghed. Byudstyret skal grundlæggende være funktionelt, hærværkssikkert, handicapvenligt og nemt at vedligeholde, og al byggeri i boligområder skal have fokus på at understøtte naboskab og tryghed.
Tryghedsaspektet kan indarbejdes i alle dele af planhierakiet, dvs. lige fra kommunalbestyrelsens planstrategi ’øverst’ og lokalplanlægningen ’nederst’. I disse planer har kommunerne mulighed for at effektuere tryghedstiltagene i planlægningen.
Kommuneplanens hovedstruktur afspejler fx de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen, som kommunalbestyrelsen har sat. Hovedstrukturen omfatter hele kommunens geografiske område og indeholder beskrivelser af bl.a. eksisterende og fremtidige boligområder, erhvervsområder, vej- og stianlæg og offentlige områder. I forhold til tryghedsaspektet vil der ofte være tale om overordnede hensigtserklæringer og beskrivelser i hovedstrukturen.
Kommuneplan 2014 – 2026, Esbjerg Kommune
I Esbjergs kommuneplan er tryghed et overordnet tema, der tages op allerede i indledningen. Desuden er der indarbejdet retningslinjer med tilhørende redegørelse i både boligområdeafsnittet og afsnittet om de grønne byområder.
Indbrud i private hjem er en af de faktorer, der skaber stor utryghed. Fra 2006 til 2009 var der en stigning på 50 % i antallet af anmeldte indbrud i Danmark. Planlægning kan have stor betydning for at knække denne kurve. Bevidst og aktiv brug af kriminalpræventive og tryghedsfremmende tiltag i planlægningen gør en forskel for trygheden i vore boligområder.
Når Esbjerg Kommune planlægger nye byområder, er det vigtigt, at de bliver trygge at færdes i og at områdets indretning ikke giver mulighed for kriminalitet. Det er derfor vigtigt, at der indarbejdes fysiske tryghedsfremmende og kriminalpræventive tiltag tidligt i planlægningsprocessen.
Det giver tryghed, når et område uformelt bliver overvåget af mennesker, der færdes i området i løbet af hele dagen, ligesom man opnår levende og trygge byrum ved at placere de rum, der bruges mest ud mod veje og fællesarealer.
Et andet parameter, der spiller en stor rolle for om et område opleves trygt, er indretningen af gade- og byrum. Er rummene overskuelige og er beplantning og inventar vedligeholdt, vil det virke mere indbydende, hvilket vil skabe en større grad af tryghed. Modsat viser undersøgelser at misvedligeholdte byrum ofte indbyder til hærværk, som gør stedet mindre trygt. Det er derfor vigtigt, at vores byrum ikke kun etableres, men også vedligeholdes.
Retningslinjer i kommuneplanen
I Esbjergs kommuneplan er der på flere områder udstukket rammer for, hvordan lokalplanlægningen kan indtænke tryghedsfremmende og kriminalpræventive tiltag, når nye områder detailplanlægges.
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden af områder til fx boligformål, erhvervsformål, offentlige institutioner, byomdannelse, vejanlæg og fritidsformål som parker og grønne områder mv. I retningslinjerne gør kommunalbestyrelsen rede for de krav og principper, der stilles til placeringen af de forskellige områder. Dette uddybes i en redegørelse. Retningslinjerne giver herved mulighed for at markere nogle krav, der kan medvirke til at øge trygheden i et specifikt område.
Nye tæt-lave bebyggelser med to-fire boliger skal alle have direkte adgang fra boligvejen. I områder, hvor vejen ikke danner et fællesrum, samt i områder, der har en meget blandet bebyggelsesstruktur kan dette krav fraviges.
I parcelhuskvarteret er vejen der, hvor man møder sin nabo. Det er kvarterets fællesrum, mens den private grund er der, hvor man trækker sig tilbage. Nye tæt-lave boliger bør ikke underminere dette hierarki og skal derfor som udgangspunkt alle have direkte adgang fra boligvejen.
Ved grunde med adgang fra trafikveje fungerer vejen dog ikke som et fællesrum i samme grad, og kravet om direkte adgang fra vej kan derfor fraviges. I disse tilfælde skal der i stedet for etableres et anvendeligt og velbeliggende fælles-rum/mødested i den nye bebyggelse, hvor alle boliger har direkte adgang fra.
Vejledende retningslinjer i Esbjerg Kommune. Hegn og hække
Hegn og hække opsættes for at skabe identitet, intimitet og privatliv. Jo højere jo mere privatliv, men dermed også en større risiko for at indbrudstyve og voldsmænd har noget at gemme sig bag
Det bør tilstræbes at hegn og hække omkring boliger har åbninger, eller er så lave, så forbipasserende kan se om der foregår noget uønsket på stedet. Alternativt at hegn og hække er så tætte, så man ikke kan trænge igennem
Hegn og hække i det offentlige rum bør ikke have en placering eller udformning, så det er umuligt at overskue, hvad der eventuelt sker bag dem. Dette kan ske enten i form at flere åbninger eller en højde, som man kan kigge henover (typisk max 140 cm)
Indgange gennem et hegn eller en hæk bør udformes så to personer frit kan passere hinanden, og hvor det ikke er muligt for at stå på lur umiddelbart inden for indgangen.
Tillæg til kommuneplanen adskiller sig indholdsmæssigt ikke fra kommuneplanen, men kan omfatte de samme emner afhængig af tillæggets karakter. Her er det tilsvarende muligt at indarbejde krav og bestemmelser vedrørende et trygt miljø.
Tillæg Kommuneplan 2009 – 2021, Kalundborg Kommune
Kommuneplantillægget omfatter et nyt rammeområde for et nyt boligområde ved Fjordgården. Under beskrivelsen af miljøforholdene redegøres der for forhold vedrørende et trygt bomiljø. Eksemplet er uddrag fra nye de rammebestemmelser:
Miljøforhold
Byggeriet skal opføres som klimavenlig bebyggelse med hensyn til bl.a. energiforbrug og håndtering af regnvand.
Lamper langs veje og stier mv. udføres med nedadrettet belysning, der skal være tilstrækkelig til at skabe tryghed, men områdets belysning må ikke fremtræde dominerende set fra kysten og omgivende bebyggelse.
Konkurrencer (bygnings- og byplan)
Der udbydes løbende forskellige byplankonkurrencer, som arealmæssigt kan omfatte fra hele byers udvikling til mindre, afgrænsede områder i kommunen. Uanset størrelsen og karakteren af konkurrencerne skal der udarbejdes et program med specifikke krav for den enkelte konkurrence. Det er i denne forbindelse at konkurrencens opdragsgiver (fx kommunen) kan beskrive kravene til trygheden i konkurrenceområdet – i nogle tilfælde som ufravigelige krav.