Udsatte boligområder har svært ved at tiltrække beboere, der har økonomisk mulighed for at vælge, hvor de vil bo. Boligområderne ligger derfor nederst i bolighierarkiet og bliver fravalgt af dem, der har flere valgmuligheder. Dette betyder, at områderne primært bliver hjemsted for borgere med færre valgmuligheder på boligmarkedet. Her kan mennesker med lav indkomst og socialt udsatte finde boliger til en overkommelig pris, hvilket skaber en relativt høj koncentration af samfundets mest udsatte i bestemte boligområder.
Denne situation skaber en ’ond cirkel’, hvor udsatte boligområder fastholdes nederst i bolighierakiet. Mange udefra opfatter områderne som problematiske, men for beboerne er de ofte gode og trygge steder at bo. Alligevel er kriminalitet og utryghed mere udbredt her, hvilket påvirker beboernes både tryghed og trivsel i hverdagen.
Disse udfordringer forstærkes af områdets fysiske rammer. Planstrukturen, områdets størrelse, den ensartede bebyggelse og de manglende forbindelser til den omkringliggende by gør det svært at skabe en positiv udvikling.
Stemplet som problemområder
Problemet med udsatte boligområder handler ikke kun om de faktiske problemer, men også om, hvordan områderne omtales. Ord som ‘ghettoer’, ‘parallelsamfund’, ‘huller i danmarkskortet’ og selv udtrykket ‘udsatte boligområder’ kan få beboerne til at føle sig udenfor samfundet, hvilket kan øge risikoen for kriminel adfærd. Der er behov for at nuancere billedet af boligområderne og fokusere mere på områdernes ressourcer og styrker.
Kriminalitet i de udsatte boligområder
At vokse op i et belastet boligområde kan i sig selv øge risikoen for at ende i kriminalitet, og børn og unge i disse områder er særligt udsatte. Generelt er kriminaliteten i Danmark faldet de seneste år, men faktisk er faldet markant større i de udsatte boligområder end i resten af landet.
Dog er kriminalitetsniveauet stadig højere i disse boligområder, især når det gælder salg af euforiserende stoffer samt rocker- og bandekriminalitet. Ejendoms- og berigelseskriminalitet udgør her en undtagelse, da disse typer af kriminalitet ikke er lige så udbredt som andre lovovertrædelser. Antallet af sigtelser i udsatte boligområder er cirka tre gange så højt som landsgennemsnittet, men meget af kriminaliteten skyldes få personer, der står for størstedelen af kriminaliteten.
Blandt boligområderne på listen over udsatte boligområder, er det godt halvdelen, der opfylder kriteriet om, at andelen af dømte udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet.
Tryghed i de udsatte boligområder
Langt de fleste beboere i udsatte boligområder føler sig trygge, især i områder med en boligsocial helhedsplan. Her siger syv ud af ti, at de føler sig trygge, mens det i den gennemsnitlige befolkning er ni ud af ti personer, der føler sig trygge, der hvor de bor. Der er altså fortsat forskel, men udviklingen går den rigtige vej.
Årsagerne til utrygheden skyldes ofte unge, der opholder sig på gaden samt problemer som chikane, vold, trusler og rocker- og bandekriminalitet. Bandemiljøet kan også øge risikoen for, at unge fra områderne rekrutteres til kriminalitet.
Boligområdernes fysiske rammer skaber utryghed
Der er en tydelig sammenhæng mellem de fysiske rammer i boligområderne og niveauet af kriminalitet og utryghed. De fleste udsatte boligområder ligger isoleret fra byen, hvilket betyder, at der er begrænset aktivitet i store dele af døgnet. Områderne mellem bygninger/udearealerne er ofte ensartede og anonyme, hvilket gør dem mindre indbydende at bruge.
Desuden er trafik for biler, cykler og fodgængere ofte adskilt, og mange steder mangler butikker, virksomheder, institutioner eller andre funktioner, der kunne skabe liv og sikre, at mennesker kommer og går i området. Alt i alt skaber dette grobund for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.