Hvis det er uklart, om græsplænerne er privat eller offentligt område, er der ofte kun få beboere, som bruger områderne. De har ikke tilknytning til arealerne og kan opleve området invaderet af udefrakommende. Med enkle markeringer af private, halvprivate og offentlige zoner kan man let gøre det tydeligt, hvem der hører til hvor.
Uderum og fællesarealer kan brydes ned, så de bliver overskuelige. På denne måde kan små fællesskaber indtage uderummet med forhaver, grillpladser eller hønsehold. Når den store græsplæne nedbrydes til mindre private eller halvprivate områder, kan det give større ejerskab, bedre naboskab og natulige afgrænsninger af de forskellige zoner mellem husene.