Fakta om indbrud i private hjem

Indbrudstallet er stadig meget højt i Danmark, selvom det er faldet i de seneste år.

Aktuelle tal

  • I 2023 blev der anmeldt 14.844 indbrud i beboelse i Danmark 
  • Det svarer til, at 0,5 % af danske boliger blev udsat for indbrud eller indbrudsforsøg i 2023 
  • Indbrudstallet har været stabilt faldende i Danmark siden 2011

Udvikling

Fra 2007 skete der en markant stigning i antallet af anmeldte indbrud – en stigning, der toppede i 2009 med 48.670 anmeldte indbrud. 

Siden 2011 er antallet af anmeldelser imidlertid faldet, og indbrudsniveauet i 2022 og 2023 er på det laveste niveau længe.

Anmeldte indbrud i beboelse

Kilde: Danmarks Statistik STRAF20 - Indbrud i beboelse

Hvornår sker indbruddene?

Indbrud sker året rundt, men tyvene er ofte mest aktive, når folk ikke er hjemme, og især i de mørke måneder. Mørke er attraktivt for tyvene, fordi det hjælper dem med at skjule sig for naboerne og gør det nemt at se, om der er nogen hjemme. 

  • Der sker flest indbrud i det mørke halvår 
  • I ferieugerne 7, 8, 27 - 29, 42 er der særligt mange indbrud 
  • Der sker indbrud alle ugens dage og alle døgnets timer, men der sker flest indbrud fredag og lørdag mellem 17-20

Hvor sker indbrud?

Indbrudsniveauet varierer fra kommune til kommune. 

Her ses de 10 kommuner med det højeste indbrudsniveau i 2023. For at kunne sammenligne kommunerne vises antallet af indbrud pr. 1000 husstand. 

Rudersdal

14,5

Solrød

11,3

Ikast-Brande

9,6

Helsingør

8,5

Vallensbæk

8,3

Greve

8,1

Aarhus

7,8

Fredericia

7,6

Silkeborg

7,3

Herlev

7,2

 

Rudersdal havde det højeste indbrudsniveau i 2023. 

Størst risiko for indbrud

  • Tyve foretrækker at bryde ind i villaer frem for lejligheder, og risikoen for indbrud er ca. 3,5 gange større end i villaer. Det skyldes flere faktorer. Risikoen for at blive opdaget i en villa er lille, fordi der er længere afstand til naboer, og der er typisk et stakit eller en hæk, tyven kan skjule sig bag. Samtidig er det i en villa nemt at spotte, om der er værdifulde genstande. Der er typisk også flere flugtveje, fx en terrasse- eller kælderdør.  
  • Har der været indbrud i en bolig, er risikoen for endnu et indbrud i denne bolig inden for et år 5,5 gange større end gennemsnitlige indbrudsrisiko for danske hjem. 
  • Naboerne omkring en bolig, der har været udsat for indbrud, risikerer også at få indbrud i tiden lige efter. Boliger inden for en radius på 200 meter fra indbruddet har en fordoblet risiko de følgende 14 dage.  
  • Kommuner med højere gennemsnitlig husstandsindkomst har større indbrudsrisiko. Det vidner om, at tyve laver indbrud der, hvor der er det største forventede udbytte.  
  • I byområder, hvor boligerne typisk ligger tæt, er der en større indbrudsrisiko. En af forklaringerne er, at indbrud ”smitter” til nærtliggende huse.  
  • Boliger, der ligger tæt på større veje, har en større indbrudsrisiko. Tyven har nemmere ved at undersøge området, få adgang til boligen og komme hurtigt væk efter indbruddet, hvis der er en større vej tæt på. 

Hvor kommer tyven ind i et hus?

  • Vinduer er tyvens foretrukne indgangssted efterfulgt af terrasse/altandøre 
  • De fleste indbrud sker ved hjælp af opbrydning med brækjern eller andet værktøj 
Emil Rethmeier Madsen
Analytiker

Kilder

Danmarks statistik

Lasse Suenpera  Liebst m.fl, 2019: Indbrud i Danmark – Geografiske og tidslige mønstre

Manne Gerell og Laura Hoppe, 2019: Near-repeat burglary patterns in Malmo

Peter Kruize og Britta Kyvsgaard, 2022: Analyse af indbrudsforsøg i privat beboelse

NIRAS, 2014: 20 Tyve - en undersøgelse af indbrudstyves motiver og adfærd