Trygge byrum

Når vi planlægger og udvikler vores byer og byrum, skal vi sætte tryghed på dagsordenen. Byer og byrum spiller en væsentlig rolle for oplevelsen af tryghed og tillid mellem byens borgere.

Tryghed er en følelse, som vi ofte ikke tænker over i hverdagen. Vi taler måske først om tryghed, når nogen føler sig utrygge. Tryghed er et blandt mange behov, der skal adres-seres i udviklingen af byer og byrum.

Politikere, byplanlæggere, driftschefer, arkitekter og landskabsarkitekter har indflydelse på, hvordan det byggede miljø påvirker trygheden og vores tillid til hinanden.

I publikationen Trygge Byrum stiller vi skarpt på, hvordan lokalpolitikere og fagpersoner i samarbejde kan styrke trygheden i vores byer, byrum og boligområder.

Otte principper for kriminalpræventiv byplanlægning

Kriminalpræventiv og tryghedsskabende byplanlægning og byrumsdesign kan tage udgangspunkt i otte principper. Principper, som forskningen har vist, er med til at nedbringe kriminalitet og styrke trygheden. 

Byområder, byrum og færdselsårer, der inviterer til menneskelig tilstedeværelse, skaber naturlig overvågning. Det gør byrummene mere trygge. Understøt den menneskelige tilstedeværelse med blandede funktioner, der er attraktive og designet med faciliteter til  aktiviteter i store dele af døgnet. Det gør det også svært at begå kriminalitet uden at blive opdaget.

Skab god synlighed og mulighed for overblik over byrummet eller i området. Undgå blinde, inaktive og visuelt tillukkede facader. Aktive stueetager kan medvirke til, at der er synlighed i forhold til gaden. Når et område er indrettet, så det er muligt at holde øje med stier, veje og parkeringspladser, øges trygheden, og risikoen for kriminalitet bliver mindre. Hvis der er bygninger, kan de udformes, så vinduerne vender ud mod offentlige områder.

Stier og færdselsårer med udsyn og åbenhed til siderne giver gode muligheder for at orientere sig og skifte retning, hvis man føler sig utryg. Skab klart definerede ruter for forskellige trafikformer og god belysning langs veje og stier. Fokusér hellere på få, centrale stier end mange spredte.

Vælg en jævn belysning, som ikke blænder og uden generende lys fra andre kilder i området. Brug lys for fodgængere og cyklister eller på steder, man opholder sig, med god farvegengivelse, og som er rar og behagelig. Selvom f.eks. stier er godt oplyste, kan de virke utrygge, hvis de tilstødende områder ligger hen i mørke. Tænk på grænsen mellem lys og mørke. Alt for oplyste steder kan blænde og gøre kontrasten til mørket større. Hvis området virker rart og godt belyst, kan det betyde, at flere har lyst til at færdes der.

De steder, vi kan lide at opholde os i byen, vil vi passe på. Lysten til at bruge byens rum giver os et tilhørsforhold og psykologisk medejerskab til dem. Det har stor betydning for ejerskabsfølelsen, hvis borgerne er med til at definere områdets brug og identitet. Visuelt markante kendetegn i form af f.eks. farver, kunst og forskel i byggestil kan bidrage til, at beboerne føler et større tilhørsforhold. Tilstræb en klar markering af forskellige områdetyper i forhold til, om de er offentlige, halvoffentlige, halvprivate eller private. Det har betydning for beboernes ansvarsfølelse og giver personer udefra en fornemmelse af, hvornår de træder ind på et mere privat område.

Skab gode muligheder for at bruge byens rum for alle generationer og forskellige grupper af brugere. Det er vigtigt for fællesskaberne og muligheden for at møde andre, at de offentlige arealer er designet så forskellige mennesker inviteres til at færdes og opholde sig der.

God renholdelse og almen, god vedligeholdelse af byrummenes belægning, beplantning, byinventar med mere sender et signal om, at nogen passer på byrummet. God vedligeholdelse mindsker beboernes utryghed, da det signalerer et højt niveau af ansvar for byrummet. Uorden og hærværk udbedres hurtigst muligt, da der er en tendens til, at det fordrer mere hærværk. Graffiti skaber utryghed, fordi området opleves som lovløst og uden opsyn. Inddrag driftspersonale i udviklingen af byens rum.

Det er nødvendigt med fysiske sikkerhedstiltag i nogle byrum. Sikkerhedsudstyr som f.eks. aflåste hegn og videoovervågning kan undertiden/nogle gange skabe utryghed og bør opsættes med omtanke. Sikkerhedsudstyr bør derfor designes omhyggeligt, være af høj kvalitet og passe ind i byens rum.

CASE: Høje Taastrup

Høje-Taastrup Kommune stiller skarpt på trygheden: I en helhedsorienteret tilgang og samarbejder på tværs af ejerforhold arbejdes der med at binde et patchwork af tidligere tiders forskellige planlægningsidealer bedre sammen. Målet er at skabe en sammenhængende aktiv og tryg by.

I lokalplanen er tryghed både skrevet ind i redegørelsen, og tryghedsprincipperne fra helhedsplanen er omsat til bestemmelser i lokalplanen (for f.eks. funktioner og principper for bebyggelsers fremtræden), som kan styrke trygheden og fungere kriminalpræventivt.

GADEPERSPEKTIV: Den gule by, med sine gule mursten og hvide vinduer, ligger øde efter arbejdstid. Den opleves utryg, fordi der er få mennesker og lidt liv.

Der er i udformningen af området lagt vægt på:

  • At skabe overblik og synlighed.
  • At der bygges boliger med vinduer og udsyn til parkarealerne.
  • At der etableres detail- og servicefunktioner i boligernes stueetager mod parken. Det kan bidrage til aktiviteter hen over døgnet omkring parkstrøget.
  • At beplantningen i overensstemmelse med lokalplanen varierer og fremstår i flere højder for at virke rumskabende uden at skabe barrierer.

En koncentration af opholds- og udfoldelsesmuligheder:

  • Langs den centrale sti etableres siddepladser, legeplads, basketballplads, verdens længste skaterbane, markedsplads og kommercielle aktiviteter ved City2, som eksempelvis udeservering.
  • Hovedstien kan hermed fungere som et aktivitetsbånd, hvor koncentrationen af brugere, gående og cyklister giver betryggende forhold, som kan bidrage til at sikre trygheden.

Tiltag, der giver ejerskab til byens rum:

  • De mange aktivitetsmuligheder i parken lægger op til, at beboerne i de nærtliggende boliger bruger parken dagligt.
  • Boligerne disponeres med kantzoner, der kan give mulighed for, at beboerne føler større ejerskab til områderne for at øge trygheden omkring parken og mellem de nye bebyggelse.

Find mere inspiration og viden i vores publikationer

Hans Peter de Place
Hans Peter de Place
Specialkonsulent