Forebyggelse af utryghed

Utryghed er en kompleks størrelse, og når man vil arbejde med tryghedsskabende indsatser, er det en god ide at indkredse, hvilken type utryghed, man har med at gøre.

Hvis vi bliver bedre til at forstå utryghed som fænomen, så har vi også bedre mulighed for at mindske borgernes utryghed gennem målrettede indsatser.

Hvad er utryghed?

Man kan tale om forskellige former for utryghed. I det forebyggende arbejde har vi fokus på den utryghed, der relaterer sig til kriminalitet – det som på engelsk ofte betegnes som fear of crime.

Utryghed er en følelse af at være bekymret, ængstelig eller bange. Hvor tryghedsoplevelsen er en tilstand af indre ro, er utryghed en følelse af uro og vil altid være rettet mod noget.

Tryghed og utryghed

Objektiv og subjektiv tryghed

På det kriminalpræventive områder skelner man mellem at være og at føle sig tryg. Man bruger begreberne objektiv tryghed og subjektiv tryghed. Den objektive tryghed henviser til den faktiske risiko for at blive udsat for kriminalitet, mens den subjektive tryghed henviser til folks følelse af tryghed og ængstelse for at blive udsat for kriminalitet.

Konkret og ukonkret tryghed

Konkret utryghed er en oplevelse af utryghed, hvor man kortvarigt er bange for noget. Hvis man er bange for at blive overfaldet, når man en sen aften går igennem en mørk og øde park, så oplever man konkret utryghed. Konkret utryghed kan variere meget fra person til person.

Ukonkrete utryghed er en bagvedliggende og mere rodfæstet utryghed. Den kan variere i intensitet fra person til person og gå fra en altopslugende angstfølelse til en mindre uro, der ikke opleves generende hele tiden.

Ved at skelne mellem de forskellige former for utryghed, er det nemmere at få øje på lokale utryghedsproblemer, målrette indsatserne og derigennem opnå effekt af de tryghedsskabende tiltag.

Tryghedstrekant

Der skal være tre elementer til stede for at utryghed opstår: en modtagelige person, en utryghedsaktivator og fravær af forhold, der giver tryghed.

Modtagelig person
Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at have utrygge oplevelser end andre på grund af en større modtagelighed overfor utryghedsskabende indtryk. Graden af modtagelighed afhænger af flere faktorer, men især den bagvedliggende ukonkrete utryghed i forhold til kriminalitet er central. Den hænger ofte tæt sammen med hvor ressourcesvag man er fx økonomisk og socialt og ens helbred og trivsel mere generelt.
Utryghedsaktivator
En ’utryghedsaktivator’ udløser utrygheden. Aktivatoren kan fx være tegn på kriminalitet, uorden og normbrydende adfærd. Også bestemte persongrupper, fx fulde folk, misbrugere eller psykisk syge, og bestemte geografiske områder, kan aktivere utryghed.
Fravær af betryggende forhold
Utryghed opleves kun hvis der i situationen også er et fravær af betryggende forhold. Hvis man fx møder en gruppe højtråbende fulde unge mennesker i en tunnel mens man er i selskab med to gode venner, kan nærværet af ens venner betyde, at situationen ikke opleves som utryg.

Tryghedsskabende indsatser

Det kræver indsigt i utryghedens årsager og viden om tryghedsskabende indsatser at kunne vælge - eller videreudvikle - en relevant tryghedsskabende indsats.

Tryghedsskabende arbejde kan både have fokus på at styrke folks robusthed og de forhold, der giver tryghed. En indsats som skal styrke folks robusthed kan fx være at nedbringe oplevelsen af sårbarhed overfor kriminalitet. Inden for rammerne af en problemorienteret tilgang kan man fokusere målrettet på de personer, som er særligt modtagelige.

Hvis en stor del af de ældre borgere i en kommune er bange for at blive udsat for kriminalitet, kan det fx være relevant med en indsats, der har fokus på at nedbringe deres oplevede risiko for at blive ofre for kriminalitet.

Fjern utryghedsaktivatorer

Man kan også arbejde med indsatser, der fjerner eller nedbringer de forhold, der udløser utrygheden. Da uorden (affald, graffiti og misvedligeholdte områder m.m.) for mange mennesker signalerer tilstedeværelse af kriminelle og manglende kontrol, er vedligeholdelse og renholdelse ofte relevant.

Hvis en boligforening oplever, at mange af beboerne er utrygge ved at færdes i bestemte områder, fordi de er bange for at blive røvet eller overfaldet, kan en tryghedsvandring bruges til at finde de særligt utrygge steder. Det kan være steder, hvor der er problemer med dårlige oversigtsforhold og manglende vedligeholdelse. Det kan give afsæt til en tryghedsskabende indsats som fx at opsætte bedre belysning, beskære beplantning og fjerne affald og grafitti.

Styrk forhold der virker betryggende

I almindelighed vil nærværet af andre mennesker i sig selv virke tryghedsskabende, fordi vi ser andre mennesker som potentielle hjælpere, hvis der skulle ske noget. Også tilstedeværelsen af myndighedspersoner som sikkerhedsvagter, togkontrollører og dørmænd eller andre i uniform, som fx Natteravne, kan gøre os trygge.

Forskellige fysiske tegn på kontrol, fx nabohjælpsskilte, overvågningskameraer og alarmer, kan undertiden også skabe tryghed.

Hvis man styrker de forhold, der virker betryggende, kan man nedbringe den situationsbestemte oplevelse af sårbarhed - og derigennem også oplevelsen af utryghed.