Straffeattester

Der findes tre typer straffeattester, og de kan bestilles digitalt med MitID. Arbejdsgivere kan bede om at se en straffeattest, før de ansætter folk, men det bør gøres med omtanke.

Tre typer straffeattester

En straffeattest er et personligt dokument. Alle kan få udleveret deres egen straffeattest ved at henvende sig til politiet eller den kan bestilles digitalt med MitID. Hvis man begår kriminalitet, vil det fremgå af straffeattesten.

Den private straffeattest

Denne kan bruges, når man søger arbejde hos en privat arbejdsgiver.

Her står der oplysninger om:

domme og bøder, man har fået, hvis man har overtrådt straffeloven eller narkotikaloven. Du kan se på Politiets hjemmeside, hvor lang tid det bliver stående på din straffeattest.
tiltalefrafald. Selvom man er skyldig, kan anklageren i særlige tilfælde vælge at lade være med at rejse tiltale i sagen. Et tiltalefrafald gælder kun, hvis man ikke begår ny kriminalitet. Du kan se på Politiets hjemmeside, hvor lang tid det bliver stående på din straffeattest.

Den offentlige straffeattest

Denne bruges, hvis man søger arbejde hos en offentlig arbejdsgiver. Den offentlige straffeattest skal kun bruges af offentlige myndigheder som politiet, militæret eller ministerier. Den udstedes til myndighederne, hvis ansøgeren giver skriftligt samtykke til det. Informationer i denne straffeattest slettes først efter mindst 10 år.

Den offentlige straffeattest indeholder oplysninger om:

alle domme, bøder og sager, hvor man har overtrådt straffeloven
overtrædelser af andre love (fx færdselsloven, skattelovgivningen og miljølovgivningen), dog ikke hvis man kun er idømt bøder.

Børneattesten

En børneattest indeholder afgørelser for overtrædelser af lovgivningen om seksuelle overgreb mod børn under 15 år eller oplysninger om udbredelse eller besiddelse af billeder eller videoer af pornografisk karakter af personer under 18 år.

Virksomheder, myndigheder og foreninger kan bestille børneattester på medarbejdere og frivillige, der skal have med børn og unge at gøre. Det er fx pædagoger og pædagogmedhjælpere i daginstitutioner eller SFO’er, lærere og pedeller i alle typer skoler med elever under 15 år, spejderledere, fodboldtrænere mv.

Hvornår bruges straffeattesten

En arbejdsgiver kan bede om at se ansøgerens straffeattest, før de ansætter personen. Børneattesten bruges kun, hvis det drejer sig om et job, hvor man skal arbejde med børn.

Hvad dækker pletterne over?

Voldsbestemmelserne findes i straffelovens kapitel 25 om forbrydelserne mod liv og legeme. De to mest anvendte bestemmelser er:

Vold

§ 244. ’Simpel’ vold.

Omfatter alt fra at spytte i ansigtet til at slå med knytnæve, visse former for spark, mindre farlige halsgreb og andet

§ 245, stk. 1.

Grovere vold. Typisk sager, hvor der er brugt våben, kastet med tunge genstande, taget farligere halsgreb, sparket i ansigtet og lignende tilfælde.

Der er mulighed for at skærpe strafudmålingen for voldsforbrydelser, når gerningsmanden tidligere er dømt for vold.

Euforiserende stoffer

Niveauet i sager om euforiserende stoffer går fra bøde og indtil fængsel. Der skelnes mellem, om stoffet er til eget brug eller skal gives eller sælges videre. Hvis stofferne er til eget brug, straffes man typisk de første gange med bøde. Hvis stofferne er tænkt til videresalg eller videreoverdragelse, vil det typisk udløse en fængselsstraf allerede første gang. Ved store mængder stof – afhængig af farligheden af stoffet – kan der evt. være tale om overtrædelse af straffelovens § 191. Det straffes med fængsel indtil 10 år – eller i særligt grove tilfælde med fængsel indtil 16 år. Bøde er udelukket i disse tilfælde.

Berigelse

Formueforbrydelserne fremgår af straffelovens kapitel 28. De typisk overtrådte og mest anvendte bestemmelser er:

§ 276. Tyveri

Tyveri kan give fængsel op til 1½ år og omfatter typisk indbrud, arbejdspladstyveri og lign. Butikstyverier straffes ofte med bøde. De særligt grove tilfælde af tyveri kan give fængsel indtil 6 år – og for groft underslæb og bedrageri helt op til 8 år. Det er ofte professionelle tyverier, hvor der er begået særligt mange forhold eller der er tale om meget høje værdier (typisk over 250.000 kr.).

§ 278. Underslæb

§ 279. Bedrageri

§ 277. Ulovlig omgang med hittegods

Straffes med bøde eller fængsel op til 1½ år.

§ 288. Røveri

Kan straffes med fængsel indtil 6 år. Straffen kan stige til 10 år, og det bedømmes ud fra, om røveriet er særlig groft eller farligt, hvilken måde røveriet er udført på, udbyttet og om et større antal røverier er begået. Den høje straf anvendes især ved røverier begået med skarpladte skydevåben, men ikke ved fx trusler med kniv.

§ 290. Hæleri

Straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, hvis hæleriet er særlig alvorligt, fx hvis det er organiseret eller hvis det er begået et større antal forbrydelser.

§ 291. Hærværk

Straffes i de mindre tilfælde typisk med bøde, men der er mulighed for fængsel op til 1½ år i de almindelige tilfælde. Er man imidlertid tidligere straffet for hærværk eller er det af betydeligt omfang (typisk en værdi over 15.000 kr.), stiger strafferammen til 6 års fængsel.

§ 293 a. Brugstyveri af motorkøretøj

Straffes med bøde eller fængsel op til 1½ år. Ved gentagelsestilfælde er strafferammen imidlertid 4 år. Det typiske førstegangstilfælde af brugstyveri af bil udløser som udgangspunkt 14 dages fængsel.