Forebyggelse af kriminalitet

Hvornår er der tale om forebyggelse, og er der forskel på forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse?

Der er nogle spørgsmål, som er gode at afklare, når man arbejder med forebyggelse af kriminalitet. Man kan fx spørge om, hvorvidt forebyggelse af kriminalitet udelukkende skal tage udgangspunkt i metoder, der direkte er rettet mod at reducere kriminelle hændelser, eller om man skal bruge metoder, der er rettet mod mere brede perspektiver, som påvirker folks livskvalitet og levevilkår.

DKR har udarbejdet en model, som beskriver vores forståelse af forebyggelse af kriminalitet. Begrebsafklaringen og modellen kan være en hjælp for alle, der arbejder i det forebyggende felt, og det kan give et fælles grundlag at arbejde ud fra.

Forklaring

Forebyggelsesmodellen

Vi arbejder med kriminalitetsproblemer ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Indsatser, som ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, kan også have en positiv kriminalpræventiv effekt, og det skal derfor tænkes med i arbejdet. Forebyggelsesmodellen tager udgangspunkt i tre centrale begreber i vores forståelse:

  • Opbygning er de brede indsatser, der generelt handler om at forbedre vilkårene både på et samfundsmæssigt og et individuelt plan.
  • Forebyggelse favner også bredt, men modsat opbygning er der her fokus på at undgå at et problem opstår eller forværres.
  • Kriminalitetsforebyggelse skal forebygge, at specifikke kriminelle hændelser opstår eller gentager sig. Ved kriminalitet forstås handlinger, der bryder en strafsanktioneret retsnorm. 

De opbyggende initiativer skal understøtte de forebyggende initiativer, som skal understøtte de kriminalitetsforebyggende initiativer.

 

Tryghed

Udover at forebygge kriminalitet ønsker DKR at skabe et tryggere samfund. Derfor beskriver vi her, hvad tryghed rummer som begreb. 

Tryghed handler om at fremme en oplevelse af at være tilpas og føle sig sikker. Det er en kompleks og dynamisk oplevelse. Tryghed som begreb griber ind i de tre øvrige begreber.

Problemorienteret eller ressourcebaseret

Når man planlægger sine indsatser, kan man have en problemorienteret eller en ressourcebaseret tilgang til opgaven. I den problemorienterede tilgang fokuserer man på, hvilke problemer, der skal løses. I den ressourcebaserede tilgang vurderer man, hvilke ressourcer, et område eller en person er i besiddelse af, og som man ønsker at fremme.

Hvis man arbejder på det opbyggende niveau, vil man normalt tage udgangspunkt i den ressourcebaserede tilgang, mens man kan bruge både problemorienterede og ressourceorienterede tilgange i forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse.

Lokalt samarbejde

Se hvordan I organiserer det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Materialer