Registreret kriminalitet
Registreret kriminalitet er den kriminalitet som registreres af bl.a. politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Anmeldelsestal
For at få indsigt i omfanget af forskellige typer straffelovsovertrædelser er det ofte nyttigt at se på anmeldelsestal. Tallene er baseret på oplysninger fra politiets rapporter og inkluderer anmeldelser fra borgere, institutioner eller virksomheder.
Sigtelsestal
For særlovsovertrædelser, som overtrædelse af færdselsloven eller lov om euforiserende stoffer, er sigtelsestal ofte mere relevante. Disse lovovertrædelser kan dække over offerløse forbrydelser, som ofte ikke anmeldes. I stedet opstår sigtelserne typisk på baggrund af politiets egne indsatser, fx med fartkontrol og visitation.
Fældende afgørelser
Kriminalitetens omfang kan også måles ved at se på afgørelser hos domstolene, hvor gerningspersonen kendes skyldig.
Statistik
En stor del af den registrerede kriminalitet er tilgængelig som statistik i Danmarks Statistiks database. Du kan finde detaljerede data i Statistikbanken
Mørketal
Ikke al kriminalitet kommer til politiets kendskab. Den kriminalitet, der forbliver ukendt, kaldes for kriminalitetens mørketal.
Mørketal varierer afhængig af typen af kriminalitet. For nogle kriminalitetstyper vil tilbøjeligheden til at anmelde forbrydelsen være større end for andre.
Eksempler på mørketal:
- Indbrud: Indbrud bliver ofte anmeldt til politiet, fordi en anmeldelse er nødvendig for at få udbetalt forsikringspenge. Derfor er mørketallet for indbrud forholdsvis lille.
- Vold: Vold bliver ikke altid anmeldt. I nogle tilfælde opfattes episoderne ikke som alvorlige nok til en anmeldelse, eller der kan være en relation mellem offer og gerningsperson, der gør, at man ikke ønsker at anmelde volden. Derfor er mørketallet for vold forholdsvis stort.
Offerundersøgelser
Hvis man ønsker at få et indtryk af, hvor mange der rent faktisk har været udsat for kriminalitet, kan man benytte offerundersøgelser. Her bliver en del af befolkningen spurgt ind til, om de har været udsat for kriminalitet, fx tyveri, it-kriminalitet, hærværk, vold eller voldtægt. Offerundersøgelser indfanger på den måde også den kriminalitet, som borgerne ikke har meldt til politiet. Undersøgelserne kan dermed give et mere præcist billede af den faktiske kriminalitet end fx anmeldelsestal.
Et forbehold ved offerundersøgelser er, at det er befolkningens oplevelse af kriminalitet, man spørger til. Oplevelsen af, hvad der er kriminelt, stemmer ikke nødvendigvis overens med den måde man juridisk afgrænser kriminalitet på. Oplevelsen af en kriminel hændelse kan desuden variere fra person til person.
Den årlige danske offerundersøgelse bygger på mere end 10.000 spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Skadestuetal
En anden måde at måle omfanget af fysisk vold på er ved at se på antallet af henvendelser til skadestuerne på grund af vold. DKR offentliggør hvert andet år de såkaldte skadestuetal.
Fordelen ved skadestuetallene er, at de ikke afhænger af, hvor tilbøjelig man er til at anmelde hændelsen. Omvendt er det kun de voldstilfælde, der kræver behandling, som vi får kendskab til.
Skjult kriminalitet
For nogle former for kriminalitet, som fx narkokriminalitet, skatteunddragelse, hæleri, er det sværere at få kendskab til omfanget ved hjælp af offerundersøgelser eller registreret kriminalitet
En måde at få indblik i sådanne former for kriminalitet er ved at bruge selvrapporteringsundersøgelser. I disse undersøgelser svarer folk anonymt i et spørgeskema om den kriminalitet, de har begået. Ofte handler spørgsmålene om mindre alvorlige forseelser som fx hæleri. Det er sværere at måle narkohandel og andre alvorligere forseelser.