Fakta om vold

Mindre end 2 % af befolkningen blev i 2016 udsat for vold. Både mænd og kvinder i alle aldre er ofre for vold.

Mellem 1 og 3 % af danskerne mellem 16 og 74 år har siden 1987 oplyst i offerundersøgelser, at de har været udsat for vold. Antallet af voldsofre har været stabilt i alle årene. I 2016 blev 1,7 % udsat for vold. Volden forekommer i hjemmet, på arbejdspladsen eller på gaden.

Køn og alder

Både offerundersøgelser og skadestuerapporter viser, at mænd har større risiko for at blive udsat for vold end kvinder.

Ifølge offerundersøgelsen er der i 2016 2,1 % mænd og 1,3 % kvinder, der siger, de har været udsat for vold. Ifølge skadestuerapporten står mænd for 2 ud af 3 af de registrerede voldstilfælde på skadestuerne i 2016. 

Begge undersøgelser viser, at risikoen for at blive udsat for vold er størst for unge op til 25 år, og at risikoen herefter daler med alderen.

Ifølge offerundersøgelserne er det i overvejende grad mænd, der begår vold. Kun i omkring et ud af ti selvrapporterede voldstilfælde i 2016 var gerningspersonen en kvinde. Derudover kendte 71 % af ofrene ikke gerningsmanden på forhånd.

Offer flere gange

Det enkelte offer kan have været udsat for vold flere gange. Ifølge offerundersøgelsen har 40 % af voldsofrene i 2016 været udsat for vold mere end en gang i løbet af et år, og 22 % af voldsofrene har været udsat for vold tre gange eller mere.

Voldens grovhed

Det er vanskeligt at give et entydigt svar på, om volden i dag er grovere end tidligere. Der er i flere tilfælde relativt store udsving år for år. Det gør det svært at konkludere, om volden er blevet alvorligere eller ej. Men en række indikatorer kan være med til at belyse grovheden.

En indikator er synlige skader efter vold. Ifølge offerundersøgelsen er der ikke sket en vækst i omfanget af det siden midten af 1990’erne og frem til 2016. I 2016 havde godt halvdelen af voldsofrene fået synlige skader eller mærker af volden. 33 % af voldsofrene får skader som fx blå mærker, buler, rifter, skrammer o.l., mens 12 % af ofrene får skader af mere alvorlig karakter. Godt hvert fjerde voldsoffer fik behandlet skaderne af en læge.

En anden indikator er offerets vurdering af voldsepisoden og hvorvidt den opfattes som kriminel. Offerundersøgelsen viser, at der mellem 2013-2016 er relativt få ofre, der betragter voldsepisoden som ’meget alvorlig’ (mellem 19 og 23 %). Det er signifikant færre end gennemsnittet for perioden fra 2005-2016, hvor 26 % svarer, at episoden var ’meget alvorlig’. 39 % svarer, at episoden var ’ikke særligt alvorlig’. Derudover opfatter 55 % af de adspurgte i 2016 voldsepisoden som en kriminel handling. Andelen har ligget nogenlunde stabil siden 2005, dog med signifikant færre i perioden 2013-2015 (47 %).

En tredje indikator er skader pådraget efter vold. Ifølge skadestuerapporten er den mest udbredte voldsskade, folk blev behandlet for i 2016, en såkaldt overfladisk læsion, fx blå mærker eller hudafskrabninger (42 %).

Våben

I 2016 blev der ikke anvendt våben i tre ud af fire af voldsepisoderne. Udviklingen i andelen af episoder, hvor der har været anvendt våben, har været noget varierende gennem årene, men der er ikke tale om en generel signifikant stigning eller fald mellem 2016 og resten af den målte periode.

Skadestuerapporten viser, at knivstikskader i 2016 udgør godt 2 % af de skader ofrene blev behandlet for; et tal, der faldet en smule siden 2014. Samtidig udgør skudsår under 1 % af de behandlede skader mellem 2014 og 2016.
Hvornår sker volden?

Selvom vold forekommer på alle tidspunkter af døgnet, er det især koncentreret omkring de tidspunkter, hvor folk har fri fra arbejde eller tager i byen. I offerundersøgelsen kan man se, at mere end 40 % af den samlede vold finder sted mellem kl. 24.00 om aftenen og kl. 06.00 om morgenen. Der er mest vold fredag og lørdag. Til gengæld er der ingen måneder som er farligere end andre.

Årsager til vold

Næsten hvert fjerde offer i perioden 2008-2016 angiver i offerundersøgelserne, at den væsentligste årsag til volden er, at ’gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol’. 44 % af disse har været udsat for vold på deres uddannelses- eller arbejdssted. 17 % har angivet årsagen til at være uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold. Og ud af den gruppe har hver femte været udsat på værtshus eller tilsvarende, hver sjette i egen bolig og godt hver tiende på arbejdspladsen eller i institution.

7 % af voldsofrene fra 2008-2016 mener, at de kan have været udsat for vold på grund af racisme, og omkring 3 % mener, at årsagen kan have været homofobi.

Alkohol og stoffer

I 2016 angiver ofrene i offerundersøgelsen, at 39 % af gerningspersonerne var påvirket af alkohol, stoffer eller medicin, og 39 % angiver, at de selv var påvirkede.
Der er en stærk sammenhæng mellem vold og alkohol. Det er dog ikke det samme som en direkte årsagssammenhæng.

Anmeldelse af vold

Antallet af personer, der anmeldte det til politiet, sidst de var udsat for vold, er steget signifikant siden midten af 1990’erne indtil 2005 og også fra 2015 til 2016. Ifølge offerundersøgelsen modtog politiet i 2016 godt 12.000 anmeldelser om vold.
Den kraftige stigning i anmeldelser af vold skyldes en øget anmeldelsestilbøjelighed, snarere end en stigning i generel udsathed for vold. Særligt er der sket en stigning i anmeldelser af arbejdsrelateret vold.

Forbehold ved undersøgelserne

En af svaghederne ved offerundersøgelserne er, at det er svarpersonernes subjektive oplevelse, der spørges ind til. Denne kan variere fra person til person og kan være påvirket af over- eller underestimeringer. Desuden er der statistiske usikkerheder forbundet med at estimere omfanget af kriminalitet i befolkningen baseret på en stikprøveundersøgelse og usikkerhed forbundet med eventuelle misforståelser af spørgsmål, bias i respondentsvarfrafald mm.

I skadestuerapporterne indsamles data af personalet på skadestuerne og er derfor sensitive overfor registreringspraksis og strukturelle forandringer. Samtidig er det de mest alvorlige voldstilfælde, som kræver akut behandling, der kommer på skadestuerne, og den geografiske afstand til skadestuen kan spille en rolle. Yderligere er årsagen til skader selvrapporteret, og nogle voldstilfælde kan derfor være skjult som ulykker.