Fakta om vold

Mellem 1 og 3 % af befolkningen udsættes hvert år for vold. Tallet har været stabilt gennem 30 år.

Offerundersøgelser siden 1987 viser, at mellem 1 og 3 % af den danske befolkning i alderen 16 og 74 årligt udsættes for vold. Volden rammer både mænd og kvinder.

Aktuelle tal

  • 1,8 % mænd og 1,3 % kvinder angav i 2017, at de har været udsat for vold. Det svarer til omkring 66.000 personer
  • 47 % af ofrene angav, at de havde synlige skader efter episoden
  • 37 % af ofrene har været konfronteret med to eller flere gerningspersoner
  • 24 % af ofrene oplevede, at voldsepisoden var meget alvorlig
  • 32 % af ofrene angav, at gerningspersonen var påvirket af alkohol eller stoffer
  • Politiet modtog i 2018 lige knap 28.000 anmeldelser af vold. 

Køn og alder

Mænd har en større risiko for at blive udsat for vold end kvinder, når det gælder vold generelt og vold på offentlige steder. Kvinder er mere udsat end mænd, når det gælder partnervold og vold på arbejdspladsen.

Det er i overvejende grad mænd, der begår vold. I godt ni ud af ti voldstilfælde er gerningspersonen en mand.

Risikoen for at blive udsat for vold er størst for unge op til 25 år. Risikoen daler herefter med alderen.

Figur: Procent af forskellige aldersgrupper, der har været udsat for vold det seneste år. 

Kilde: Offerrapport

Voldens grovhed

Voldens grovhed kan vurderes og måles på forskellige måder. I offerundersøgelser undersøger man ofrenes vurdering af voldens alvorlighed ud fra:

  • Fysiske skader
  • Om der er anvendt våben eller redskaber (fx køller eller sten) i situationen
  • Antallet af gerningspersoner
  • Hvor alvorlig offerets bedømte episoden til at være. 

Der er ikke sket de store ændringer i voldens grovhed siden 1995.

  • Omkring halvdelen af ofrene oplever, at episoden har givet synlige skader
  • Omkring hvert syvende voldstilfælde er begået med våben eller et redskab
  • Skydevåben er det mindst anvendte, mens kniv og slagvåben bliver brugt i lidt flere tilfælde
  • Godt en tredjedel af voldsofrene har været konfronteret med to eller flere gerningspersoner
  • Ofrene bliver bedt om at vurdere, om de har oplevet episoden som meget alvorlig, ret alvorlig og ikke særlig alvorlig. Der er ikke klare udviklingstendenser i nogle af kategorierne.

Figur: Personer med skudsår behandlet på skadestuer. 

Kilde: Skadestuerapport

Det er svært at konkludere noget entydigt om voldens grovhed og alvor. Set i et 30-årigt perspektiv er der ikke tegn på, at volden er blevet grovere.

Niveauet er nogenlunde stabilt, men der er enkelte udsving gennem årene.

Hvornår sker volden?

Selvom vold kan ske på alle tidspunkter af døgnet, er det særligt koncentreret omkring de tidspunkter, hvor folk har fri fra arbejde eller tager i byen.

  • I offerundersøgelser kan man se, at mere end 40 % af den samlede vold finder sted mellem midnat og kl. 06.00 om morgenen. Flest udsættes for vold fredag og lørdag.
  • I skadestuerapporter kan man se, at flest kommer på skadestuen med en voldsskade natten til lørdag og natten til søndag.

Årsager til vold

Der kan være forskellige årsager til, at man bliver udsat for vold. I offerundersøgerne har man i de seneste ti år (2008-2017) bedt ofrene vurdere, hvad der var den væsentligste årsag til, at volden opstod.

  • 24 % angiver, at ’gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol’
  • For 17 % var den væsentligste årsag ’uenighed eller skænderi, der udviklede sig’
  • 7 % af voldsofrene mener, at volden havde et racistisk motiv, og omkring 3 % mener, at årsagen kan have været homo- eller transfobi.

Næsten halvdelen af de ofre, der angiver at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, blev udsat for volden på deres uddannelses- eller arbejdssted. Af de ofre, der angiver uenighed eller skænderi som årsag, blev hver tredje episode begået på et offentligt sted og godt hver fjerde i en privat bolig. Der kan altså ses en tendens til sammenhæng mellem årsagen, der er angivet, og hvor volden begås.

Alkohol og vold

Der er en klar sammenhæng mellem vold og alkohol, da meget vold begås i sammenhænge, hvor der også indtages alkohol (fx i nattelivet). Om det er en direkte årsagssammenhæng – altså om det er fordi folk indtager alkohol, at volden opstår – ved man dog ikke.

  • Omkring 1 ud af 3 af ofrene angiver, at gerningspersonen var påvirket af alkohol. I godt hvert syvende tilfælde mente ofrene, at gerningspersonen var stærkt påvirket af alkohol
  • Godt 6 ud af 10 af ofrene angiver, at de ikke selv var påvirkede af alkohol, da voldsepisoden skete
  • I lidt over halvdelen af alle voldssituationer har enten gerningspersonen, offeret eller begge parter været påvirkede af alkohol eller andre stoffer. 

Der er altså gode grunde til at forebygge volden i nattelivet.

Anmeldelse af vold

Voldsanmeldelser til politiet er steget signifikant i de seneste år.

Den kraftige stigning i anmeldelser skyldes langt hen af vejen, at ofre generelt er mere tilbøjelige til at anmelde volden til politiet, og ikke, at der er flere voldsepisoder.  

Siden 2015 er der sket en kraftig stigning i arbejdsrelateret vold. Forklaringen er, at volden nu skal anmeldes, før man kan få udbetalt erstatning. Praksisændringen trådte i kraft i sager om offererstatning hos Erstatningsnævnet i 2015.

Antal anmeldte voldsforbrydelser

Materialer

Jonas Mannov

Analytiker

Kilder

Rambøll 2017: Vold i Danmark – skadestuetal 2017

Justitsministeriets Forskningskontor 2018: Offerundersøgelser 2005-2017