Fakta om vold

Mellem 1 og 3 % af befolkningen udsættes hvert år for vold. Tallet har været stabilt gennem 30 år.

Offerundersøgelser siden 1987 viser, at mellem 1 og 3 % af den danske befolkning i alderen 16 og 74 årligt udsættes for vold. Volden rammer både mænd og kvinder.

Aktuelle tal

  • 1,5% af danskere mellem 16 og 74 år angav i 2022, at de havde været udsat for vold. Det svarer til omkring 67.000 ofre

  • 49% af ofrene angav, at de havde synlige skader efter episoden

  • 32% af ofrene har været konfronteret med to eller flere gerningspersoner

  • 23% af ofrene oplevede i 2022, at voldsepisoden var meget alvorlig

  • 52% af ofrene angav, at gerningspersonen var påvirket af alkohol eller stoffer

  • Politiet modtog 31.374 anmeldelser af vold i 2022.  

Køn og alder

Mænd har en større risiko for at blive udsat for vold end kvinder, når det gælder vold generelt og vold på offentlige steder. Kvinder er mere udsat end mænd, når det gælder partnervold og vold på arbejdspladsen.

Det er i overvejende grad mænd, der begår vold. I godt ni ud af ti voldstilfælde er gerningspersonen en mand.

Risikoen for at blive udsat for vold er størst for unge op til 25 år. Risikoen daler herefter med alderen.

Figur: Andel ofre, der har været udsat for vold inden for det seneste år, opdelt i aldersgrupper.

Kilde: Offerrapport

Voldens grovhed

Voldens grovhed kan vurderes og måles på forskellige måder. I offerundersøgelser undersøger man ofrenes vurdering af voldens alvorlighed ud fra:

  • Fysiske skader
  • Om der er anvendt våben eller redskaber (fx køller eller sten) i situationen
  • Antallet af gerningspersoner
  • Hvor alvorlig offerets bedømte episoden til at være. 

Der er ikke sket de store ændringer i voldens grovhed siden 1995.

  • 42% af ofrene oplever, at episoden har givet synlige skader
  • Omkring hvert femte voldstilfælde er begået med våben eller et redskab
  • Skydevåben er det mindst anvendte, mens kniv og slagvåben bliver brugt i lidt flere tilfælde
  • Omkring halvdelen af voldsofrene har været konfronteret med to eller flere gerningspersoner
  • Ofrene bliver bedt om at vurdere, om de har oplevet episoden som meget alvorlig, ret alvorlig og ikke særlig alvorlig. Der er ikke klare udviklingstendenser i nogle af kategorierne.

Skudsår behandlet på skadestuer

Figur: Personer med skudsår behandlet på skadestuer. 

 

Kilde: Skadestuerapport

Det er svært at konkludere noget entydigt om voldens grovhed og alvor. Set i et 30-årigt perspektiv er der ikke tegn på, at volden er blevet grovere.

Niveauet er nogenlunde stabilt, men der er enkelte udsving gennem årene.

Hvornår sker volden?

Selvom vold kan ske på alle tidspunkter af døgnet, er det særligt koncentreret omkring de tidspunkter, hvor folk har fri fra arbejde eller tager i byen.

  • I offerundersøgelser kan man se, at mere end 40 % af den samlede vold finder sted mellem midnat og kl. 06.00 om morgenen. Flest udsættes for vold fredag og lørdag.
  • I skadestuerapporter kan man se, at flest kommer på skadestuen med en voldsskade natten til lørdag og natten til søndag.

Årsager til vold

Der kan være forskellige årsager til, at man bliver udsat for vold. I offerundersøgelserne har man i de seneste 14 år (2008-2022) bedt ofrene vurdere, hvad der var den væsentligste årsag til, at volden opstod.

  • 23 % angiver, at ’gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol’
  • For 16 % var den væsentligste årsag ’uenighed eller skænderi, der udviklede sig’
  • 9 % af voldsofrene angiver, at volden havde et racistisk motiv, og 4 % angiver, at årsagen til volden var motiveret af offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet. 

43 % af de ofre, der angiver, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, blev udsat for volden på deres uddannelses- eller arbejdssted. 

Alkohol og vold

Der er en sammenhæng mellem vold og alkohol. En stor andel af de samlede voldsepisoder bliver (efter ofrets vurdering) begået under gerningspersonens alkoholpåvirkning. Om der er en direkte årsagssammenhæng – altså om det er fordi folk indtager alkohol, at volden opstår – ved man dog ikke.

  • 31 % af ofrene angiver, at gerningspersonen var påvirket af alkohol. 15 % angiver, at gerningspersonen var meget påvirket 
  • 25 % af ofrene angiver, at de selv var alkoholpåvirkede, da de blev udsat for vold
  • I omkring 48 % af gerningssituationerne er hverken offer eller gerningsperson påvirket af alkohol eller stoffer

Der er altså gode grunde til at forebygge volden i nattelivet.

Anmeldelse af vold

Voldsanmeldelser til politiet er steget signifikant i de seneste år.

Den kraftige stigning i anmeldelser skyldes langt hen af vejen, at ofre generelt er mere tilbøjelige til at anmelde volden til politiet, og ikke, at der er flere voldsepisoder.  

Siden 2015 er der sket en kraftig stigning i arbejdsrelateret vold. Forklaringen er, at volden nu skal anmeldes, før man kan få udbetalt erstatning. Praksisændringen trådte i kraft i sager om offererstatning hos Erstatningsnævnet i 2015.

Antal anmeldte voldsforbrydelser

Materialer

Ingrid Soldal Eriksen
Ingrid Soldal Eriksen
Analytiker

Kilder

Rambøll 2022: Vold i Danmark , skadestuetal 2019 og 2020

Justitsministeriets Forskningskontor 2022: Offerundersøgelserne 2005-2021