Fakta om vold

Voldens grovhed kan vurderes og måles på forskellige måder. I offerundersøgelserne undersøger man ofrenes vurdering af voldens alvorlighed ud fra:

• Fysiske skader
• Om der er anvendt våben eller redskaber (fx kniv eller sten) i situationen
• Antallet af gerningspersoner
• Hvor alvorligt offeret oplevede voldsepisoden 

I 2022 angiver 49 % af ofrene, at voldsepisoden har givet synlige skader. Derudover viser offerundersøgelsen, at:

• Knap hvert sjette voldstilfælde er begået med våben eller et redskab
• Omkring en tredjedel af voldsofrene har været konfronteret med to eller flere gerningspersoner
• 23 % af ofrene oplevede voldsepisoden som meget alvorlig.

Baseret på offerundersøgelserne er der ikke sket de store ændringer i voldens grovhed siden 1995.

En anden måde at vurdere voldens grovhed er ved at se på skadestuebesøg på grund af vold. Set over en periode på knap 30 år fra 1995-2022 har der generelt været en nedadgående tendens i antallet af skadestuekontakter som følge af vold. Her ses heller ikke tegn på, at volden er blevet grovere.

Kilde: Skadestuerapport

Selvom vold kan ske på alle tidspunkter af døgnet, er det generelt set koncentreret omkring aften- og nattetimerne.

• I offerundersøgelserne fra 1995-1996 og 2005-2022 er det samlet set 37 % af voldsepisoderne, som finder sted mellem midnat og kl. 06.00 om morgenen. I 2022 er mere end halvdelen af voldsepisoderne, som finder sted fredag eller lørdag.
• I skadestuerapporterne kan man se, at flest kommer på skadestuen med en voldsskade natten til lørdag og natten til søndag.

Årsager til vold

I offerundersøgelserne bliver voldsofrene bedt om at vurdere, hvad der var den væsentligste årsag til, at volden opstod:

• Knap en fjerdedel af ofrene angiver i 2022, at ’gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol’ og i en stor del (43 %) af disse tilfælde fandt volden sted på offerets uddannelses- eller arbejdssted.
• For 16 % var den væsentligste årsag ’uenighed eller skænderi, der udviklede sig’
• 9 % af voldsofrene angiver, at volden havde et racistisk motiv
• 4 % angiver, at årsagen til volden var motiveret af offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Sammenhæng mellem alkohol, stoffer og vold

Der er en klar sammenhæng mellem vold og indtagelse af alkohol. Ifølge offerundersøgelsen sker en stor andel af de samlede voldsepisoder (efter ofrets vurdering), når gerningspersonen er påvirket af alkohol.

• I 2022 angiver 31 % af ofrene, at gerningspersonen var påvirket af alkohol. Heraf angiver 15 %, at gerningspersonen var meget påvirket. 
• 25 % af ofrene angiver, at de selv var påvirket af alkohol, da de blev udsat for vold.

Når man tager euforiserende stoffer i betragtning, viser det sig, at i halvdelen af voldsepisoderne var gerningspersonen efter offerets vurdering påvirket af alkohol eller stoffer, mens offeret i en tredjedel af tilfældene også var påvirket.

Der er altså gode grunde til at fokusere på alkohol og rusmidler, når man vil forebygge kriminalitet.

Voldsanmeldelser til politiet er steget i de seneste år, både når det gælder vold mod privatpersoner og vold mod personer i offentlig tjeneste. Vold mod offentligt ansatte omfatter bl.a. polititjenestemænd, lærere, pædagoger, fængselsbetjente, socialrådgivere og plejepersonale.

Der kan være flere årsager til, at antallet at voldsanmeldelser er steget, selvom den samme tendens ikke ses i selvrapporteret vold i offerundersøgelserne eller i antallet af voldstilfælde, der behandles på skadestuer. Forskellige politiske tiltag kan have indflydelse på antallet af voldstilfælde, der kommer til politiets kendskab. Nogle eksempler er:

• Overgrebspakken fra 2013 som skabte øget fokus på vold mod børn og unge i hjemmet, hvilket resulterede i en stigning i anmeldelser, hvor børn var ofre.
• Ungdomskriminalitetsreformen fra 2018 som medførte, at ledere af sikrede institutioner som noget nyt blev pålagt at politianmelde alle tilfælde af personfarlig kriminalitet på institutionen.
• I forhold til arbejdsrelateret vold kan en ændring i Erstatningsnævnets praksis i 2015 nævnes, hvor et skærpet krav om politianmeldelse for at opnå erstatning førte til, at flere fagforbund begyndte at anbefale, at alle voldstilfælde på arbejdspladsen blev anmeldt til politiet.

Anmeldelsestilbøjeligheden spiller en afgørende rolle for, hvor meget vold som registreres hos politiet. Ser man tilbage fra midten af 1990’erne til nu, har der været en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold. Dog har denne stigning stagneret de seneste år, selvom der stadig er nogle variationer år for år. I 2022 var det knap halvdelen af ofrene, der valgte at anmelde voldsepisoden til politiet. Om man anmelder en voldsepisode, afhænger ofte af, hvor alvorlig man oplevede hændelsen.

Læs mere om, hvordan man måler omfanget af kriminalitet, herunder vold.