Fakta om vold

Voldens grovhed kan vurderes og måles på forskellige måder. I offerundersøgelser undersøger man ofrenes vurdering af voldens alvorlighed ud fra:

• Fysiske skader
• Om der er anvendt våben eller redskaber (fx køller eller sten) i situationen
• Antallet af gerningspersoner
• Hvor alvorlig offerets bedømte episoden til at være. 

Der er ikke sket de store ændringer i voldens grovhed siden 1995.

• Omkring halvdelen af ofrene oplever, at episoden har givet synlige skader
• Omkring hvert syvende voldstilfælde er begået med våben eller et redskab
• Skydevåben er det mindst anvendte, mens kniv og slagvåben bliver brugt i lidt flere tilfælde
• Godt en tredjedel af voldsofrene har været konfronteret med to eller flere gerningspersoner
• Ofrene bliver bedt om at vurdere, om de har oplevet episoden som meget alvorlig, ret alvorlig og ikke særlig alvorlig. Der er ikke klare udviklingstendenser i nogle af kategorierne.

Selvom vold kan ske på alle tidspunkter af døgnet, er det særligt koncentreret omkring de tidspunkter, hvor folk har fri fra arbejde eller tager i byen.

• I offerundersøgelser kan man se, at mere end 40 % af den samlede vold finder sted mellem midnat og kl. 06.00 om morgenen. Flest udsættes for vold fredag og lørdag.
• I skadestuerapporter kan man se, at flest kommer på skadestuen med en voldsskade natten til lørdag og natten til søndag.

Årsager til vold

Der kan være forskellige årsager til, at man bliver udsat for vold. I offerundersøgelserne har man i de seneste 12 år (2008-2020) bedt ofrene vurdere, hvad der var den væsentligste årsag til, at volden opstod.

• 23 % angiver, at ’gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol’
• For 17 % var den væsentligste årsag ’uenighed eller skænderi, der udviklede sig’
• 8 % af voldsofrene mener, at volden havde et racistisk motiv, og omkring 4 % mener, at årsagen kan have været motiveret af offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet. 

Næsten halvdelen af de ofre, der angiver at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, blev udsat for volden på deres uddannelses- eller arbejdssted. Af de ofre, der angiver uenighed eller skænderi som årsag, blev hver tredje episode begået på et offentligt sted og godt hver fjerde i en privat bolig. Der kan altså ses en tendens til sammenhæng mellem årsagen, der er angivet, og hvor volden begås.

Alkohol og vold

Der er en klar sammenhæng mellem vold og alkohol, da meget vold begås i sammenhænge, hvor der også indtages alkohol (fx i nattelivet). Om det er en direkte årsagssammenhæng – altså om det er fordi folk indtager alkohol, at volden opstår – ved man dog ikke.

• En tredjedel af ofrene angiver, at gerningspersonen var påvirket af alkohol. Knap hver femte angiver, at gerningspersonen var meget påvirket 
• 30 % af ofrene angiver, at de selv var alkoholpåvirkede, da de blev udsat for vold
• I 30 % af gerningssituationerne er hverken offer eller gerningsperson påvirket af alkohol eller stoffer

Der er altså gode grunde til at forebygge volden i nattelivet.

Voldsanmeldelser til politiet er steget signifikant i de seneste år.

Den kraftige stigning i anmeldelser skyldes langt hen af vejen, at ofre generelt er mere tilbøjelige til at anmelde volden til politiet, og ikke, at der er flere voldsepisoder.  

Siden 2015 er der sket en kraftig stigning i arbejdsrelateret vold. Forklaringen er, at volden nu skal anmeldes, før man kan få udbetalt erstatning. Praksisændringen trådte i kraft i sager om offererstatning hos Erstatningsnævnet i 2015.

Læs mere om, hvordan man måler omfanget af kriminalitet, herunder vold.