Familierådslagning

Med barnet eller den unge som hovedperson kan denne indsats for familie og netværk hjælpe 10 - 17-årige væk fra en konfliktfyldt og måske kriminel glidebane. Familierådslagning handler om at bruge den viden og de uudnyttede ressourcer, som ofte findes hos familien og netværket, og indsatsen er forholdsvis let og billig at sætte i værk.

Familierådslagning, hvor flere familiemedlemmer og pårørende samles og finder løsninger sammen med den unge, har vist gode resultater. Familierne oplever en stor grad af selvbestemmelse og dermed også et større ansvar for at finde holdbare løsninger. Den unge bestemmer selv, hvem der skal med til familierådslagningen.

På familierådslagninger føler den unge sig hørt, og der viser sig mange gange at være ressourcer hos de pårørende, som kommunen ellers ikke ville få øje på. Møderne giver nye muligheder for at finde løsninger, der holder, og kan bringe den unge ind i en god udvikling.

Om Familierådslagning

  • Familierådslagning er for alle og kan bruges i forhold til mange forskellige problematikker. Både forebyggende og som led i en myndighedssag
  • En neutral koordinator – en uddannet 'samordner' – hentes ind til den specifikke opgave og kender ikke sagen på forhånd
  • Samordneren inviterer, koordinerer og er vært ved rådslagningen
  • På et formøde med samordneren og en socialrådgiver peger familien og barnet/den unge på, hvem de vil have med i rådslagningen
  • Oftest er der et udvidet netværk, man kan inddrage. I den udvidede familie er der både ressourcer og begrænsninger, som kommunen kan få et nyt og større indblik i
  • Familierådslagningen begynder med, at en eller flere professionelle fra kommunen – 'informatører' – giver informationer og afklarer spørgsmål. Udgangspunktet skal være, at alle har fået samme viden
  • Samordneren sikrer, at mødet har fokus på fremtiden
  • Familierådslagningen skal tage den nødvendige tid, indtil familie og netværk er nået frem til en handlingsplan – uden de professionelles tilstedeværelse
  • Opfølgende møder en eller to gange efter familierådslagningen gør det muligt at evaluere og evt. ændre i planen efter behov.

Undersøgelse af familierådslagning

Familierådslagning er sammen med fire andre indsatstyper beskrevet i rapporten 'Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet'. Rapporten kortlægger danske og internationale studier udgivet mellem 2000 - 2015, der viser effekter af forskellige inddragende tiltag. Der er desuden foretaget en kvalitativ afdækning af familierådslagning igennem interviews med Faaborg-Midtfyn Kommune, som har erfaring med indsatsen.

I kortlægningen kan du finde mere dybdegående viden om familierådslagning. Fx om indsatsens målgruppe, organisering, implementering, ressourceforbrug og erfaringer m.m. Kortlægningen giver generelt gode eksempler på, hvordan kommunerne kan samarbejde med børn og unge, familie og forældre om tidlige kriminalitetsforebyggende indsatser, som er lette at implementere og økonomisk overkommelige for kommunerne.

Kommunale erfaringer med familierådslagning

Faaborg-Midtfyn Kommune er en af de kommuner i Danmark, hvor brugen af familierådslagning har været udbredt. Kommunens erfaringer peger på en række væsentlige forhold: 

  • God forberedelse af rådslagningen er afgørende for succes, så det skal der frigives tid til
  • Der indtages et måltid undervejs, som barnet bestemmer, hvilket får de medvirkende til at slappe mere af. Familien er ofte nervøs
  • Rådslagningen bør holdes et neutralt sted, fx i et forsamlingshus – og ikke på kommunen
  • En rådslagning tager ofte ca. seks timer, fordi det kan tage lang tid at blive enige om en plan
  • Familie og netværk drøfter på egen hånd. Professionelle bryder kun ind, hvis de bliver hentet
  • Kommunen skal straks kunne svare på, om planen kan lade sig gøre, og derfor skal der være en leder, man kan spørge
  • Det skønnes, at indsatsen koster lidt under 10.000 kr.
  • Indsatsen understøttes med kurser og erfadage. 

Udviklingsprojekt i fire kommuner

Et tidligere udviklingsprojekt med implementering af familierådslagning i etniske minoritetsfamilier i fire danske kommuner peger bl.a. på, at:

  • Ledelsens støtte er afgørende for rådgivernes engagement, og dermed for, at kommunen bruger familierådslagning som metode
  • En rådgiver vil ofte have meget arbejde op til, at rådslagningen er aftalt, og efter første rådslagning
  • Det er vigtigt, at informatørerne, som kommer med information i starten af mødet, er velforberedte. Derfor skal deres ledere informeres og frigive arbejdstid både til forberedelse af indlæg på rådslagningen og til deltagelse i selve rådslagningen
  • Nogle oplever, at familierne efter en familierådslagning i højere grad inddrager deres netværk i problemløsningerne, mens nogle oplever, at familierne får et nyt syn på de kommunale familierådgivere og værdien af at være i dialog med dem, når der opstår vanskeligheder.
  • I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund kan en tolk være nødvendig, og her er det vigtigt at indføre tolken i principperne bag familierådslagning. Tolkede samtaler tager i øvrigt dobbelt så lang tid.

Esbjerg Kommune

Siden 2014 har Esbjerg Kommune inddraget familien og netværket omkring børn og unge, når de har brug for hjælp. Det er der lavet tre evaluerings- og forskningsrapporter omkring.

Ét af læringspunkterne fra Esbjerg viser blandt andet, at løbende opmærksomhed, kvalitetssikring og ledelsesopbakning er nødvendig, hvis ikke kvaliteten og antallet af rådslagninger skal falde. Samtidig ses der en betydelig taknemmelighed hos de børn og unge, som deltager i rådslagningerne. De erfarer – nogle gange til deres overraskelse – at folk omkring dem gerne vil hjælpe dem.

Endelig tyder erfaringerne fra Esbjerg Kommune på, at deltagerne i familierådslagning har betydet, at børn og unge har været inddraget i både definitionen af problemet og løsningen med et reelt børneperspektiv, og at de medvirkende har fået en større forståelse for barnet eller den unge gennem rådslagningen. At føle sig forstået er noget af det vigtigste for barnet selv.

Henriette Andréa Nobili
Specialkonsulent

Materialer