Forældrenetværk

Forældrenetværksgrupper er en tidligt forebyggende indsats, som har vist lovende resultater. Her mødes forældregrupper, som har fælles problemer, fordi deres unge børn fx pjækker fra skole, eksperimenterer med rusmidler eller hænger ud sammen sent om aftenen.

Møderne bruges til at finde fælles løsninger på problemerne.

En SSP-konsulent eller anden ungdomskonsulent fungerer som proceskonsulent og facilitator. Indholdet på de to-tre timer lange møder bestemmes af forældrene selv, og møderne holdes en gang om måneden i ca. et halvt år – eller så længe, forældrene har behov for det.

På møderne fortæller forældrene på skift, hvad der optager dem her og nu. De reflekterer sammen og giver hinanden forslag til, hvordan de kan afhjælpe deres børns problemer. Forældrene bruger også hinanden til at finde fælles løsninger, fx ved at lave fælles regler for de unge. Forældrene fortæller, at forældrenetværket styrker dem i forældrerollen og sænker konfliktniveauet med deres børn. De føler sig ikke længere alene om problemerne og bliver i stigende grad i stand til at stille krav til deres børn.

Vi blev vores forældreansvar meget mere bevidst.
Forælder i netværksgruppe

Om Forældrenetværksgrupper

  • Typisk deltager seks til otte forældre frivilligt og anonymt i forældrenetværksgruppen
  • En konsulent på ungeområdet med procesledererfaring og viden om, hvordan man styrer samtalegrupper om vanskelige emner – gerne med en proceslederuddannelse- er facilitator 
  • Forældrenetværksgrupperne betragtes ofte som en tidligt forebyggende indsats jf. § 11, 3 i serviceloven – uden notatpligt og referatskrivning
  • Facilitator forbereder alle forældrene på, hvordan de indgår i indsatsen, og hvad deres eget ansvar er, før de møder op til første møde
  • Forældrene bestemmer selv dagsordenen, og samtalerne er fortrolige. Deltagerne har tavshedspligt i forhold til de informationer, der udveksles på møderne
  • Facilitatoren bidrager med faglig viden om de problematikker, de unge har – fx rusmidler, skolefravær og ungdomskriminalitet – og med indsigt i det kommunale system – uden at give råd
  • Indsatsen har kun få omkostninger i form af behov for et lokale og en erfaren procesleder tre timer månedligt. Forældrene får igennem deres indbyrdes kontakt en større forståelse for hinanden og deres børn, og kan løbende fortælle hinanden, hvor deres børn opholder sig
  • Mellem møderne og når forældrenetværket ophører, har forældrene mulighed for at kontakte facilitatoren, så de ikke føler sig overladt til sig selv.

I indsatsen tager man så vidt muligt fat om problemerne, før de udvikler sig til kriminel adfærd blandt de unge, som typisk er mellem 13-16 år. Erfaringen er, at de unge ændrer adfærd gennem et styrket nærvær, bedre kontakt og øget kontrol fra forældrene.

Undersøgelse af Forældrenetværksgrupper

Forældrenetværksgrupper er sammen med fire andre indsatstyper beskrevet i rapporten Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet

Rapporten kortlægger danske og internationale studier udgivet mellem 2000 og 2015, der viser effekter af forskellige inddragende tiltag. Der er desuden foretaget en kvalitativ afdækning af Forældrenetværksgrupper igennem interviews med Furesø Kommune, som har erfaring med indsatsen.

I kortlægningen findes en nærmere beskrivelse af forældrenetværksgrupper og udvalgte kommuner og forældres erfaringer med dem. Kortlægningen rummer også  andre gode eksempler på, hvordan man som kommune kan samarbejde med familier og forældre om tidlige kriminalitetsforebyggende indsatser, som er lette at implementere og økonomisk overkommelige.

Der er lavet en sammenfatning af rapporten.

Henriette Andréa Nobili
Henriette Andréa Nobili
Chefkonsulent
23 72 60 97

Materialer