Alt for mange børn og unge bliver udsat for digitale krænkelser. 72 procent af landets grundskoler har haft sager med digital mobning blandt eleverne, og 36 procent af skolerne har haft sager med ulovlig billeddeling indenfor det seneste år. Derudover er der formentlig mange digitale krænkelser, som lærerne ikke får kendskab til. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet LG Insight har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd.
Digitale krænkelser kan have alvorlige, langvarige psykiske og sociale konsekvenser for ofrene, fx angst og depression, og unge, der fx ulovligt deler nøgenbilleder kan få en plet på straffeattesten, så de flere år frem må vinke farvel til en række jobs.
Undersøgelsen viser, at mindre end en tredjedel af skolerne har en nedskrevet plan for, hvordan de skal håndtere konkrete sager om digitale krænkelser. Der er brug for mere hjælp og støtte fra kommunerne, så skolerne ved, hvordan de bedst kan forebygge og håndtere krænkelser på nettet.
- De fleste sager om digitale krænkelser bliver heldigvis håndteret, men uden en plan bliver lærerne efterladt med et stort ansvar, og de er ikke altid klar over, hvordan de bedst tackler sagerne: Hvornår skal skolen reagere, hvilke tiltag skal iværksættes, hvordan bremser man spredningen af ulovlige billeder, og hvordan sikrer man, at der gemmes beviser, hvis politiet skal involveres? Sådan nogle spørgsmål er svære at forholde sig til uden en plan. Der er et klart behov for, at skolerne får hjælp fra kommunerne til at arbejde langt mere systematisk med digitale krænkelser. Dermed kan vi sikre, at skolerne og de unge får den rette hjælp, siger Helena Juul Kanafani, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.
Kun hver anden skoleleder føler sig klædt godt nok på til at udarbejde de nødvendige planer. Mange skoleledere ved ganske enkelt ikke, hvad de er forpligtet til at gøre ved digitale krænkelser.
Resultaterne peger på, at skolelederne skal have hjælp og støtte fra kommunerne til at udvikle planer for håndtering af digitale krænkelser og til at finde rundt i reglerne på området. Det kan muligvis ske via kurser. Dermed sikrer vi, at alle sager om digitale krænkelser håndteres godt uanset hvilken skole, man går på. Det skaber tryghed hos elever og forældre, hvis skolerne er sikre i deres håndtering af sagerne. Det vil nok også få flere sager frem i lyset, siger Helena Juul Kanafani.
Hver tredje skole håndterer digitale krænkelser på samme måde som fysiske krænkelser, og det er problematisk, bl.a. fordi digitale krænkelser hurtigt spredes. Det kan få antallet af gerningspersoner til at eksplodere og gøre krænkelsen endnu værre for offeret:
- Det er vigtigt, at skolen reagerer hurtigt, fordi krænkende billeder online kan blive spredt til mange mennesker på kort tid. Det kan også være nødvendigt at gemme beviser, hvis sagen skal anmeldes til politiet, siger Helena Juul Kanafani og uddyber:
- Enkelte kommuner arbejder systematisk med digitale krænkelser bl.a. ved at udarbejde retningslinjer for, hvordan skoleledere og lærere skal håndtere krænkelser på nettet. Det skaber klarhed over, hvad skolerne har pligt til, og hvordan handleplaner udarbejdes. Vi anbefaler derfor, at alle kommuner får digitale retningslinjer, så børn og unge kan være trygge både online og offline.