I England og Wales peger forskning på, at det er muligt at nedbringe antallet af indbrud markant ved at indbrudssikre døre og vinduer og sætte timer på indendørs lys og sensorer til udendørs lys.
En lang række andre faktorer i byområdet indvirker direkte på indbrud og andre utryghedsskabende kriminalitetsformer. Det er forhold, som kommunen, myndigheder og beboere kan samarbejde om at forbedre. Kig fx på om:
- der er klare ejerforhold mellem områder, fx offentligt, halvoffentligt eller privat
- trafikken er adskilt eller samlet
- stisystemer er egnede som flugtveje
- beplantning og hegn hindrer udsyn og giver blinde vinkler
- adgangsveje og fx p-arealer er synlige fra boliger
- belysning er velfungerende
- området generelt er vedligeholdt og renholdt.
Læs mere om gode principper i byplanlægning.
Nabohjælp kan påvirke kriminalitetsniveauet ved, at beboerne holder udkig efter mistænkelige personer og aktiviteter i området. Den øgede risiko for at blive opdaget virker ofte afskrækkende på indbrudstyvene. Nabohjælpsordninger mindsker kriminalitetsniveauet med 16 - 26 %.
Forebyg indbruddet ved god planlægning
Vi skal forringe tyvens arbejdsvilkår ved at sætte ind flere steder omkring boligen. Det kan blandt andet ske ved at skifte de gamle vindueskarme ud og sørge for god belysning omkring huset. Derudover skal tyven stresses med vores nysgerrighed og gode naboskab og forvirres ved hjælp af de kendte småtricks som tænd-sluk ure og aftaler med naboen.
Sådan arbejder indbrudstyven
20 indbrudstyve er blevet interviewet om deres måde at begå indbrud på, og deres fortællinger giver os viden til at forebygge indbrud.
Indbrudstyvene går typisk efter boliger med disse kendetegn:
- Ligger for sig selv eller i støjende omgivelserne
- Tæt bevoksning omkring boligen
- Ingen synlige nabohuse
- Gode flugtmuligheder ad stier og veje
- Tæt på offentlig transport og indkøbsgader
- Døre eller vinduer på klem
- Ingen hjemme
- Tegn på luksus
- Låse, døre og vinduer, der er nemme at bryde op.
Hvad frygter tyvene mest?
Indbrudstyvene angiver nogle faktorer, der afholder dem fra at bryde ind i en bolig. Faktorerne har alle med tilstedeværelse af mennesker at gøre: Viden om mennesker, lyde og liv fra boligen, liv i området og nysgerrige blikke fra naboer.
- 2/3 af tyvene har prøvet at blive opdaget af naboer.
Hvis en indbrudstyv oplever, at en beboer eller nabo henvender sig til ham for at høre, om han søger nogen, ved han, at nogen har set ham og vil kunne genkende ham. Det er indbrudstyvens største frygt.
Hvordan gør de?
- Flere tyve tjekker gennem vinduerne i huset, om vi har ting af værdi
- Størstedelen af tyvene (16 ud af 19) har brudt ind i områder, som de har haft tilknytning til
- Stort set alle indbrudstyve (18 ud af 19) bruger værktøj til at bryde ind med. Kobenet er en klassiker, men det er skruetrækkeren også
- Nogle tyve bruger alarmer som tidsbegrænsning. De kalkulerer med 5 - 15 minutter inden alarmfirmaet kommer
- De fleste tyve bruger ikke mere end 5 minutter og højst 10 minutter inde i huset
- 17 tyve foretrækker at bryde ind om vinteren, hvor mørke og sne gør det nemmere.
Er de farlige?
For indbrudstyvene er det vigtigt at skelne mellem dem selv og røvere - både af moralske og juridiske grunde. Deres ærinde med indbruddene ikke er at gøre mennesker fortræd.
Flere af tyvene distancerer sig også fra de østeuropæiske indbrudsbander, som de betegner som mere kolde og kyniske i deres adfærd.
18 ud af de 20 indbrudstyve fortæller, at det afholder dem fra at bryde ind i et hus, hvis de ved, der er nogen hjemme.
Hvor bryder de ind?
Soveværelset er tit det første sted tyvene leder, da folk gemmer smykker og andre værdigenstande her. Børneværelser, toiletter, køkkener, kældre og bryggerser anser tyvene ikke som centrale rum i jagten på værdigenstande.
De er gode til at gennemskue vores klassiske gemmesteder, som fx krukker, puder og klædeskabet.
Naboerne er mere opmærksomme på landet end i byerne. Derfor kan det være en ulempe at begå indbrud i små byer.
Tyvene vender ikke systematisk tilbage til steder, de har begået indbrud, men har det i baghovedet, hvis de en dag ikke kan finde et bedre mål.
Hvem er de og hvorfor gør de det?
For nogle er spændingen ved et indbrud en stor motivationsfaktor og bliver en form for afhængighed, hvilket gør, at de har svært ved at stoppe igen.
Tyvene bliver erhvervsskadede. Deres indbrudsradar, der scanner efter mulige mål, er altid aktiveret.
Tyven går med slips og pænt tøj. Tyve der bryder ind ved højlys dag er opmærksomme på at være almindeligt klædt, og helst ikke i mørkt tøj for ikke at vække opsigt.
Tyvene møder tit boliger, hvor de stjålne genstande er blevet erstattet, men boligernes indbrudssikring er ikke blevet forbedret.
Indbrudstyvene fortæller, at det er nemt at afsætte stjålne varer i Danmark, og aftagerne er alle lige fradirektøren og centervagten til vennens forældre og egne familiemedlemmer.