Corona gav historisk få voldsskader på skadestuerne 

31-05-2022

Langt færre danskere fik behandlet skader efter vold på landets skadestuer under corona. Nedlukningen af samfundet medførte et fald i voldsskader på over 20 procent, viser ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen viser samtidig, at volden stiger med genåbningen, og at kvinder udgør en større andel af voldsofrene.

En brækket arm, en hjernerystelse eller et åbent sår i hovedet. Når man har været udsat for vold, skal man ofte behandles på skadestuen. I 2020 fik 7.987 voldsofre behandlet deres skader. Det er 21 procent færre end i 2019, hvor hele 10.161 ofre måtte en tur på skadestuen. Det viser en ny undersøgelse af vold i Danmark, som Rambøll har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd. 

- Undersøgelsen dokumenterer, at der er sket et markant fald af skadestuebesøg som følge af vold. Antallet af voldsskader i 2020 er det lavest registrerede i 25 år. Faldet hænger sammen med coronaepidemien og de restriktioner, vi havde i 2020, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Ingrid Soldal Eriksen. 

Hun fortæller, at antallet af besøg på skadestuerne særligt faldt i marts 2020 og i løbet af efteråret, hvor der løbende blev indført flere restriktioner – ikke mindst blev nattelivet lukket delvist i perioder. 

- Faldet ses i hele samfundet, men det er klart størst i den kategori, der dækker diskoteker, musiksteder, sportsområder, forlystelsessteder og parker. Her ser vi en halvering af volden fra 2019 til 2020, siger Ingrid Soldal Eriksen.

Effekt af covid-19 på antal skadestuekontakter som følge af vold 2020

Stadig behov for forebyggelse 

Efter genåbningen af samfundet er antallet af skadestuebesøg steget, og undersøgelsen peger på, at der fortsat er et stort behov for at forebygge vold. 

- Der er stadig næsten 8.000, der tager på skadestuen, fordi de har været udsat for vold, hvoraf de fleste har pådraget sig skader i hovedet. Det kalder på, at vi bliver bedre til at forebygge vold, siger Ingrid Soldal Eriksen. 

Hun peger på, at der også er behov for at forebygge vold andre steder end i nattelivet. Den arbejdsrelaterede vold ligger stadig højt, og den udgør en stigende andel af den samlede vold, som skadestuerne registrerer. Samtidig udgør kvinderne en større andel af voldsofrene: I 1995 udgjorde kvinderne 25 procent, mens de i 2020 udgjorde 35 procent.  

- I takt med at mænds risiko for at blive udsat for vold er faldet, er kvinders risiko ikke faldet tilsvarende. Derfor udgør de en større andel, end de gjorde tidligere. Det hænger formentlig sammen med, at vi er kommet et godt stykke med at forebygge vold, de steder mænd typisk bliver udsat for vold, fx i nattelivet. Men vi har stadig ikke fået bugt med vold i hjemmet og på arbejdspladsen, hvor kvinder er mest i risiko, siger DKR’s analytiker. 

Antal skadestuekontakter for mænd og kvinder som følge af vold i 1996, 2019 og 2020

Fakta

  • I 2020 fik 7.987 voldsofre behandling på landets skadestuer. I 2019 var det tilsvarende tal 10.161, hvilket svarer til et fald på 21 procent. 
  • Mænd er generelt overrepræsenterede på skadestuerne, og de behandles i højere grad for mere alvorlige voldsskader end kvinder. Mænd får fx oftere åbne sår og knoglebrud, og næsten halvdelen af mændene behandles for hovedskader, mens det kun gælder for hver fjerde kvinde. 
  • Kvinder udgør dog en stigende andel af de voldsofre, der får behandling på skadestuerne. Mens de i 1995 udgjorde 25 procent af voldsofre, udgjorde de 35 procent i 2020. 
  • Kvinder bliver oftest udsat for vold i hjemmet og i forbindelse med deres arbejde særligt i sundhedssektoren, mens mænd i højere grad udsættes for vold uden for hjemmet.  
  • Volden sker oftest i nattetimerne hen over weekenderne. De fleste besøg på skadestuen i forbindelse med vold foregår natten mellem fredag og lørdag samt lørdag og søndag i de sene nattetimer. 
Anne-Sofie Thiel
Anne-Sofie Thiel
Pressemedarbejder