Positive meldinger fra udsatte boligområder

- Rapport fra temamødet den 3. juni

DKR’s første virtuelle temamøde den 3. juni stillede skarpt på tryghed og forebyggelse af kriminalitet i de udsatte boligområder. To eksperter gjorde os klogere på området.

Det går, ifølge Gunvor Christensen, VIVE, den rigtige vej med trygheden og med at mindske kriminaliteten i udsatte boligområder. Færre 10-14 årige end tidligere registreres for lovbrud, og det er en positiv udvikling, som de boligsociale medarbejdere godt kan tage noget af æren for. De har nemlig succes med at få fat i de helt unge, som er i risiko for at komme ud på et skråplan.

Når tryghed og trivsel på trods af dette er lavere og kriminalitetshyppigheden lidt højere i de udsatte boligområder, ser det ud til at hænge sammen med en større koncentration af social udsathed. Heldigvis kan mange professionelle aktører spotte risikoadfærd på et tidligt stadie, og tilpasse løsninger til de udsatte grupper.

Fortællinger skaber utryghed

Beboere uden uddannelse eller beskæftigelse har en lavere grad af tryghed og trivsel, og det handler typisk om at have svært ved at mestre hverdagen og eget liv. Det handler også om fortællinger om fx en bandekrig, der var engang, og frygten for at den blusser op igen. Hvis beboerne har konkrete oplevelser med afvigende adfærd som salg af narko, hærværk, knallertkørsel i området mm. påvirker det også trygheden. Overordnet set håndteres dette i de boligsociale helhedsplaner i boligområderne via en kapacitetsopbygning af beboernes egne ressourcer, styrkelse af netværk og naboskab og kommunikation med et realistisk perspektiv på områdets ressourcer.

Rygter og realiteter

Ifølge Boligselskabernes Landsforening går det også den rigtige vej mht. tryghed og mindre kriminalitet. Det fortalte Bent Madsen, adm. direktør hos BL. Ved en rundspørge til boligorganisationerne i de udsatte områder, er svaret at der er et godt samarbejde med det lokale politi, man oplever et styrket relationsarbejde ift. sårbare grupper, og det seneste år har over halvdelen af områderne ikke oplevet problemer med kriminalitet eller truende/utryghedsskabende adfærd. Nogle boligområder arbejder med kvartalsvise borgermøder, hvor bl.a. politiet deltager, og så er der fokus på, hvad der er rygter og hvad der er realiteter i forhold til fortællinger fra områderne.

I udviklingen af de udsatte områder arbejder man også for, at indsatserne ikke skal være så matrikelbundne, som de ofte er i dag. Med indsatser menes der her fx beredskabsplaner, der aktiveres ved uroligheder, bandeopgør mm. i et samarbejde mellem boligorganisationer, politi og SSP. Når der fremover arbejdes med tryghedsrenoveringer i de udsatte boligområder, kommer der mere fokus på at skabe sammenhænge mellem boligområdet og den omkringliggende by.