I 2018 vedtog regeringen en ny lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der hurtigt skal få børn og unge fra 10 til 17 år ud af kriminalitet. I forbindelse med reformen blev UKN oprettet for at stoppe fødekæden til den hårde kerne.
DKR har fulgt arbejdet for at se på både de positive og negative konsekvenser af reformen. Justitsministeriet laver løbende evalueringer - den første om nævnsmøder blev offentliggjort i foråret 2021, og de to næste evalueringer blev offentliggjort i december.
DKR samlede 1. oktober 2021 medlemmer for at formulere vores position på baggrund af de hidtidige erfaringer. Her deltog repræsentanter fra politiet, Kriminalforsorgen, SSP-Samrådet, Børne- og Kulturchefforeningen og Socialchefforeningen (FSD) med input også fra Børnerådet. Mange tak til jer der deltog. En af rådets centrale opgaver er at pege på løsninger med afsæt i jeres ekspert- og praksisviden. Det har resulteret i et positionspapir, som Forretningsudvalget har godkendt.
DKR har således to overordnede anbefalinger til at justere den nuværende ordning:
Skær målgruppen til
Reformen var tiltænkt de mest kriminelle unge, men i praksis rammer den meget bredere. Vi anbefaler derfor, at man tilpasser målgruppen. Det giver ikke mening, at børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne bringes for nævnet, da de ikke forstår processen. Også ikke-kriminalitetstruede børn og unge bør undtages, da de formentlig ikke vil begå kriminalitet igen. Vi anbefaler også, at man undtager børn på 10-11 år, hvor der i højere grad er brug for en social helhedsorienteret løsning, der inddrager familie, skole og fritidstilbud.
De grupper, man således ville kunne behandle i nævnet, ville være børn og unge med relation til kriminelle miljøer og børn og unge i risiko for at begå yderligere kriminalitet.
Straksreaktioner skal løftes ud af nævnet
Ungdomskriminalitetsreformen skulle medvirke til, at børn og unge oplever en tidlig konsekvens af kriminel adfærd. Imidlertid går alt for lang tid, ofte måneder, før nævnet er klar med straksreaktioner.
Derfor anbefaler vi, at eventuelle straksreaktioner kunne bygge på genoprettende praksis og iværksættes af politi eller kommune, før sagen kommer i nævnet. Foreløbig har der været 21 straksreaktioner, som alle har handlet om, at barnet eller den unge skulle mødes med en konfliktmægler for at undersøge muligheden for konfliktmægling.
Vi har sendt vores anbefalinger til Justitsministeriet, og så håber jeg, at de vil justere den nuværende ordning. Justitsministeren har i hvert fald sendt et takkebrev for indspillet. Forventningen er, at regeringen kommer med et lovforslag på området i løbet af foråret.