Døre og vinduer skal være solide og forsvarligt lukkede og låst, når du forlader dit hjem. Samtidig kan du gøre din bolig svar at komme ind i for en tyv, ved at sikre døre og vinduer med gode låse.

Du kan også sætte låse på vinduer, der er særligt udsatte. Det kan fx være i kælderen og stueetagen.
|

Et kraftigt trådnet på kældervinduerne kan holde tyven ude. Du kan også montere tremmer eller ruder af polycarbonat, som kan tåle kraftige slag.
|
Sund fornuft
- Sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Har du en stige udenfor, så lås den fast
- Opsæt bevægelsessensorer, der tænder lys udenfor boligen, når nogen nærmer sig.
- En høj hæk giver tyven ro til at bryde ind. Overvej, om du skal klippe din hæk eller gøre plankeværket lavere.
- Tænk på, hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Sæt de værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra
- I sommerhalvåret skal du være opmærksom på åbne vinduer og døre, også selvom du er hjemme. Tyven kan nemlig godt blive fristet til et hurtigt indbrud, mens du er i baghaven.
Når du er væk længere tid
Det er en god idé at få det til at se ud som om, der er nogen hjemme, når du og din familie er væk. Tænd lyset i et par værelser, når du forlader hjemmet om aftenen og brug automatiske tænd /sluk-ure, når du er bortrejst. Lad evt. også en radio være tændt, når du er ude.
Lad ikke belysningen udendørs være tændt alene, fordi det er meget tydeligt, at huset er tomt, når der er mørkt indenfor.
Der må gerne være lidt uorden i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Lad fx haveslangen eller trillebøren stå frit fremme.
Undgå at fortælle på internettet, telefonsvarer o.lign, at du er bortrejst.
Få hjælp fra din nabo mens du er væk. Naboen kan fx gå en runde om dit hus, fylde affald i din affaldspose, eller parkere sin bil foran dit hus. Læs mere om nabohjælp her.
Tyve går mest efter computere, fladskærme, tv-apparater og spillemaskiner. Dernæst efter smykker, kontanter, valuta og mærkevaretøj. Måske skal du sikre de mest værdifulde ting ekstra. Læs mere om Mærkning, værdibokse og alarmer.