Ved en mail af den 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
DKR skal først og fremmest kvittere for de resocialiserende initiativer, som man med dette lovforslag vil implementere som en del af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen 2022-2025.
Vi hilser det velkomment, at man vil sidestille gæld fra straffesagsomkostninger med anden gæld, således at tidligere dømte med gæld fra straffesagsomkostninger får mulighed for gældssanering. Muligheden for at få gældssanering og dermed komme ud af en gæld, som ofte kan virke uoverskuelig, giver et yderligere økonomisk incitament til et liv på den rigtige side af loven.
DKR skal også bifalde, at løsladelse fremover skal ske mandag-onsdag.
Vi anerkender de udfordringer, Kriminalforsorgen har med stigende belægning på den ene side og rekruttering og fastholdelse af personalet på den anden. Vi forstår derfor også behovet for initiativer, der kan bidrage til en bedre balance mellem de to.
Det er i det lys positivt, at man vil implementere en ny udstationeringsmodel, der forpligter Kriminalforsorgen til at tage spørgsmål om udstationering til bopæl med fodlænke eller udslusningsfængsel op for indsatte, der er idømt fængsel over seks måneder. Med et kriminalpræventivt og resocialiserende sigte er det afgørende, at den dømte bibeholder kontakten til samfundet og arbejdsmarkedet og dermed en følelse af normalitet. Der er i øvrigt dokumentation for at fodlænke og samfundstjeneste fører til mindre recidiv (tilbagefald til kriminalitet). I forlængelse heraf giver det god mening, at samfundstjeneste skal kunne udføres hos private erhvervsvirksomheder.
DKR mener imidlertid generelt, at det er vigtigt at prioritere en tæt kontakt til private virksomheder uden for fængslet. Virksomhederne kan bidrage med opkvalificering og uddannelse i fængslerne, hvilket giver virksomhederne mulighed for at identificere og rekruttere fremtidig arbejdskraft. Dette kan også virke positivt i afsoningsforløbet, da det giver den indsatte en plads i samfundet, selvom man afsoner en fængselsstraf. En efterfølgende forudsætning for, at det kan lykkes er, at den tidligere afsoner er motiveret, færdig med kriminalitet, uden misbrug og etableret med fast bopæl.
Vi ved, at relationer og brud kan være med til at ændre den enkelte livsbane. Derfor er det generelt afgørende, at relationsarbejdet i fængslerne prioriteres. Vi forstår imidlertid, at det kan være vanskeligt med det pres, der er på personaleressourcerne i Kriminalforsorgen. Det afgørende må derfor være, at der findes en god balance mellem ressourcer, sikkerhed og relationsarbejdet for Kriminalforsorgens ansatte.
Det er i relationen, at personalet kan motivere den indsatte til at indgå i og fastholde de tilrettelagte indsatser og se mulighed for at leve kriminalitetsfrit efter løsladelsen.
Derfor er det endnu vigtigere, at man i højere grad bruger frivillige til at bygge bro. Forskningen peger på, at det frivillige arbejde særligt kan bidrage til relations- og brobygning samt afsonerens oplevelse af kontakt med det omgivende samfund. Samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og det frivillige arbejde bør dog prioriteres mere formelt, med respekt for at det frivillige arbejde forbliver uafhængigt, hvilket ses som en central faktor for den positive udvikling.
I forhold til disciplinære reaktioner i forbindelse med afsoning bør man have for øje, hvordan det påvirker de konflikter, der måtte opstå i fængslerne. Selvom intentionen er, at de disciplinære reaktioner skal være konfliktnedtrappende, er der risiko for, at det modsatte gør sig gældende, og at de medvirker til et utryggere arbejdsmiljø for de ansatte og en knap så resocialiserende afsoningstid for de indsatte. Vi hilser det således velkomment, at man fremadrettet kun vil kunne ikende strafcelle i et tidsrum på 14 dage i modsætning til 4 uger, som tilfældet er i dag. Flere andre lande har valgt at stoppe helt med brugen af isolation som disciplinærstraf, hvilket man også bør overveje i Danmark.
DKR skal generelt udtrykke betænkelighed ved de initiativer, som udelukkende har fokus på yderligere sanktioner og kontrol samt initiativerne målrettet kriminelle udlændinge. Vælger man at sanktionere, kontrollere og forskelsbehandle udlændinge og danske statsborgere, påvirker man sandsynligvis miljøet i
såvel fængslerne som det omgivende samfund negativt.
Slutteligt skal DKR udtale, at selvom vold mod Kriminalforsorgens ansatte er totalt uacceptabelt, foreligger der ikke dokumentation for, at strafskærpelser virker præventivt.