Styrket indsats mod utryghed

23-03-2022

Høringssvar – Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)

Ved en mail af den 23. februar 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

Lovforslaget indeholder fire initiativer; 1) tryghedsskabende initiativer målrettet nattelivet; 2) særvilkår om økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige; 3) udvidelse af adgang til privat vagtvirksomhed på jernbanestationer; og 4) utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til forældre-, børne- eller ungepålæg.

Tryghedsskabende initiativer målrettet nattelivet

Forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner

DKR skal først og fremmest anerkende lovforslagets intention om at øge trygheden i nattelivet. Det er en intention, som vi deler. Derfor samlede DKR sidste år vores relevante medlemmer, der til dagligt arbejder med tryghed i nattelivet på forskellige måder. Et af de forslag, der kom ud af mødet, var at begrænse salget af alkohol i detailhandlen i nattelivszonerne efter kl. 24. DKR skal på denne baggrund erklære sig enig i det foreslåede forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner mellem 24-05.

Krav om restaurationsvirksomheders brug af autoriserede dørmænd i nattelivszoner

DKR anbefaler, at udskænkningsstederne påtager sig et større ansvar for at forebygge vold – både inde og i det nære miljø udenfor; fx ved at håndtere konflikter, udskifte ølglas med plast og hjælpe folk med at komme godt hjem, hvis de er for fulde. Uddannede dørmænd har de bedste forudsætninger for dette, og DKR deler således Justitsministeriets opfattelse af, at autoriserede dørmænd og sikkerhedsvagter vil kunne bidrage til større tryghed i nattelivszonerne, herunder navnlig ude foran serveringsstederne. Vi anbefaler generelt, at dørmænd og bartendere videreuddannes i dialogbaseret konflikthåndtering og ansvarlig udskænkning.

Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner

I et høringssvar af den 11. februar 2021 kommenterede DKR på et lovforslag, der havde til formål at forbyde personer, der tidligere havde været dømt for at udøve vold i nattelivet, at deltage i nattelivet. Vi vurderede, at udvælgelseskriteriet var sagligt, og at det – forudsat tilstrækkelig politimæssig håndhævelse – kunne have et forebyggelsesrationale.

DKR skal imidlertid udtale betænkelighed ved dette lovforslag. Udvælgelseskriteriet synes uklart, og det er en retssikkerhedsmæssig udfordring, at man – ud fra et politimæssigt skøn og uden, at en ulovlig handling har fundet sted – kan bortvises fra en nattelivszone til kl. 5. Dermed udelukker man også, at en ophidset person, der ikke har gjort noget ulovligt, kan blive sendt væk fra en situation, køle ned og vende tilbage igen. I værste tilfælde vurderer vi, at det kan virke konfliktoptrappende.

Særvilkår om økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige

Med forslaget vil regeringen indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol i straffeloven, der retter sig mod unge mellem 18-25 år, der idømmes en betinget dom for utryghedsskabende kriminalitet. Dårlig økonomi kan være en risikofaktor, når det kommer til unges tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Derfor skal DKR anerkende behovet for at understøtte og vejlede unge om økonomiske forhold og dermed skabe bedre forudsætninger for et liv på den rigtige side af loven. Dog bør man være opmærksom på, at kontrol og mistillid kan have en negativ effekt og anspore den unge til at omgå kontrollen, fx ved at stifte kontant gæld til forkerte personer. Dermed er der risiko for, at de økonomiske problemer forværres, og at de gode intentioner får den modsatte effekt.

Udvidelse af adgangen til privat vagtvirksomhed på jernbanestationer

DKR skal først og fremmest udtale, at vi deler Justitsministeriets vurdering af, at det generelt fortsat bør være en politimæssig opgave at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang. Imidlertid kan det fra et kriminalpræventivt synspunkt give god mening at øge mængden af ’vogtere’ steder, der er plaget af kriminalitet og utryghed – fx jernbanestationer. ’Vogtere’, der kan være til stede, observere og genkende gerningsmænd, antages nemlig at have en kriminalitetsforebyggende effekt, da det påvirker muligheden for at begå kriminalitet. Det er dog vigtigt at understrege, at vagternes rolle udelukkende bør være tryghedsskabende og observerende, hvilket lovforslaget også lægger op til.

Utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til forældre-, børne- eller ungepålæg

Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for utryghedsskabende adfærd hos børn og unge. Et pålæg, der af forældre og barn kan opleves som en illegitim straf, og som iværksættes af de kommunale aktører, kan imidlertid skade og i værste tilfælde nedbryde en tillidsfuld samarbejdsrelation mellem familie og kommune. De tiltag, der iværksættes, bør derfor altid balancere behovet for sanktion og kontrol, der skaber modstand, og støtte og inddragelse, som virker opbyggende og skaber ejerskab.

DKR skal udtale betænkelighed ved at udvide brugen af dette redskab.

Under hensyn til intentionen om at bringe børn og unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet skal DKR pege på, at der prioriteres ressourcer til støtte, motivation og inddragelse af den unge og forældrene i udarbejdelsen af en plan for efterlevelse af det aftalte pålæg og eventuelle sanktioner.

 

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef