Ved en mail af den 25. maj 2022 har Social- og Ældreministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag om barnets lov.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet. Først og fremmest bemærker DKR, at lovforslaget til dels er en sammenskrivning af allerede eksisterende lovgivning. DKR kan godt se, at der er gode grunde til at samle bestemmelserne i én samlet lov. DKR afgiver i dette høringssvar kun bemærkninger til de dele af lovforslaget, som vi finder relevante i forhold til kriminalitetsforebyggelse; hhv. punkt 3.5, 3.8, 3.14, 3.16 og 3.17.
3.5 Den rette hjælp til hele familien
DKR skal udtrykke støtte til en obligatorisk udredning af eventuelle søskende til anbragte børn. Vi ved, at anbragte børn og børn fra dysfunktionelle familier alt andet lige har større risiko for at blive kriminelle. Jo tidligere, vi derfor kan sætte ind med støttende indsatser, såfremt det er nødvendigt, desto større kriminalpræventiv virkning har det.
3.8 Anbringelse
Med hensyn til anbringelser generelt lægges der i lovforslaget op til, at anbringelse skal ske tidligere og oftere. Det skal ikke længere være ’den sidste udvej’, og barnet skal have en større stemme. Det udmøntes blandt andet ved; at kommunalbestyrelsen får mulighed for at træffe afgørelse om anbringelse før barnet er født; en tydeliggørelse af, at anbringelse ikke bør være sidste udvej i § 46; at kommunalbestyrelsen løbende skal overveje at indstille til, at barnet anbringes permanent; at barnet skal have en klar ret til at bede om anbringelse; at der indføres et følg-eller-forklar princip mhp. søskende til tvangsanbragte børn.
DKR anerkender problematikken i for sene anbringelser. Er der behov for at sætte radikalt ind, skal det gøres i tide. Samtidig sætter det imidlertid en række krav til, at barnet så får den rette støtte på anbringelsesstedet. Risikoen for konflikter er stor, hvilket betyder, at uddannelse af personalet bliver endnu vigtigere.
I dag oplever for mange anbragte børn og unge sammenbrud i deres anbringelsesforløb. Årsager til sammenbrud er bl.a. mange sagsbehandlerskift; dvs. at den unge har haft to eller flere sagsbehandlere i anbringelsesforløbet; dels om finansielle restriktioner i kommunen, dvs. at sagsbehandlerne har tilkendegivet, at det er vanskeligt at finde optimale anbringelsessteder på grund af økonomiske restriktioner. Derudover er det afgørende, at der er udviklet en handleplan og ikke mindst, at forvaltningen har sikret sig, at den unge er enig i og forstår anbringelsen.
En anbringelse må aldrig være et mål i sig selv. Det er et meget voldsomt indgreb i et barns liv, og det bør derfor altid nøje overvejes, om det er positivt for barnets trivsel og udvikling. Her er det afgørende, at anbringelsen giver barnet adgang til stabil omsorg og tryghed, således at behovet for tilknytning opretholdes. Desuden har børn som anbringes ofte særlige støttebehov, som bør tilgodeses ved en anbringelse, da barnets udfordringer ellers ikke kan forventes at ophøre (fx kriminalitet, udadreagerende adfærd eller misbrug).
En anbringelse kan – hvis barnet har sociale vanskeligheder, som er medvirkende til, at barnet begår kriminalitet – bidrage til at forebygge kriminalitet. Den har imidlertid ingen automatisk kriminalpræventiv virkning. Det er afgørende, at anbringelsen bliver fulgt op af de nødvendige indsatser; misbrugsafvænning, vredeshåndtering, skolehjælp mv. Derudover skal det understreges, at kvaliteten af de pædagogiske indsatser på anbringelsesstederne er afgørende for barnets videre trivsel, og der kan derfor være særlig grund til evaluering af disse.
3.14 Fra barn til voksen
Med henblik på den del af lovforslaget, der omhandler overgangen fra barn til voksen, bakker DKR op om det helhedsorienterede fokus, som ungeplanen lægger op til. Det er helt afgørende at gå holistisk til værks og supplere med helhedsorienterede indsatser, hvis man for alvor skal afhjælpe problemer for udfordrede børn og unge.
3.16 Særlig hjælp og støtte til børn udsat for overgreb
DKR bemærker, at reglerne om børnehuse i serviceloven videreføres i barnets lov med enkelte redaktionelle ændringer.
3.17 Dømte og unge i risiko for at begå kriminalitet
DKR bemærker, at bestemmelserne i serviceloven, der i dag regulerer regler om tiltag for dømte unge og unge i risiko for at begå kriminalitet, videreføres i barnets lov.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef