Af Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd
Forskning viser en tydelig sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut, stort alkoholforbrug og kriminalitet. Heldigvis ved vi også, at forældre kan påvirke unges alkoholvaner ved at sætte klare rammer.
Rusmiddelvejledere og Sundhedsstyrelsen er enige: Tidlig dialog i teenageårene er afgørende, da det er her, vanerne grundlægges. Danske unge drikker fortsat mest i Europa, og de senere år er der sket en stigning i, hvor ofte de unge drikker, hvor meget de drikker, og hvor tidligt de starter. Den seneste Skolebørnsundersøgelse viser, at fire ud af ti elever i 7. klasse har prøvet at drikke alkohol.
Børn og unges alkoholindtag er et alvorligt samfundsproblem, som vi skal sætte langt mere ind overfor, så vi kan forebygge, at de ender i kriminalitet og andre problemer. Der er tre nøgleområder: Forældre skal være mere aktive, uddannelsessteder skal tage ansvar, og vi har brug for en national alkoholstrategi, der griber fat om drukkulturen.
Forældre har stor indflydelse på unges alkoholvaner. Forskning viser, at klare rammer om alkohol kan mindske konflikter og vold. Aftaler om, hvor meget der må drikkes, og hvornår man skal hjem fra festen, er afgørende. Det er også vigtigt, at vi som forældre er gode rollemodeller: Drik med måde og vis, at man kan have det sjovt uden alkohol. Som forælder kan du gøre en forskel – tag snakken og lav klare aftaler med dit barn om alkohol. Det virker.
Forældres indsats kan dog langtfra stå alene. På ungdomsuddannelserne bør man tage stilling til, hvor meget alkohol må fylde ved skolens sociale arrangementer. Skal der være alkohol til de første fester? Hvor stærk alkohol bør man sælge? Og hvilke sociale aktiviteter kan man lave uden alkohol?
Heldigvis er flere skoler godt i gang. Blandt andet har Nyborg Gymnasium iværksat flere alkoholfrie initiativer – for eksempel kommer eleverne gratis ind til festerne, hvis de møder ædru op. Initiativerne reducerer konfliktniveauet ved skolens arrangementer.
På samfundsplan er der brug for en mere ambitiøs indsats for at ændre unges alkoholvaner. En national alkoholstrategi med klare mål er afgørende. Vi kan blandt andet lære af Island, hvor et tæt samarbejde mellem politikere, forskere og lokale aktører har skabt en stærk forebyggelseskultur. Centrale elementer er investering i fritidstilbud, tæt forældreinvolvering og en fælles indsats mod tidlig alkoholdebut. Indsatsen har mindsket unges alkoholforbrug, risikoadfærd og kriminalitet.
Det kræver en samlet indsats at vende udviklingen. Forældre, skoler og myndigheder skal mere på banen, for unges alkoholvaner ender alt for ofte galt. Vi skylder de unge at gøre mere: Tag snakken allerede i dag.
Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark d. 3. september 2024.