Debatindlæg:

Stærkere indsatser kan forebygge kriminalitet blandt psykisk syge

24-01-2024

Visse former for psykisk sygdom og ubehandlede psykiske lidelser øger risikoen for kriminalitet. Derfor skal vi som samfund blive klogere på, hvordan vi griber borgere med psykisk sygdom, skriver Erik Christensen.

Der har de seneste år været opmærksomhed på en række episoder, som for eksempel Fields-skyderiet, hvor mennesker med psykisk sygdom har begået alvorlig kriminalitet. Det kalder på, at vi som samfund skal blive bedre til at gribe borgere med psykisk sygdom, så kriminalitet ikke bliver løsningen. Vi er nødt til som samfund at blive klogere på, hvordan vi forebygger, at personer med psykisk sygdom ender i kriminalitet.

Psykisk sygdom fører ikke automatisk til kriminalitet, men særligt visse former for psykisk sygdom og ubehandlede psykiske lidelser øger risikoen for kriminalitet. Undersøgelser viser, at mindst en tredjedel af de indsatte i landets fængsler har eller har haft en psykisk lidelse. Der er derfor god grund til, at vi kigger nærmere på, hvordan borgere med psykisk sygdom vurderer, at deres kriminelle adfærd kan forebygges.

Komplekse problemer og komplekse systemer

Det Kriminalpræventive Råd har taget initiativ til at undersøge, hvordan personer med psykisk sygdom oplever deres møde med behandlingssystemet, og hvad de foreslår, man kan forbedre. 

En del borgere med psykisk sygdom, der er dømt for kriminalitet, peger på, at mangelfuld behandling og en utilstrækkelig koordination mellem myndighederne er en direkte årsag til, at de begår kriminalitet. Borgerne har komplekse problemer og bliver mødt af et lige så komplekst system med mange tilbud, der ikke altid hænger sammen. For eksempel er der en del af borgerne, som beskriver, at de har modtaget en række isolerede behandlingsindsatser fra blandt andet psykiatrien og kommunale behandlingssteder, som har været for korte, og hvor der ikke er blevet fulgt op efter et afsluttet forløb. Det giver borgerne en følelse af at blive tabt mellem systemets stole uden at modtage den rette hjælp og behandling.

Nogle af borgerne oplever også, at deres behov bliver overset af de fagprofessionelle, og oplevelsen af manglende lydhørhed får dem til at begå kriminalitet i afmagt. Det er vi som samfund nødt til at lytte til og tage alvorligt. 

Tidligere støtte og hurtigere hjælp

Borgerne i den nye undersøgelse efterspørger en helhedsorienteret behandling, hvor der er bedre koordination og opfølgning mellem myndigheder som for eksempel politi, kommune, fængsler og behandlingssteder. Samtidig ønsker de en tidligere støtte og en hurtig adgang til hjælp – især i aktuelle situationer med forværrede psykiske symptomer. En del oplever, at de først har modtaget tilstrækkelig psykiatrisk behandling og hjælp, når det er for sent, og en lovovertrædelse allerede har fundet sted.

Borgerne har et ønske om en tidligere støtte, hvor der blandt andet skal være lettere adgang til behandlingspsykiatrien, mere intensiv støtte efter indlæggelse og hjælp til at strukturere deres hverdag med blandt andet job, økonomi og bolig. Samtidig fremhæver borgerne også behovet for at føle sig set, hørt og anerkendt af de fagprofessionelle på tværs af myndigheder. De efterlyser fagprofessionelle, der forstår og anerkender deres perspektiver og ønsker til behandling.

Det Kriminalpræventive Råd vil nu samle relevante aktører på området for at høre, om systemet kan genkende udfordringerne samt drøfte, hvordan indsatsen og samarbejdet i systemet eventuelt kan styrkes, så færre borgere med psykisk sygdom havner i kriminalitet.

Debatindlægget er blevet bragt hos Altinget d. 24. januar 2024.

Anne-Sofie Thiel
Anne-Sofie Thiel
Pressemedarbejder