Af Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og flere retsordførere har udtalt i medierne, at de ikke vil udelukke, at det på sigt kan blive nødvendigt at sænke den kriminelle lavalder.
Bandernes ekstreme voldsparathed kalder på handling. Bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og kyniske rekruttering af børn bør have højeste prioritet, men en sænkelse af den kriminelle lavalder er den helt forkerte vej at gå.
Vi har tidligere i Danmark forsøgt at sænke den kriminelle lavalder, og erfaringerne var dårlige. I 2010 blev den kriminelle lavalder sænket fra 15 til 14 år for at sende et klart signal og skabe konsekvens. Men hvad lærte vi af det?
Erfaringerne viste, at det ikke havde den ønskede effekt. Forskning påpegede, at det ikke mindskede kriminaliteten blandt de 14-årige generelt. Det afholdt heller ikke dømte 14-årige fra at begå kriminalitet igen.
Tværtimod blev de unge, der blev sendt ind i det strafferetlige system, i højere grad fastholdt i en kriminel løbebane. Flere endte i fængsel med risiko for at blive udsat for negative påvirkninger fra ældre og mere erfarne kriminelle.
Den kriminelle lavalder blev hævet igen i 2012, fordi konsekvenserne var tydelige: Tidlig straf er ikke vejen ud af kriminalitet.
I dag står vi i en situation, hvor banderne målrettet rekrutterer stadig yngre medlemmer. Det er et meget alvorligt samfundsproblem, men løsningen ligger ikke i at kriminalisere flere børn og unge. I stedet skal vi styrke forebyggelsen og sikre, at færre ender i bandernes kløer. For det er her, at nøglen til en varig løsning ligger.
Der skal sættes tidligt ind
Forebyggelse starter tidligt. Vi ved fra forskning, at børn og unge, der vokser op i socialt udsatte miljøer med manglende rollemodeller og svage familierelationer, er i højrisiko for at blive rekrutteret af bander. Hvis vi vil vende udviklingen, skal vi investere mere i sociale indsatser, der støtter sårbare familier og giver børnene positive fællesskaber.
Skolerne spiller en afgørende rolle. Børn og unge, der klarer sig dårligt i skolen, og som føler sig ekskluderet fra fællesskabet, bliver lettere del af et kriminelt miljø. Vi ved også, at mentorordninger og gode fritidstilbud kan holde de unge på rette spor.
Jeg anerkender, at det kræver politisk mod at vælge forebyggelse frem for straf, især når presset for at handle hurtigt er stort. Men vi må ikke lade os forføre af kortsigtede løsninger. At sænke den kriminelle lavalder svarer til at bruge en forhammer på et lille søm. Vi har i stedet brug for en værktøjskasse fyldt med redskaber til at give de unge bedre fremtidsmuligheder.
Lad os investere i fremtiden, ikke i flere fængselsceller.
Debatindlægget er bragt i Berlingske Tidende 27. august 2024.