Markant stigning i dødstrusler

17-03-2022

Siden 2015 har markant flere anmeldt trusler på livet til politiet. Især dødstrusler på nettet er blevet mere hyppige, viser ny undersøgelse. Det Kriminalpræventive Råd peger på, at der er brug for et opgør med debatkulturen på de sociale medier. Samtidig skal vi blive bedre til at forebygge vold i hjemmet, da mange dødstrusler bliver fremsat i familien.

Facebook-kommentarer om at en person burde skydes, sms’er med udsagn om at ville smadre nogens knæ og stenkast mod en kørende bil. Det er blot nogle eksempler på episoder, der kategoriseres som trusler på livet. 

Fra 2015 til 2020 er der næsten sket en fordobling i antallet af anmeldte trusler på livet i Danmark. De fleste trusler på livet finder sted i den fysiske verden, men digitale trusler, der fx fremsættes på sociale medier, fylder mere og mere. Hvor det i 2015 kun var 5 % af det samlede antal trusler på livet, der var digitale, var det i 2020 steget til 15 %, viser en ny undersøgelse, som Center for Kriminalitetsanalyse har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd. 

Undersøgelsen peger på, at en del af stigningen fra 2.971 anmeldte trusler i 2015 til 5.588 dødstrusler i 2020 skyldes, at folk er blevet mere tilbøjelige til at anmelde dødstrusler, og at politiet har ændret praksis, når de registrerer episoderne.  

- Selvom vi ikke kan sige med sikkerhed, hvor meget af stigningen, der kan tilskrives ændret registreringspraksis og øget anmeldelsestilbøjelighed, er det en dybt alvorlig stigning, for dødstrusler kan være ekstremt ubehageligt for de ramte og deres nærmeste. Undersøgelsen peger på, at en del af væksten i antallet af anmeldelser kan tilskrives virtuelle trusler. Sociale medier og den indimellem usunde debatkultur ser ud til at være en selvstændig anledning til flere trusselssager, siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd. 

Trusler på livet er en kriminel handling, der kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år. Når truslerne bliver fremsat på sociale medier, er der ifølge rapporten ofte tale om spontane indskydelser, hvor afsenderen ikke nødvendigvis er bevidst om, at det er reelle trusler, de fremsætter, siger analytiker Ingrid Soldal Eriksen: 
- Der er højst sandsynligt mange, der ikke tænker over, at hvis man truer nogen på livet over nettet, så er det lige så alvorligt og ulovligt, som hvis man gør det direkte til folks ansigt. En dødstrussel er en dødstrussel, uanset om man truer folk på gaden, derhjemme eller på nettet. 

Hadefulde ytringer på Facebook 

Trusselsundersøgelsen kommer med et eksempel på en sigtelse, hvor en mand på Facebook truer med at ville slå en politiker ihjel. Manden skrev, at han godt kunne “lukke munden” på politikeren, men at han så ville være væk fra sin kone og børn i 12 år efterfølgende. Retten vurderede, at der var tale om en trussel på livet, da 12 år er den typiske straf for drab. Manden selv udtalte i forbindelse med sigtelsen, at det blot havde været en joke.  

De sociale medier har gjort det nemmere for folk at blande sig i den offentlige debat, og det betyder samtidig, at trusler potentielt kan opnå større rækkevidde, påpeger analytiker Ingrid Soldal.  

- Hadefulde ytringer som fx dødstrusler på nettet kan være særligt skadelige, fordi de kan deles igen og igen, og spredning af hadefulde ytringer kan være med til at legitimere, at man taler mere og mere grimt. 

Dødstrusler i nære relationer 

Udover stigningen i antallet af digitale trusler viser undersøgelsen, at en stor andel af dødstrusler sker i familien, og særligt i parforhold. Næsten en tredjedel af alle trusler på livet sker i en relation mellem nuværende eller tidligere partnere.  

- Et bemærkelsesværdigt fund i analysen er, at rigtig mange trusler på livet fremsættes af en nuværende eller tidligere partnere. Vi ser samtidig, at når en person sigtes for en dødstrussel, sigtes personen også ofte for vold. Det peger på, at trusler måske kan være et tidligt advarselssignal om flere, alvorligere episoder og kalder på, at der iværksættes en bred indsats mod vold i hjemmet, siger Ingrid Soldal Eriksen.  

Årstal Anmeldte trusler
2015 2.971
2016 3.847
2017 4.273
2018 5.159
2019 5.458
2020 5.558

Kilde: Analyse af anmeldte trusler efter straffelovens § 266, Center for Kriminalitetsanalyse 

Læs 'Analyse af anmeldte trusler efter straffelovens § 266' (pdf).

Charlotte Ruge
Charlotte Ruge
Pressemedarbejder

Materialer