Af Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd
Der løslades ca. 8.000 mennesker fra danske fængsler hvert år, og de fleste begår kriminalitet igen. Det er et mønster, vi som samfund skal bryde, og det er ikke en opgave, fængslerne kan løse alene. Det kræver, at erhvervslivet, civilsamfundet og kommunerne kommer mere på banen. Afsoningstiden skal få de kriminelle til at ændre livsbane, og der skal bygges en bro til bolig og job efter løsladelsen.
Det er ingen hemmelighed, at fængslerne er under pres. Der mangler fængselsbetjente i de overfyldte fængsler. Det stigende arbejdspres fører til et forrået miljø til skade for både personale og indsatte – og det fortsætter i den forkerte retning. Det er derfor nødvendigt, at partierne på Christiansborg får vendt udviklingen, når der i efteråret skal indgås en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen.
Løsladte skal i arbejdstøjet
Det er vigtigt, at de indsatte får et job, da vi ved, at manglende beskæftigelse øger risikoen for kriminalitet. Virksomheder rundt om i landet har hårdt brug for arbejdskraft, så det er ren win-win, hvis flere løsladte kommer i arbejdstøjet. Der er allerede meget positive resultater fra de samarbejder, Kriminalforsorgen har med private virksomheder. Det er fx håndværksvirksomheder, som kommer ind i fængslerne og oplærer de indsatte, som derefter kan blive ansat i virksomheden efter løsladelse. En bred vifte af virksomheder har allerede åbnet dørene for unge med plettede straffeattester, men behovet er større.
Civilsamfundet bør i højere grad lukkes ind i fængslerne, for de dømte har brug for støtte til at vælge et liv uden kriminalitet. Forskning peger på, at nye positive relationer kan være det afgørende vendepunkt på en vej ud af kriminalitet. Det frivillige arbejde kan på den måde bygge bro til samfundet uden for fængslets mure og bidrage positivt til det resocialiserende arbejde. Foreninger som Røde Kors og Café Exit er gennem deres frivillige arbejde med til at afkriminalisere de indsatte. Deres arbejde bør forankres i alle fængsler, fx gennem en fast kontaktperson.
Samarbejde med kommuner under afsoning
Derudover er det helt afgørende, at kommunerne arbejder tættere sammen med Kriminalforsorgen under hele afsoningen. Samarbejdet bør etableres tidligere, og ikke først når den indsatte kommer ud. Horsens Kommune er et godt eksempel. Her arbejder man med ’håndholdt inklusion’. Det vil sige, at kommunen har én gennemgående kontaktperson til den indsatte under hele afsoningen, som sikrer en koordineret løsladelse.
Lovlydige borgere vil måske spørge, hvorfor kriminelle skal have hjælp. Svaret er, at vi skal hjælpe for at sætte en stopper for gentagen kriminalitet. Vi skal huske på, at de indsatte skal ud i samfundet og være vores naboer. De løsladte skal have en hjælpende hånd, så de kan få en ny tilværelse med sunde relationer. Det gavner både ofrene, de kriminelle og samfundet, at mennesker ikke begår ny kriminalitet og ryger tilbage i fængslet.
En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at der over en tiårig periode er en økonomisk gevinst på 505.000 kr. for hver indsat, der holder sig fra kriminalitet. Samtidig er der en positiv gevinst, hvis den indsatte kommer i job eller uddannelse efter løsladelsen.
De politiske forhandlinger om Kriminalforsorgen handler om at tage presset af fængslerne. Det må have topprioritet, men derefter bør Christiansborg se på, hvordan fængslernes resocialiseringsarbejde kan forbedres. De indsatte skal have den nødvendige hjælp til at vende deres liv i en positiv retning.
Debatindlægget har været bragt i Altinget den 4. oktober 2021.