Af Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd
Langt de fleste indsatte fra fængslerne begår ny kriminalitet, efter de bliver løsladt. Det er den absolutte hovedregel. Når fx indbrudstyve løslades, begår 72 procent af dem ny kriminalitet. Det er helt uacceptabelt. Det Kriminalpræventive Råd, som i år har 50 års erfaring med kriminalitetsforebyggelse, mener derfor, at partierne på Christiansborg bør styrke det resocialiserende arbejde i fængslerne markant, når de til efteråret forhandler en ny aftale for Kriminalforsorgen.
Fængslerne er under pres. Der mangler fængselsbetjente i de overfyldte fængsler. I 2015 var der omkring 3.400 indsatte. I 2020 var tallet steget til over 4.000 indsatte, mens antallet af fængselsbetjente er faldet fra godt 2.500 til ca. 2.000. Det stigende arbejdspres fører til et forrået miljø, der skader personalet og de indsatte – og i sidste ende ofrene.
Kriminalitet skal naturligvis straffes, og Kriminalforsorgen skal udøve kontrol for at fuldbyrde straffen. Men samtidig skal fængslerne støtte og motivere de dømte til at leve et kriminalitetsfrit liv. Den del af opgaven halter i høj grad, selvom evalueringer viser, at arbejde og uddannelse kan få færre til at falde tilbage i kriminalitet. Det er helt afgørende, at de indsatte får den nødvendige hjælp til at vende deres liv i en positiv retning, fx med misbrugsbehandling, arbejdstræning og adfærdsterapi, så de lærer at håndtere vrede. Det gavner ikke blot den enkelte indsatte og de potentielle ofre, men hele samfundet. En plads i et lukket fængsel koster mere end 740.000 kroner om året, så der er både økonomiske og menneskelige gevinster ved at bryde en kriminel løbebane.
To ud af tre løsladte begår ny kriminalitet inden for to år ifølge tal fra 2020, og det kalder på handling på flere fronter. Personalet i fængslerne skal have mere tid til relationsarbejde, så de kan motivere den indsatte til at deltage i gavnlige aktiviteter i fængslet og til at se mulighederne i et liv uden kriminalitet. En evaluering viser, at indsatte ofte ikke får de nødvendige individuelle indsatser. Det bør der rettes op på.
Derudover anbefaler vi, at både virksomheder og organisationer, som fx Røde Kors og Café Exit, lukkes ind i fængslerne. Forskning peger på, at det frivillige arbejde kan bygge bro til samfundet uden for fængslets mure og bidrage positivt til det resocialiserende arbejde. På samme måde er det vigtigt, at de indsatte får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere virksomheder bidrager gerne med at uddanne og arbejdstræne de indsatte i fængslerne, så de kan rekruttere fremtidig arbejdskraft. Det er vigtigt, da vi ved, at manglende beskæftigelse øger risikoen for kriminalitet. Derfor bør det brobyggende samarbejde opprioriteres.
Det Kriminalpræventive Råd mener, at et hovedfokus i efterårets flerårsaftale bør være, at afsoningstiden skal fokusere langt mere på at få de indsatte ud af kriminalitet.
Debatindlægget har været bragt i Politiken den 22. august 2021.