Af Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd
En ny flerårig aftale for politiet bliver en af de store politiske forhandlinger dette efterår. Forhandlingerne blev for nylig sparket i gang af justitsminister Nick Hækkerup, der præsenterede regeringens udspil med forslag om nye nærpolitistationer og flere lokalbetjente. I Det Kriminalpræventive Råd ser vi positive perspektiver i mere nærpoliti, for vi ved fra forskning, at forebyggelse tæt på borgerne kan øge trygheden og mindske kriminaliteten. Synlighed, koordination og kendte ansigter gør borgerne mere trygge.
Umiddelbart kan man tro, at der slet ikke er behov for mere nærpoliti, for kriminaliteten er generelt faldende. Alligevel er andelen af utrygge steget markant fra 8,5 procent i 2005 til 19,9 procent i 2019, viser TrygFondens seneste tryghedsmåling. Det er langtfra kun omfanget af kriminalitet, der påvirker trygheden: Man kan være tryg i et område med forholdsvis meget kriminalitet, og utryg trods begrænset kriminalitet. Derfor er der god grund til at sætte målrettet ind mod utrygheden; ikke mindst i udsatte boligområder, hvor utrygheden er forholdsvis høj.
Behov for nærværende politi
Politiet blev centraliseret i 2007. Det gik for vidt. Politiet kom for langt væk fra borgerne. 54 politikredse blev til 12, og flere end 80 nær- og landpolitistationer forsvandt. Jeg deltog selv dengang i forberedelsen af politireformen – som daværende borgmester på Fyn. Jeg må erkende, at vi dengang anbefalede en alt for voldsom centralisering af politiet. Nu står vi over for en ny politiaftale, og der er både behov for at øge borgernes tryghed og styrke politiets efterforskningsmuligheder. Det er fornuftigt at centralisere, når der er brug for særlig ekspertise, fx ved it-kriminalitet, terror og økonomisk kriminalitet. Omvendt ønsker vi et nærværende politi, hvor den lokale betjent har føling med de lokale forhold og deltager aktivt i arbejdet med at forebygge kriminalitet.
Det er veldokumenteret, at koordinerede indsatser mellem politi, kommune og SSP kan styrke trygheden. Et godt eksempel er den københavnske ordning Din Betjent, der er blevet anerkendt med en europæisk pris for de solide resultater. I Din Betjent er lokale politibetjente i tæt dialog med beboere, virksomheder, skoler og ungdomsklubber. Samtidig er Din Betjent en del af det lokale SSP-samarbejde om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Kigger vi på bl.a. Nørrebro og Vesterbro er utrygheden faldet ifølge Københavns Kommunes seneste tryghedsmåling, og det skyldes bl.a., at politi, kommune og boligselskaber har fokus på dialog med unge, når der er optræk til uro.
Relationer frem for synlighed
Regeringens udspil om nærpoliti indeholder gode takter, men det er afgørende, at implementeringen tager afsæt i viden om, hvad der virker. Ellers kan flere nærbetjente paradoksalt nok øge utrygheden. Københavns Universitet har tidligere evalueret forsøg med nærpoliti, og undersøgelsen viste, at synligt politi kan øge utrygheden, fordi det minder borgerne om risikoen for kriminalitet. Et mere synligt politi er dermed ikke opskriften på succes. Derimod har vi brug for et nærværende og tilgængeligt politi. Det er ikke nok, at patruljevognen ruller gennem gågaden. Betjentene skal være kendte ansigter i nærmiljøet for at skabe tillid og tryghed. Relationer frem for synlighed.
Derfor er budskabet fra Det Kriminalpræventive Råd klart: Nærpoliti gavner, hvis betjentene er i tæt samarbejde med lokalsamfundet.
Indlægget er bragt i Berlingske den 4. september 2020.