Tænk på tværs i udsatte boligområder

01-12-2016

For at komme problemerne i de udsatte boligområder til livs anbefaler DKR, at vi tænker helhedsorienteret og sætter ind flere steder samtidig for at opnå synergieffekt.

Det skriver sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd Anna Karina Nickelsen i en kronik i Altinget den 15. november 2016.

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) anerkender, at Regeringen vil udarbejde en plan for at forbedre indsatsen i de udsatte boligområder, da det er vigtigt for at komme kriminalitet og utryghed til livs. DKR's kerneopgave er netop at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. Vi oplever i stigende grad, at det danske samfund bliver opdelt, så der eksisterer samfund, som har andre religiøse, sociale og kulturelle normer end befolkningen som helhed. Udsatte børn og unge vokser op med andre udsatte børn og unge, og afstanden mellem kriminelle og lovlydige unge bliver større. Denne polarisering er problematisk, og vi må arbejde for at få disse mennesker ud af den kriminelle subkultur, så de bliver en del af samfundet igen. Der er dog ingen enkle løsninger på kriminalitetsudfordringerne i de udsatte boligområder.

Selvom kriminaliteten er faldet betydeligt på det sidste, så er der fortsat mere kriminalitet i de særligt udsatte boligområder end i resten af landet. Samtidig er beboerne i udsatte boligområder mere utrygge for at færdes i deres nabolag efter mørkets frembrud, end beboere i andre byområder er.

Der er ressourcer i alle grupper

Vi ved fra forskningen, at de unge, der har mere tid uden forældreopsyn og generel social kontrol laver mere kriminalitet. Desuden ved vi, at dem, der især kan påvirke de unge, er de nære relationer, det vil sige familie, venner, mentorer og religiøse fællesskaber. Vi mener derfor, at der skal fokuseres på at skabe, udvikle og fastholde de unge i positive fællesskaber og samtidig opbygge og støtte de voksne i området til at være ansvarlige rollemodeller.

I alle borgergrupper, også i de udsatte boligområder, er der ressourcer. Det er helt centralt, at vi får mobiliseret de ressourcer, der er til stede, og at vi får inddraget og involveret de frivillige i det boligsociale arbejde. Her er det dog vigtigt at sikre beboernes ejerskab, så de både er med til at pege på de konkrete problemer, de har i netop deres boligområde, og at de er en del af løsningen. De lokale aktiviteter har vist sig særdeles værdifulde, når beboerne bruges som ressourcepersoner. Det er vigtigt, at vi fremmer de lokale initiativer, og at vi griber de spirer, der er, og bakker op om dem. Konkret kan aktiviteterne være sociale fællesskaber, mentorindsatser og forældregrupper, der kan varetage social kontrol med de unge i området. Et positivt eksempel er den somaliske kvindeforening Sahan, som vandt SSP-prisen sidste år. Sahan, som holder til i Vollsmose, arbejder for, at de unge ikke dropper ud af skolen og ender i kriminalitet.

Det er desuden essentielt, at vi styrker områdets idræts- og foreningsliv for at skabe alternativer til at hænge ud på gaden og skabe utryghed og lave kriminalitet.

I forhold til de uroskabende unge med kriminel adfærd, er det særligt vigtigt at forebygge den kriminelle adfærd gennem en tidlig social indsats og dermed knytte de unge til det almindelige samfund. Det gøres ved at fastholde de unge i skolerne og tilbyde dem lærlinge- og praktikpladser, så de får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Byrummet skal tilrettelægges ordentligt

Det er dog ikke kun med de sociale indsatser, man kan sætte ind. Selve indretningen af det fysiske rum i boligområderne har også stor betydning. De udsatte boligområder er ofte opført som isolerede områder udenfor centrum, på en måde så de skaber grobund for kriminalitet og utryghed. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge byrummet i de udsatte boligområder, så man åbner op for det omgivende samfund. Både for at samfundet ikke lukker om sig selv, men også for at sikre mere naturlig overvågning og dermed mindske mulighederne for kriminalitet. Der bør overordnet fokuseres på at skabe bedre belysning, mere gennemgående trafik og vedligeholdelse af området.

En helhedsorienterede tilgang er på vej i Danmark eksempelvis i Vollsmose i Odense og Gjellerup i Aarhus. Selvom der er god dokumentation for, at fysiske ændringer hjælper, og at en række sociale indsatser virker, så efterspørger vi i DKR mere forskning, der dokumenterer, hvilken effekt samspillet mellem det sociale og det fysiske har i Danmark.

DKR opfordrer derfor til, at Regeringen både medtænker inddragelse og involvering af lokale beboere, positive fællesskaber og udvikling af det fysiske rum i en kommende plan for de udsatte boligområder. Når vi tænker på tværs og sætter ind på flere parametre samtidig, får vi de bedste resultater.

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef