Flere steder i landet skaber grupper af unge utryghed, fx på S-togsstationer, og det har sat gang i en politisk debat om mulige lovstramninger. Men hvordan løses udfordringer bedst? Det var hovedspørgsmålet på DKR’s konference og utryghedsskabende unge.
De bagvedliggende problemer med utryghed i det offentlige rum er komplekse. Det handler bl.a. om social udsathed, manglende fællesskaber for unge, vores måde at møde de unge på, og by- og boligområder, der trænger til et tryghedsskabende løft. Hvis problemerne skal løses, kræver det politiske initiativer på tværs af sektorer og et tættere samarbejde mellem lokale og nationale aktører.
På konferencen blev der præsenteret løsningsmuligheder inden for en række politikområder. Målet var at give deltagerne en større bevidsthed om forebyggende tiltag, som kan bruges lokalt til at skabe tryghed.
360 grader rundt om problemstillingen
Konferencen præsenterede otte perspektiver på forebyggelse af utryghed:
- Samarbejde i det tryghedsskabende arbejde.
Kim Christiansen, politidirektør, Københavns Vestegns Politi, fortalte, at et tillidsfuldt samarbejde mellem politi og kommuner i lokalrådene er afgørende i det tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det gælder både i arbejdet med unge, som ikke nødvendigvis begår kriminalitet, men som har en utryghedsskabende adfærd, og i de boligområder, som fungerer som en slags ”rugekasse” til radikaliserede miljøer og rocker-bande-miljøet. Hastighed i indsatserne er vigtig – og derfor skal lokalrådene have beslutningskompetence.
- Betydning af opvækst, bopæl og omgangskreds.
Rasmus Landersø, forskningsleder i Rockwool Fonden, fortalte bl.a., at man påvirker dem, man er i omgangskreds med, og en enkelt kriminel handling vil over en femårig periode lede til fem nye kriminelle handlinger. Der er altså store perspektiver i at forebygge, for hvis man kan stoppe den første kriminelle handling, undgår man de næste i rækken.
- Udsatte boligområder.
Gunvor Christensen, programchef i VIVE, tog i sit oplæg udgangspunkt i, at høj kriminalitetshyppighed og lav tryghed og trivsel hænger sammen med social udsathed. Det er de samme bagvedliggende faktorer, der øger unges risiko for at begå kriminalitet i de udsatte boligområder, som gælder for unge, der ikke bor i et udsat boligområde.
- Etniske minoriteters løsningsforslag.
Halima El Abassi, forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter, lagde vægt på, at forestillingen om etniske minoritetselever som ”ballademagere” skal erstattes af positive forventninger til de unge, deres intentioner og evner. Ellers er der risiko for, at de unge tager en ballademageridentitet på sig og agerer ”hårde” for at få anerkendelse; det bliver en ond spiral.
- Skolen som problem og løsning.
Helle Rabøl, post.doc. fra DPU, Aarhus Universitet, fortalte, at unge begår betydeligt mindre kriminalitet, hvis de går på en skole, de er positive over for og klarer sig fagligt godt i (Balvig 2020). Skolefaktoren kan trumfe de andre faktorer, der øger risikoen for kriminel adfærd.
- Betydningen af det byggede miljø.
Sofie Kirt Strandbygaard, mobilitetskonsulent i NIRAS, fortalte, at et stort fælles ejerskab til et offentligt rum gør, at en gruppe ikke kan tage over og dominere det. Generelt kan vi øge trygheden på flere måder, fx ved at skabe engagement og indikere ejerskab og tilstedeværelse. Dvs. understøtte, at der er ”øjne på gaden” og positiv social kontrol fra menneskers side, som også hæmmer risikoen for kriminalitet
- Mødet mellem etniske minoritetsdanske unge og politiet.
Thomas Friis Søgaard, lektor på Aarhus Universitet, fortalte, at mange minoritetsunge føler sig mistænkeliggjort. De oplever, at etnicitet og hudfarve spiller en central rolle i politiets arbejde - det er grunden til, at de bliver stoppet. De unges oplevelser med uretfærdighed kan mindske tilliden til politiet og forstærke modstand mod politiet og andre samfundsinstitutioner. Det kan være en risikofaktor i forhold til at begå kriminalitet.
- Mødet mellem ofre og gerningspersoner i konfliktråd.
Sarah van Mastrigt, ph.d. i kriminologi og lektor på Aarhus Universitet, fortalte om konfliktråd, hvor ofre og gerningspersoner kan mødes som supplement til det almindelige straffesystem. Den landsdækkende ordning har vist, at det kan gøre de forurettede mere trygge og nedbringe frygt, når de møder gerningspersonen i konfliktråd.
Politisk debat
Et panel af beslutningstagere diskuterede efterfølgende oplæggenes mange problemstillinger. Deltagerne viste stor vilje til at se på flere forebyggende løsninger som et vigtigt element i samspil med straf, og der var generel enighed om, at løsningerne i høj grad ligger i de tidlige sociale, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser.
Der var dog også brydninger, bl.a. i forhold til opfattelsen af, om der er systemisk racisme i Danmark, som Thomas Friis Søgaard havde fortalt om.
Erik Christensen fremhævede, at hele kriminalitetsdebatten i samfundet hurtigt bliver en debat om, at de unge med utryghedsskabende adfærd kun er dem, der ikke er etnisk danske. Det er en misforståelse, som han mener, debatten nogle gange overser. For DKR gælder det kriminalpræventive arbejde både for ikke-etnisk danske og etnisk danske.
Borgmester i Greve, Pernille Beckmann, Venstre; Retsordfører Karina Lorentzen, SF; Thomas Medom, Rådmand for Børn og Unge i Aarhus; formand for Retsudvalget Morten Dahlin, V, og formand for DKR, Erik Christensen var i panelet. Journalist Anja Bo var moderator på konferencen.