Ved en mail af den 12. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om en udtalelse vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt vidensbaseret råd, og vores formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Tryghedsskabende opholdsforbud
I forhold til forslaget om tryghedsskabende opholdsforbud anerkender rådet, at der kan være et behov for at meddele opholdsforbud i nærmere afgrænsede områder til personer, som udviser intimiderende, dominerende eller chikanerende adfærd i et område, for at borgere kan færdes trygt.
I udkastet til lovforslaget findes eksempler på, hvad der kan betragtes som utryghedsskabende adfærd, samt hvad der i vurderingen af, om en person har udvist en utryghedsskabende adfærd, skal lægges vægt på. Det fremgår dog også, at beskrivelsen ikke er udtømmende.
Beskrivelsen bør være så konkret og afgrænset som muligt, for at skabe klarhed over, hvad der efter bestemmelsen udgør utryghedsskabende adfærd. Denne klarhed skal bidrage til, at loven kan forvaltes ensartet.
Samtidig forudsættes det, for at forslaget kan have den tilsigtede effekt, at der investeres tilstrækkelige politiressourcer til at håndhæve forbuddet i et omfang, hvor den oplevede opdagelsesrisiko ikke er ubetydelig.
Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet
I forhold til forslaget om udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet skal rådet anbefale, at effekten af tiltaget evalueres.
Tiltaget har til formål at mindske kriminaliteten og utrygheden, der opstår som resultat af kriminalitet i nattelivet. Det er dog værd at undersøge, om effekten af tiltaget vil være, at kriminaliteten og utrygheden forskydes til andre områder, eller om det mindsker mængden af kriminalitet og utryghed generelt.
I lighed med det tidligere forudsættes det også her, for at forslaget kan have den tilsigtede effekt, at der investeres tilstrækkelige politiressourcer til at håndhæve forbuddet i et omfang, hvor den oplevede opdagelsesrisiko ikke er ubetydelig.
Nattelivsforbud kan være ét redskab eller element i forhold til at mindske kriminalitet og øge trygheden i nattelivet, men for at skabe et trygt natteliv er der behov for at implementere flere komplementære tiltag under inddragelse af de relevante lokale aktører og interessenter i det pågældende område. En sådan helhedsorienteret tilgang kan for eksempel indeholde udskænkningspolitik og -regler samt dialog og lokale partnerskaber mellem udskænkningssteder, politiet og detailhandlen med fokus på at øge sikkerheden i nattelivet, brugen af vogtere i det offentlige rum og begrænsning af antallet af udskænkningssteder i bestemte områder.
Målrettede pålæg til børn og unge
Det fremgår af lovforslagets del om målrettede pålæg til børn og unge, at pålægget vil have til formål at sikre, at barnet eller den unge i en periode ikke færdes eller opholder sig i et område, hvor barnet eller den unge f.eks. har været involveret i utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet.
Det fremgår, at det ikke er et krav, at der skal være givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til den udviste adfærd, idet adfærden alene skal være egnet til at skabe utryghed. Det er dog ikke yderligere uddybet, hvad der efter lovforslaget betragtes som utryghedsskabende adfærd.
Rådet skal hertil anbefale, at det afgrænses og konkretiseres, hvad der kan betegnes som utryghedsskabende adfærd, for at skabe klarhed over, hvad der efter bestemmelsen udgør utryghedsskabende adfærd. Denne klarhed skal bidrage til, at loven kan forvaltes ensartet.
Derudover vil rådet gerne påpege, at evalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet peger på udfordringer forbundet med at føre tilsyn med hjemkomsttidspunkter. Flere af de ungetilsynsførende fremhæver, at det kan være vanskeligt at kontrollere faste hjemkomsttidspunkter. Hvor øvrige foranstaltninger typisk kontrolleres ved telefonisk kontakt til fagpersoner (skole, kontaktperson mv.), kontrolleres hjemkomsttidspunkter typisk ved at kontakte forældre telefonisk. Her findes eksempler på, at barnet forlader hjemmet efter, at kontrollen har fundet sted, eller at forældre ikke taler sandt om barnets hjemkomsttidspunkt.
Tilsvarende kan antages at gøre sig gældende for det foreslåede pålæg, hvorfor rådet vurderer, at det bør tydeliggøres, hvorledes tilsyn med pålægget skal foregå.
Samtidig vil rådet påpege risikoen for, at det foreslåede pålæg om færden og ophold af barnet eller den unge kan opfattes som en sanktion eller straf, frem for en hjælp eller støtte, hvilket kan have negativ betydning for barnets/den unges motivation og vilje til at ændre adfærd.
Endelig skal rådet anbefale, at pålægget, i den periode det gælder, løbende vurderes i forhold til, hvorvidt det skal forblive gældende, således pålægget ikke anvendes ud over, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning
Rådet vil gøre opmærksom på udtalelse fra sekretariatschef Anne-Julie Boesen Pedersen i artikel af 8. marts 2025 fra Dagbladet Information om regeringens tryghedspakke:
”Forskningen er ikke entydig på området. Større internationale undersøgelser peger i retning af en mindre positiv effekt i forhold at mindske kriminalitet samlet set. Effekten synes dog at være afhængig af, hvor kameraerne er hængt op, og mod hvilken type af kriminalitet de er rettet. Særligt over for narkotikakriminalitet og ejendomskriminalitet ser det ud til at virke. Et mindre studie fra Sverige peger på, at kameraovervågning også mindsker nogle former for vold i udsatte boligområder, men det er ikke noget stort og solidt studie. Når det handler om borgernes tryghed, er resultaterne af effekten af overvågning heller ikke entydig. En større undersøgelse peger på en positiv effekt samlet set, men resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed, så dem skal man tolke varsomt. Derfor er der brug for mere forskning på området. Men uanset hvad, kan overvågning ikke stå alene, hvis man vil bekæmpe utryghed. Man bør supplere med øget belysning, have mere liv på gaden – f.eks. i form af andre borgere, natteravne eller politi – og indrette byrum, så trygheden øges”
Derudover skal det tilføjes, at videoovervågning er kriminalpræventivt mest effektivt, når det overvåges aktivt.
Venlig hilsen
Anne-Julie Boesen Pedersen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd