Ved en mail af den 31. maj 2024 har Kulturministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om input til definitionsgrundlag af skadeligt indhold og input til liste over skadelige funktioner for børn og unge på sociale medier og andre digitale tjenester.
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt, vidensbaseret råd, og vores formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebyggelse af kriminalitet. Rådet finder det generelt positivt, at man forholder sig aktivt til skadeligt indhold og skadelige funktioner mhp. at fremme, at børn og unge kan færdes trygt på sociale medier og andre digitale tjenester. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at der er tale om en kompleksitet, der er svær at indfange indenfor denne hørings ramme.
Rådet skal bemærke, at definitioner af skadeligt indhold og skadelige funktioner bør forholde sig til, at børn og unge er forskellige, ligesom deres evner til at navigere trygt online er det. Sårbare børn, fx børn med lav selvkontrol, børn med begrænset voksenomsorg, anbragte børn samt børn med kognitiv funktionsnedsættelse, kan også i online sammenhænge være mere udsatte end andre børn. Definitionen kunne med fordel inkludere konkrete eksempler på hvad der er skadeligt, hvornår det er skadeligt, og hvilke aldersgrupper det er skadeligt for.
Der er brug for en dynamisk løsning, som indfanger, at skadeligt indhold ikke er en statisk størrelse, ligesom den digitale infrastruktur med platforme, åbne og lukkede chatgrupper samt krypterede tjenester er i konstant udvikling (Facebook, Instagram, Messenger, Snapchat, TikTok, Discord, Telegram, WhatsApp, m.fl.). Til forslaget om definitionen af skadeligt indhold skal Rådet bemærke, at det bør konkretiseres, således det bliver muligt at lovgive på området, ligesom de digitale medieplatforme skal kunne implementere lovgivningen i praksis.
Rådet anbefaler i højere grad at sætte fokus på forebyggende tiltag. Rådet anbefaler, at man i skolerne prioriterer digital dannelse fra 0.klasse, hvor undervisningen skal være systematisk og kontinuerlig. Børns evne til kritisk stillingtagen til indhold, teknologi, algoritmer og digital infrastruktur er afgørende for, at de kan bevæge sig trygt online. Mens der ér indført nye krav til skolernes opmærksomhed på emnet, kan der stilles spørgsmål ved, om der tilført tilstrækkelige normeringer til, at skolerne er klædt på til opgaven. Desuden er der særskilt behov for et markant større fokus på at hjælpe sårbare børn med at navigere trygt på nettet.
Rådet er samtidig enig i, at tech-virksomhederne har et ansvar, og støtter lovgivningsmæssige stramninger, der kan forebygge, at børn og unge udsættes for digitale krænkelser og skade. I den forbindelse opfordrer Rådet til, at tech-virksomhederne agerer hurtigt i forhold til at følge op på anmeldelser og fjerne krænkende indhold, samt at de advarer brugerne, hvis de er ved at dele potentielt ulovligt eller krænkende indhold. Herudover kan der indføres advarsler og beskeder, som vejleder brugerne i, at de kan være på vej ind på en side med ikke-børnevenligt materiale/skadeligt indhold. Tech-platforme har også mulighed for at indbygge flere algoritmer, som modvirker delingen af skadeligt indhold.
Rådet skal opfordre til, at man i udarbejdelsen af definitionerne af skadeligt indhold og skadelige definitioner kigger mod øvrige europæiske/vestlige lande, der har lovgivet på området, ligesom det er væsentligt, at vi sikrer, at definitionerne er i overensstemmelse med (også kommende) regler, definitioner og lovgivning på området i EU.
Foruden en definition af skadeligt indhold og skadelige funktioner på sociale medier og andre digitale tjenester vil Rådet påpege, at det er vigtigt at tage stilling til, hvorvidt der bør indføres regulering i forhold til spredning af indhold, som fastholder og/eller promoverer og eskalerer politisk vold og had mellem befolkningsgrupper, herunder minoriteter, institutioner, nabolag mv. Sådant indhold kan ikke nødvendigvis indfanges af en generel definition af, hvad der udgør skadeligt indhold, da intentionen bag spredningen kan være skjult for andre end målgruppen, eksempelvis i form af ‘dogwhistles’. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at forholde sig til motivationen/intentionen samt modtagelsen af indholdet hos børn/unge, i bedømmelsen af, om indholdet er skadeligt eller ej.
Afslutningsvis skal Rådet bemærke, at det i særlig grad bekymrer os, at strukturer på sociale medieplatforme og algoritmer kan være medvirkende til, at unge har adgang til risikable miljøer og eksponeres for kriminalitet (fx handel med puffbars og narkotika, samt hvidvask fx som muldyr).
Det Kriminalpræventive Råd står til rådighed for yderligere indspil i den videre proces.
Venlig hilsen
Tania Schimmel
Forebyggelseschef, Det Kriminalpræventive Råd