Ved en mail af den 30. januar 2023 har Børne- og Undervisningsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt sagkyndigt råd og vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Det aktuelle forslag har til formål at udmønte en politisk aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagte uddannelser (STU).
Særligt tilrettelagte uddannelser har til formål at tilbyde unge med særlige behov en uddannelse, der skal styrke de unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Disse kompetencer skal gøre de unge i stand til at have en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.
Det bemærkes, at DKR i dette høringssvar udelukkende kommenterer på de kriminalpræventive aspekter af de forskellige elementer i lovforslaget.
Særligt tilrettelagte uddannelser spiller i et kriminalpræventivt perspektiv en vigtig rolle, da mange unge i målgruppen for STU, eksempelvis unge med ADHD, er særligt sårbare i forhold til at begå kriminalitet eller ende på en kriminel løbebane.
Særligt tilrettelagte uddannelser har flere beskyttende virkninger i forhold til unges risiko for at begå kriminalitet.
I takt med at den unges personlige, sociale og faglige kompetencer styrkes, mindskes risikoen for, at den unge begår kriminalitet eller ender på en kriminel løbebane, uagtet om den unge opnår videre uddannelse eller beskæftigelse, eller ej.
Hvis den unge efter uddannelsen opnår videre uddannelse eller beskæftigelse, vil dette dog have en yderligere beskyttende effekt i forhold til den unges risiko for at begå kriminalitet.
Endelig har særligt tilrettelagte uddannelser en kriminalpræventiv effekt ved, at uddannelsen sikrer de unge en produktiv beskæftigelse i hverdagen.
Selvom der kan være udfordringer med at tilvejebringe en vifte af uddannelsestilbud til den unge, finder DKR det positivt, at forslaget lægger op til, at de unge skal involveres mere og have større medbestemmelse i forhold til valg af uddannelsessted. Når unge er involverede i- og selv er med til at bestemme uddannelsesvalg, så styrker det den unges motivation i forhold til at gennemføre uddannelsen.
DKR finder det derudover positivt, at en arbejdsgruppe skal komme med anbefalinger til, hvordan de unge meningsfuldt kan få seksualvejledning, herunder vejledning om køn og seksualitet. Seksualundervisningen bør blandt andet bidrage til at gøre børn og unge bevidste om, hvordan de undgår seksuelt grænseoverskridende adfærd, hvilket kan bidrage til at mindske antallet af seksuelle overgreb og digitale krænkelser af seksuel karakter.
DKR vil fremhæve, at der er andre forløb, uddannelserne kunne gennemføre, som vil kunne have en forebyggende effekt, herunder undervisning i varetagelsen af egen økonomi. Dette må forventes at have en kriminalpræventiv effekt, da gæld er en væsentlig risikofaktor i forhold til kriminalitet.
Samtidig kan uddannelserne bidrage til at mindske de unges risikoadfærd ved at arbejde med de unges sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i forhold til risikoadfærd som fx rygning og alkohol. Dette har vist sig at kunne begrænse de unges misforståede forestillinger om andre unge og nedbringe de unges risikoadfærd.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd