Ungdomskriminalitetsnævnet mv.

30-03-2022

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning mv.)

Ved en mail af den 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

DKR har tidligere rettet henvendelse til justitsminister Nick Hækkerup vedrørende Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN). Her pegede vi på to overordnede anbefalinger:

  1. Målgruppen bør skæres til, så vi kun rammer de børn og unge, som var den oprindelige intention; nemlig de mest kriminelle børn og unge, som kan forventes at have gavn af et forløb i Ungdomskriminalitetsnævnet.
  2. Afgørelser om straksreaktioner bør løftes ud af nævnsbehandlingen, så de kan iværksættes hurtigt og være meningsfulde.

Ændringer i UKN

Undtagelse af nogle børn og unge fra behandling i UKN

DKR støtter undtagelsen af børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne fra UKN.

DKR anbefaler imidlertid at skære målgruppen yderligere til. De børn og unge, der har foretaget en handling, som falder inden for ordningens rammer – men som i øvrigt ikke er kriminalitetstruede – falder uden for reformens formål. DKR anbefaler, at der foretages en vurdering af kriminalitetsrisikoen, og at vurderingen baseres på risikofaktorer og beskyttende faktorer. Børn og unge, som ud fra en helhedsvurdering ikke formodes at ville gentage den kriminelle handling, men som handler i affekt i en given situation, bør undtages fra UKN.

Derudover bør børn på 10-11 år efter DKR’s opfattelse også undtages fra UKN. Børn på 10-11 år befinder sig på et tidligt stadie i deres udvikling, og den formelle form i nævnsbehandlingen er uegnet for et barn, der stadig er umodent og har svært ved at overskue og forstå betydningen af komplekse og formelle sammenhænge.

Ønsker man at sætte virkelig tidligt ind overfor kriminelle unge, anbefaler DKR helhedsorienterede indsatser, der blandt andet medtager børnenes nære omgivelser. Først og fremmest barnets familie. I tilfælde, hvor børn mellem 10-11 år vurderes at være på vej ud i kriminalitet, vil der således være behov for en indsats, der sætter ind i flere af barnets relationer samtidigt (familie, skole, fritid m.v.). Familiebaserede indsatser foreligger der i øvrigt dokumentation for effekten af.

En sådan meget mere kompleks social sag bør iværksættes, styres og gennemføres af de kommunale myndigheder, der i øvrigt har den generelle kompetence i forhold til en helhedsorienteret indsats. En placering af barnets sociale sag i UKN flytter behandlingen ud af de sociale myndigheder i en længere periode og skaber en uhensigtsmæssig opdeling af sagen.

Såfremt man finder, at der på nationalt plan er behov for at have overblik over indsatser i disse sager og deres fremdrift og effekt, kunne man evt. i de meget få sager føre et tæt tilsyn med kommunens sagsbehandling foretaget af en national enhed med dyb indsigt i sociale og kriminalpræventive indsatser. Det kunne evt. også være et samarbejde med en sådan enhed, som kunne placeres i Socialstyrelsen og samarbejde med Justitsministeriets Forskningskontor (kriminologisk faglighed) eller Kriminalforsorgen (Ungetilsynet).

Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år

Muligheden for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år udvides i tilfælde, hvor det skønnes særdeles påkrævet. Det forklares, at der ved vurderingen af, om det skønnes påkrævet, vil skulle lægges vægt på, om den unge har nedsat psykisk funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, uden at der dog er tale om en sådan svært nedsat psykisk funktionsevne, at den pågældende bør undtages UKN.

DKR mener, det bør være obligatorisk, at en børnesagkyndig er til stede i sager med børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne. Disse kan være svære at aflæse og indkredse, og her vil en børnesagkyndig blandt andet kunne styrke dialogen – hvilket også fremgår at Justitsministeriets overvejelser til forslaget.

Øget brug af straksreaktioner mv.

DKR skal først og fremmest pege på, at der er et grundlæggende problem ved straksreaktionerne, som ikke løses med dette lovforslag; nemlig sagsbehandlingstiden i nævnet i dag. Der går flere måneder, før en straksreaktion pålægges. Det er for lang tid.
Derfor anbefaler DKR, at straksreaktionerne løftes ud af nævnsbehandlingen med henblik på at sætte hurtigt og meningsfuldt ind ud fra principperne i ”restorative justice” (genoprettende ret).

I stedet kan straksreaktioner iværksættes af henholdsvis politiet og kommunen i den forberedende fase. Politiet kan i screeningsfasen vurdere, om konfliktråd er en god ide, og i givet fald sætte det i værk. Kommunen kan i sin sagsbehandling i forbindelse med sin indstilling vurdere, om et konsekvenspædagogisk tiltag eller en genoprettende proces bør sættes i værk. Såfremt sådanne tiltag bliver gennemført, skal det i overensstemmelse med forarbejderne ses som en helhed med et evt. forbedringsforløb. En succesfuld straksreaktion kan evt. tillægges den betydning, at nævnsbehandlingen kan bortfalde.

Andre fordele ved en justering som den anbefalede er, at barnet vil blive sat i en situation, hvor den pågældende er nødt til at gå mere aktivt ind i at påtage sig ansvaret for sine handlinger overfor de mennesker, det er gået ud over. På den måde mærker de konsekvenserne af deres handlinger og bidrager til at finde en passende måde at gøre skaden god i den helt konkrete situation.

Der er indtil videre truffet forsvindende få afgørelser om straksreaktioner i UKN. Ifølge Justitsministeriets evaluering af nævnsmøderne er der truffet afgørelse om straksreaktioner i 21 tilfælde ud af 1.035 sager. Alle tilfælde drejer sig om personfarlig kriminalitet og alle straksreaktioner har været en henvisning til konfliktråd.

Selvom det ikke er mange sager, skal DKR bifalde, at henvisningerne har været til netop konfliktråd. I forbindelse med den kommende udarbejdelse af et katalog over mulige straksreaktioner stiller DKR sig til rådighed.

Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag

DKR deler Justitsministeriets opfattelse af, at de hidtidige erfaringer med behandlingen af sager i UKN har vist, at nævnsprocessen kan effektiviseres og smidiggøres. Derfor virker det fornuftigt at lade nogle afgørelser blive truffet på skriftligt grundlag – naturligvis med forbehold for at retssikkerheden for den enkelte ikke kompromitteres.

Øvrige initiativer

Generelt for de initiativer i lovforslaget, som ikke drejer sig om UKN, skal DKR udtrykke betænkelighed ved, at man i vid udstrækning fjerner kontrollen. Det bør være et ufravigeligt princip i en retsstat, at magtudøvelse foregår under kontrol. Det er ligeledes vigtigt, at der er folkelig opbakning til de magtbeføjelser, som blandt andet politiet tildeles.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef