Kosterregister

28-04-2022

Høring over betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

 Ved en mail af den 17. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger til betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og marskandiserloven.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

DKR anser det for væsentligt, at lovgivningen på området gøres tidssvarende, så den i højere grad afspejler det moderne brugthandels- og auktionsmarked, der i dag er langt mere digitaliseret, end da loven sidst blev revideret.

I DKR’s seneste analyse af det danske hælermarked vurderes det, at 250.000 danskere hvert år køber stjålne varer for i alt to milliarder kroner. Det dækker over 600.000 hælervarer om året. Der omsættes både genstande stjålet fra virksomheder og fra privatpersoner, og hver fjerde genstand anslås at stamme fra indbrud i private hjem. En effektiv bekæmpelse af hæleri vil dermed reducere motivationen til at begå indbrud og tyveri betydeligt.

Etablering af et kosterregister

Det foreslås i betænkningen, at der, til afløsning af Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, etableres et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, hvortil bl.a. professionelle handlende med brugte genstande, herunder auktionsledere og forsikringsselskaber, gives adgang. DKR deler opfattelsen af, at et kosterregister kan minimere salget af tyvekoster. Behovet for et kosterregister skal også ses i lyset af, at indbrudsniveauet i Danmark er markant højere end i vores nabolande.

DKR’s undersøgelser viser, at det er vigtigt for danskerne ikke at købe stjålne varer – men også, at borgerne synes, det er svært at vurdere, om en vare er stjålet. Vores anbefaling er derfor, at der gives almindelig adgang til registeret, så enhver borger kan undersøge, om en genstand er registreret stjålet. Vores analyser af hælermarkedet viser, at borgernes køb og salg af stjålne genstande via sociale medier og handelsplatforme er et område i vækst. At undlade at give borgere søgeadgang vil betyde, at det fortsat vil være relativt risikofrit for hælere at sælge stjålne varer via online handelsplatforme som fx facebook. Et åbent kosterregister vil også gøre det lettere for ansvarlige, danske onlinehandelsplatforme som fx dba og GulogGratis at hjælpe deres brugere med at sikre sig mod at købe hælervarer.

Udvalget bag betænkningen nævner, at en borgeradgang kan indebære en risiko for misbrug. Her vil DKR gøre opmærksom på, at udenlandske erfaringer indikerer, at risikoen er begrænset, da mistænksom adfærd kan monitoreres, og vi finder, at evt. risici i høj grad opvejes af fordele ved et åbent register, herunder at borgere ser en interesse i at få registreret stjålne genstande i et register, der har en bredere betydning, end hvis det kun kan benyttes af professionelle handlende.

Hollandske erfaringer viser, at et kosterregister med borgeradgang er et virksomt redskab mod hæleri og indbrud. Holland etablerede et digitalt kosterregister i 2014, som politi, borgere og forretninger anvender.

Ifølge de hollandske myndigheder har registreringen af tyvekoster forbedret politiets efterforskning og øget forbrugernes bevidsthed om hæleri.

Det er afgørende, at et nyt, digitalt kosterregister etableres i et tæt partnerskab mellem myndigheder og andre relevante aktører, som fx forsikringsbranchen, auktionshuse, relevante erhvervsdrivende mv., så det sikres, at løsningen gør det lettere for borgere, myndigheder og virksomheder at forebygge og opklare hæleri bedst muligt.

Afskaffelse af forretningsbøger mv.

I betænkningen foreslås det, at en række administrative krav ophæves og erstattes af de almindelige regler i bogføringsloven. Konkret lægges der op til afskaffelse af forretningsbøger, hvor fx guldsmede registrerer opkøb af guldsmykker fra private.

Vi anbefaler i stedet, at forretningsbøgerne digitaliseres efter hollandsk model. Det vil for det første give politiet et effektivt tilsynsredskab, hvis det bliver muligt i de digitale forretningsbøger at tjekke, om et smykke, som en indbrudstyv stjal i weekenden, er dukket op hos en guldsmed – ikke bare den lokale guldsmed, men i hele landet. For det andet vil det øge den positive effekt af et digitalt kosterregister, da varer der registreres i de digitale forretningsbøger automatisk kan tjekkes i et nyt kosterregister. Den administrative byrde, der er forbundet med registrering af varer i en digital forretningsbog, svarer til den eksisterende byrde og adskiller sig ikke nødvendigvis markant fra udvalgets forslag om, at virksomhederne skal slå varer op i et digitalt kosterregister.

Forretningsbøger i digital form vil øge den oplevede opdagelsesrisiko for hælere og styrke muligheden for at opklare tyverier, indbrud og hæleri. En digitalisering vil dermed svække hæleres mulighed for at afsætte stjålne varer hurtigt via legale virksomheder.

Udvalget foreslår endvidere, at der fremover kun skal være krav om, at sælger identificerer sig overfor en virksomhed der køber brugte varer, når købsværdien overstiger kr. 2.000. Der bør gennemføres en nærmere analyse af, hvor stor en del af hælermarkedet der er omfattet af denne grænse, således at der kan tages stilling til, om grænsen er fastsat rigtigt. DKR bidrager gerne hertil.

Endelig skal det påpeges, at udvalgets forslag om at ophæve bestemmelsen om, at købte genstande skal opbevares (intakte) i et vist tidsrum efter modtagelsen, risikerer at reducere muligheden for at efterforske og opklare hæleri. Det bør derfor overvejes, om bestemmelsen kan opretholdes, for fx smykker og andre typiske koster, som det vil være vanskeligt at identificere i bogføringsmateriale grundet manglende serienumre.

Vi skal i det hele opfordre til, at der tages udgangspunkt i de eksisterende hollandske erfaringer med en helhedsorienteret digitalisering af samfundets indsats mod hæleri. Danmark er generelt et meget digitaliseret samfund. Det er væsentligt, at vi også udnytter dette i bekæmpelsen af hæleri, og dermed tyveri og indbrud hos borgere og virksomheder.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef