Ved en mail af 16. januar 2018 har Justitsministeriet anmodet om Det Kriminalpræventive Råds (DKR) eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
For Rådet er formålet med samfundets håndtering af kriminalitet, at der sikres en god balance mellem hensynet til den generelle retsfølelse, til ofrene og til kriminalitetsniveauet. Kriminalitetsniveauet påvirkes blandt andet af, i hvilket omfang dømte gerningsmænd begår ny kriminalitet efter de har afsonet deres straf (recidiv). Lykkes det at reducere kriminalitetsniveauet, har man sikret mange borgere mod nogensinde at blive ofre. Det bør være målet.
Det er veldokumenteret, at afsoning ved samfundstjeneste positivt påvirker recidivrisikoen. Det gælder ikke alene kort tid efter straffen, men også længe efter.
Det Kriminalpræventive Råd finder det derfor betænkeligt, at man nu vælger at begrænse anvendelsesområdet for samfundstjeneste.
I forslaget henvises til, at den påtænkte ændring af loven blandt andet skal tage hensyn til befolkningens generelle retsfølelse.
Det findes ikke løbende målinger af befolkningens retsfølelse i dag. Der er dog arbejdet med begrebet i forskningen og studier har vist, at borgernes vurdering af en passende reaktion blandt andet er afhængig af deres indsigt i den konkrete sags nuancer og i hvilket omfang, de kan identificere sig med sagens parter.
I et moderne samfund har de fleste mennesker deres viden om straffesager fra mediernes gengivelser, som naturligt nok vil være udformet efter journalistiske normer, hvor modsætninger trækkes tydeligt op (godt/ondt, dem/os osv.) og der ikke er meget plads til nuancer.
Reaktioner på gengivelser af kriminelle handlinger i medierne er derfor næppe udtryk for befolkningens retsfølelse.
Hvis man ser på personer, der selv har været udsat for en forbrydelse, vil de ofte være fyldt af et behov for genoprejsning, og for at den skete krænkelse sones af gerningsmanden. Der er imidlertid målinger, der viser, at nogle borgere, der har været udsat for krænkelser, faktisk er mere optagede af, at andre ikke udsættes for samme oplevelse, end de er optagede af gerningsmandens straf.
Såfremt formålet med forslaget er at skabe overensstemmelse mellem befolkningens retsfølelse og samfundstjeneste som sanktion (legitimitet), skal Det Kriminalpræventive Råd derfor anbefale, at man i stedet for at begrænse mulighederne for at anvende samfundstjeneste arbejder for at oplyse befolkningen om de gavnlige virkninger af samfundstjeneste for kriminalitetsniveauet og om lægdommernes konkrete erfaringer fra arbejdet med straffesager.
Den 12. februar 2019
Med venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef