Ved en mail af 4. september 2018 har Børne- og Socialministeriet anmodet om Det Kriminalpræventive Råds (DKR) eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (styrket anvendelse af pålæg for børn og unge i risikozonen og deres forældre, ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge, styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner og konsekvensændringer som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet).
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet. DKR er derfor meget positivt indstillet overfor lovforslagets formål om at bringe børn og unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.
Lovforslaget omfatter udmøntningen af reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet for så vidt angår:
- Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig konsekvens af kriminel adfærd
- Ensrettet adfærd for anbragte kriminalitetstruede børn.
Pålæg til børn og unge i risikozonen og deres forældre
Regeringen ønsker med reformen at øge anvendelsen af pålæg til børn og unge og til forældre, når unge mellem 15 og 17 år begår mindre alvorlig kriminalitet og børn mellem 12 og 14 år udviser samme adfærd. Samtidig udvides adgangen til at bruge pålæg til også at omfatte 10–11-årige.
DKR anerkender behovet for at markere, når grænsen er nået og dermed også, at der i nogle tilfælde er behov for brug af sanktioner. Et pålæg, der af forældre og barn opleves som en illegitim straf, og som iværksættes af de kommunale aktører, kan imidlertid skade og i værste tilfælde nedbryde en tillidsfuld samarbejdsrelation mellem familie og kommune. De tiltag, der iværksættes, bør derfor altid balancere behovet for sanktion og kontrol, der skaber modstand, og støtte og inddragelse, som virker opbyggende og skaber ejerskab.
DKR stiller sig uforstående overfor behovet for at udvide adgangen til at anvende dette redskab.
Under hensyn til intentionen om at bringe børn og unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet skal DKR pege på, at der prioriteres ressourcer til støtte, motivation og inddragelse af den unge og forældrene i udarbejdelsen af en plan for efterlevelse af det aftalte pålæg og eventuelle sanktioner. Samtidig skal DKR anbefale, at de økonomiske sanktioner, der kan iværksættes ved ikke overholdelse, fjernes.
For så vidt angår konsekvens og genoprettende tiltag henvises til DKRs vedlagte høringssvar til Justitsministeriet for så vidt angår organisering og proces.
Endelig anbefaler DKR, at det med reformen fastlægges, hvilke pålæg politiet skal håndhæve, samt hvilke pålæg andre aktører skal håndhæve.
Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede børn og unge
Lovforslaget har under denne overskrift 3 dele:
- Klare krav til virksom ordning
- Husordener og konsekvenser ved overtrædelsen på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner
- Tydeliggørelse af adgange til at anvende fysisk magt på opholdssteder og døgninstitutioner og på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner.
DKR har noteret sig, at forslaget vil præcisere Serviceloven for så vidt angår formålet med indsatsen på opholdssteder og døgninstitutioner, og det er at varetage omsorgen og sikre trivsel og udvikling, herunder understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebygge kriminalitet for de anbragte børn.
DKR bakker op om forslagets intentioner om at tydeliggøre og ensrette indsatsen og rammerne og dermed skabe forudsigelighed i vilkårene for anbringelserne og et bedre grundlag for personalet at arbejde på. Det vil samtidig også skabe et fælles grundlag for det løbende tilsyn med institutionerne.
For så vidt angår magtanvendelse indeholder forslaget dels et forslag om at præcisere, at man efter den gældende lovgivning kan anvende magt på baggrund af vedvarende chikane, og at grovere overtrædelser af husordener fremover kan være grundlaget for magtanvendelse.
Nærværende lovforslag skærper magtanvendelsesreglerne blot kort tid efter revisionen af de gældende regler fra 2017.
DKR finder, at anvendelse af magt overfor anbragte børn skal være en absolut undtagelse og kun anvendes, hvor barnet er til fare for sig selv eller andre.
En udvidelse af adgangen til at anvende magt skal have særdeles stærke grunde, og helst dokumentation for, at det er strengt nødvendigt. Det kan DKR ikke se foreligger. Det er uklart, hvordan denne udvidelse skulle kunne bidrage til at bringe børn og unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.
Hvis vi skal hjælpe de unge videre og forebygge recidiv, skal der sættes ind med mere opbyggende tiltag, evt. mere uddannelse af personale og udvikling af den eksisterende viden om pædagogiske metoder.
Der bør endvidere skabes øget opmærksomhed på kvaliteten af de unges udslusning fra institutionerne, således at der følges op på, om den unge får hjælp til at opbygge nye velfungerende netværk, en tilværelse i uddannelse og beskæftigelse og et liv uden kriminalitet.
Styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner
Lovforslaget har under denne overskrift fire dele:
- TV-overvågning af indendørs fællesarealer og døralarmer til værelserne
- Adgang til kropsvisitation og gennemsøgning af tøj på sikrede døgninstitutioner
- Begrænsninger af adgang til ekstern kommunikation på sikrede døgninstitutioner
- Pligt til at anmelde trusler og vold.
Det er naturligvis afgørende for det enkelte barn, for de andre anbragte børn og for personalet, at sikkerheden i de delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner er i orden.
Indgreb i retten til privatliv og personlig frihed samt adgang til kommunikation for anbragte børn skal dog være strengt nødvendige af sikkerhedsmæssige grunde.
Forslagene om tv-overvågning af indendørs fællesarealer, døralarmer på værelserne og kropsvisitation er egnede til at øge stressniveauet på institutionerne og dermed konflikterne mellem de anbragte unge og det pædagogiske personale, særligt fordi de samlet set signalerer fængselslignende forhold og en tilgang til de unge, som er præget af mistillid og kontrol fremfor respekt og omsorg. Øget kontrol og magtanvendelse kan hermed gøre det sværere at skabe trygge behandlingsmiljøer og kan i sig selv forværre den unges trivsel, kompetencer og livschancer. Øget adgang til indgreb i barnets eller den unges ret til privatliv og personlig frihed m.v. kan endvidere risikere at fjerne fokus på metoder til forebyggelse af disse indgreb.
Kropsvisitation er et ydmygende og grænseoverskridende tiltag. Udvidelsen betyder, at personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager tøjet af, og at personalet kan føle barnet på kroppens overflader samt gennemsøge tøjet. Der vil i nogle tilfælde være tale om børn og unge, som har været udsat for vold og seksuelle overgreb. DKR skal, som Børnerådet, udtale sig imod dette forslag. Forslaget er ikke proportionelt i forhold til, hvad der ønskes opnået. Pædagogiske metoder kan og bør anvendes i stedet.
Endelig er DKR bekymret for en generel begrænsning af de anbragte unges adgang til ekstern kommunikation, da kontakten til familie og venner og privatliv kan være afgørende for den unges mulighed for at komme igennem en svær periode, og for, at behandlingseffekter kan overføres til hjemmemiljøet. DKR anbefaler derfor i stedet en styrket inddragelse af den unges familie og aktører fra nærmiljøet under opholdet på de sikrede institutioner.
Anbringelse af børn under 12 år på delvis lukkede afdelinger
Afslutningsvis tager DKR afstand fra forslaget om Børn- og Ungeudvalgets mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 12 år i forbindelse med anbringelse på delvis lukkede institutioner og afdelinger på institutioner, da en mulig tilbageholdelse er et så omfattende indgreb i barnets integritet, at det ikke kan formodes at være proportionelt med barnets alder og modenhed. Det må endvidere formodes, at de børn og unge, som i øvrigt er anbragt på de delvist lukkede afdelinger og institutioner, har så alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, at dette kan påvirke mindreårige børn i en negativ retning.
Afsluttende bemærkning
DKR er meget positivt indstillet overfor formålet med lovforslaget om at bringe børn og unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Lovforslaget indeholder gode forslag om at tydeliggøre og ensrette indsatsen og rammerne på institutionerne og kan dermed skabe større forudsigelighed for de anbragte unge, et tydeligere grundlag for personalets arbejde, samt et ensartet grundlag for det løbende tilsyn.
Rådet finder ikke tilstrækkelig grund til at udvide adgangen til magtanvendelse. Rådet anerkender, at sikkerheden i de delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner skal være i orden. De foreslåede tiltag er imidlertid egnede til at øge stressniveauet på institutionerne og dermed konflikterne mellem de anbragte unge og det pædagogiske personale, særligt fordi de samlet set signalerer fængselslignende forhold. DKR er imod forlaget om kropsvisitation. Indgrebet er ude af proportion, ligesom DKR tager afstand fra dispensationsadgangen i forhold til at tvangsanbringe børn på 10 og 11 år på delvis lukkede institutioner og afdelinger. Disse forslag synes ikke at understøtte formålet med lovforslaget.
Hvis vi skal hjælpe de unge videre og forebygge recidiv, skal der sættes ind med opbyggende tiltag, evt. mere uddannelse af personale og udvikling af den eksisterende viden om pædagogiske metoder.
Som bilag A vedhæftes DKR’s høringssvar til Justitsministerets lovforslag om bekæmpelse af ungdomkriminalitet.
Den 2. oktober 2018
Med venlig hilsen
Henrik Dam Anna Karina Nickelsen
Formand Sekretariatschef